Læsetid: 2 min.

Taxametre

4. april 2007

Taxameterfinansiering er blevet udråbt til at være den mest effektive måde at håndtere de videregående uddannelsers økonomi på. Pengene følger brugerne. Stigende uddannelsesaktivitet udløser finansiering. Systemet hævdes at være fleksibelt i forhold til merit og kombinations-uddannelser og institutionsstruktur. På trods heraf er systemet jævnligt udsat for kritik og vurdering.

Hvorfor? Ja, selv inden for det samme universitet kan der være store forskelle på, hvad taxameterstyringen resulterer i. Selv med den samme forberedelsesnorm er der divergenser i, hvor mange konfrontationstimer der er plads til i forhold til de studerende. På det teknisk-naturvidenskabelige område omfatter 1 ECTS (de studerendes arbejdsmæssige belastning for gennemførelse af et kursus) 5 x 4 timers konfrontation (forelæsning plus øvelser). På det samfundsvidenskabelige område eller humaniora kan 1 ECTS typisk være to forelæsninger af 2 timer. Hvad angår vejledning af de studerende på 4. eller 8. semester er der typisk det dobbelte antal timer til vejledning pr. ECTS på det teknisk-naturvidenskabelige område. Når det gælder specialer, er der også cirka det dobbelte antal timer pr. studerende til vejledning i forhold til det samfundsvidenskabelige område.

Hvad kan vi så lære af det? På den ene side er der langt flere ressourcer til at 'nurse' de studerende på det teknisk-naturvidenskabelige område, og på den anden side er undervisningsbelastningen for de ansatte på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område langt hårdere. Er det rimeligt? Nej!

Når taxametre omsættes til udfyldning af et kursus med et antal ECTS-point, er det ret overset, at der kan være store forskelle på den lave og høje ende af taxa-meterskalaen.

Også efter at Finansloven for 2007 har revideret taxameterordningen. Taxametret i den lave ende rummer f.eks. fagene dansk, økonomi og historie, hvor full-cost taxametret i 2007 er sat til 40.000 kr. Til den lidt mere luksuriøse udgave hører f.eks. matematik og geografi, der ligger på 65.000 kr., og endelig er der luksusudgaven, hvor f.eks. landinspektører og natur, og teknisk videnskab befinder sig på et taxameter på 95.000 kr.

Bag disse forskelle ligger der en række historisk bestemte forestillinger om, hvad et studium indebærer. Fra politisk hold er tænkningen, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser til en vis grad skal være selvkørende, dvs. at forelæsninger og selvstudier er hovedindholdet.

Til gengæld betragtes laboratorie-undervisning som en væsentlig mere udgiftskrævende aktivitet, der skal leveres på det teknisk-naturvidenskabelige område.

Men trods disse argumenter kommer vi ikke uden om spørgsmålet om sammenhængen mellem taxametrenes størrelse og kvalitet i uddannelserne, og her må vi desværre konstatere, at der ikke foreligger nogen undersøgelse. Som vist er der stadig - trods en mindre revision - stor forskel mellem det mindste og det største taxameter.

Et mere indbydende og retfærdigt alternativ kunne være, at de laveste taxametre hæves til et niveau, der sikrer et ensartet konfrontationstimetal til forelæsninger og projektvejledning på alle studier. I relevante tilfælde kan der så gives mulighed for et tillæg til laboratorie- og færdighedsundervisning på visse fag.

Men i øjeblikket kan vi med rette spørge: Hvordan ved vi, at vi på alle hovedområder leverer uddannelser i verdensklasse, når vi ikke undersøger sammenhængen mellem uddannelsernes kvalitet og den måde, de bliver finansieret på? Vel er spørgsmålet ubehageligt, men det er på tide at finde svaret!

Mogens Ove Madsen er lektor på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu