Læsetid: 3 min.

Teater kan betale sig

Når vi går i teatret, går vi også på café, og det skaber overskud i det samfundsøkonomiske regnskab. Skal de teatre der er bedst til at sælge kaffe, være dem der får størst statsstøtte?
Teatrene tjener flere penge ind til offentligheden, end der bliver givet ud ifølge en ny undersøgelse.

Teatrene tjener flere penge ind til offentligheden, end der bliver givet ud ifølge en ny undersøgelse.

Sune Czajkowski

26. juni 2007

Teater kan betale sig. De københavnske teatre genererer overskud til samfundet. 433 mio. kr. om året for at være helt præcis. Det viser en ny analyse af de storkøbenhavnske teatres økonomiske effekt.

Det er Dansk Skuespillerforbund der har taget initiativ til undersøgelsen, der er udført af Lise Lyck fra Center for Tourism and Culture Management, CBS, og Bent Erik Rasmussen fra konsulent-bureauet International Culture & Media Management. Rapporten blev offentliggjort mandag, og der var store smil over hele linjen: Både forskere og skuespillerformand Henrik Petersen var godt tilfredse med regnestykkerne og de 433 mio. kr.

"Projektet handler om at gøre ikke-målbare størrelser målbare, og se teater på en ny måde," forklarer Lise Lyck. "På langt sigt kan undersøgelsen bruges til at vurdere konsekvenserne af en teaterlukning, og når der skal træffes beslutninger om, om man vil sætte flere penge i teatervirksomhed. Og på længere sigt kan modellen også overføres til andre kulturområder."

Et spørgsmål om kaffe

Undersøgelsen er foretaget efter engelsk og amerikansk forbillede, men det er første gang, at dansk teater puttes i en såkaldt 'input-output-model'.

Resultatet viser, at når man hælder statsstøtte i teatrene, giver det samfundet en økonomisk gevinst, da ethvert teaterbesøg medfører, at publikum bruger penge på café- og restaurationsbesøg, transport og babysitting. "Hele 60 procent af teatergæsterne går på café eller restaurant før teaterbesøget," fortæller Bent Erik Rasmussen, inden han går videre til de større perspektiver.

"Det har vist sig, at når staten giver et beløb i teaterstøtte, så er den økonomiske samfundseffekt af teatrenes aktivitet 3,3 gang så stor som de tilskud, der ydes til området," forklarer han.

Forskerne er nået frem til resultaterne ved at spørge sig for hos 500 teatergængere og 15 københavnske teatre, fra det stærkt statsstøttede Det Kgl. Teater over det knapt så statsstøttede Det Ny Teater til mindre teatre som Teatret ved Sorte Hest og Teater Grob.

"Ud af de teatergæster vi spurgte, fortæller 73 pct., at de var blevet hjemme, hvis ikke programmet havde stået på teatertur. Og det er kun dem, vi har brugt i undersøgelsen," fortæller Bent Erik Rasmussen. "Vi ønskede ikke at basere resultaterne på folk, der alternativt var gået i bio-grafen. Det skulle handle om teater. Dette medfører også, at hvis man lukkede teatret, så ville samfundet miste en indtægt. Teater virker som en iværksættervirksomhed i samfundet."

Bent Erik Rasmussen mener også, at der, populært sagt, ville blive solgt mindre kaffe i pausen, hvis der blev skåret i teaterstøtten. Så ville teatret tilbyde et reduceret produkt, publikum ville være mindre og dermed også de samfundsøkonomiske fordele der er forbundet med teaterdriften.

Det er et resultat, skue-spillerformand Henrik Petersen er glad for: "Undersøgelsen kan bruges i den offentlige debat. Succeskriteriet er at få teatret til at stå stærkere i finanslovs-forhandlingerne," siger han.

Talfetichisme

Ligesom i den danske version, var konklusionen i England og USA, at teater kan betale sig.

Forskerne var ikke bekendt med, om konklusionerne i England og USA havde haft resultater i form af oprettelsen af nye driftige teatervirksomheder. "Men det har medført, at engelske teatre i deres virksomhedsregnskaber afleverer tal for teatrets samfundseffekt," forklarer Lise Lyck. "Og det viser da, at modellerne har været noget, de engelske teatre har været interesserede i at bruge."

Smilene fra både forskere og skuespillerformand når ikke helt til Århus.

Her har Jørn Langsted, Professor i Dramaturgi og leder af Kulturpolitisk Forskningscenter, to grundlæggende kritikpunkter af den ny rapport.

"Jeg savner en sammenligningsfaktor med andre kunstarter eller andre former for iværksættervirksomhed," siger han.

"Hvor meget tjener samfundet på et museum, på at bygge en ny daginstitution eller på et værtshus? Da der ikke er mulighed for at sammenligne med andre områder, er undersøgelsen ikke meget bevendt i den vanskelige prioriteringssituation."

Der gør desuden Jørn Langsted nervøs, hvis alle teatre fremover skal måles på deres samfundsøkonomiske effekt. "Hvis danske teaterregnskaber som de engelske kommer til at indeholde tal for samfundsøkonomisk effekt, bliver det en farlig talfetichisme," siger han. "Tænk hvis det blev de teatre, der kunne få folk til at gå på de dyreste restauranter, der blev opfattet som de mest støtteværdige. Det er en meget talfikseret undersøgelse, der passer godt ind i tiden. I spare-situationer er det tal-argumenter, der hives frem. Undersøgelsen omhandler ikke hvad mange andre oplevelsesøkonomiske undersøgelser også tager fat på: At teatrene skaber et kreativt miljø. Den ny rapport er hardcore økonomi".

Overordnet er Jørn Langsted dog positiv over for at undersøgelsen. "Det er interessant at få sat tal på teatrenes betydning, og fokus på hvordan en teateroplevelse ikke kun handler om teaterforestillingen, men er en social aktivitet," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu