Læsetid: 4 min.

Teatertorden

3. april 2004

»Melodrama: Bevæget og lidt overdrevet (optrin).«
Opslag i Nudansk Ordbog

MAN KAN ROLIGT sige, at en række københavnske teaterspidser har fået hidset sig selv op i de seneste dage. Allermest Betty Nansen Teatrets direktører, Henrik Hartmann og Peter Langdal. For en gang skyld er det ikke den konservative kulturminister, Brian Mikkelsen, som får på puklen – nej, denne gang er det den pæne avis, Information, som får læst og påskrevet. Især selvsagt nærværende lederskribent, nemlig avisens chefredaktør, som i et stærkt underholdende interview i dagens avis med de to Betty Nansen-bosser betegnes som såvel en »glatnakke« som en »narrerøv«. Ja, det skal der såmænd nok være mange, der mener! Ophidselsen fra teatrene skyldes, at vi undlod at anmelde Betty Nansen Teatrets seneste forestilling – præcist som vi hver eneste dag vælger en række bøger, cd’er, kunstudstillinger og film fra. Det ville Langdal og Hartmann imidlertid ikke finde sig i, så de har under stort ståhej protesteret. I den seneste uge er to store annoncer blevet indrykket i Information – først en (selvsagt positiv!) anmeldelse, som teatret selv havde købt og betalt en tidligere teateranmelder for at levere; dernæst en anbefaling fra Danske Dramatikeres Forbund om at søge andre steder hen, hvis man vil læse om teatre. Underholdningsværdien er stor. Dramaet på plads. Replikkerne nøje indstuderet. Selviscensættelsen er som altid rørende.

VI VIL naturligvis fortsætte med at dække teatrene. Vi vil derimod fremover bruge mere tid på at udvælge de forestillinger, vi vil skrive om. Vi vil hellere skrive meget om de opsætninger, som vi tror bidrager mest til at at forstå den nutid, vi lever i – end en løbende dækning af langt flere forestillinger. Det er et redaktionelt valg – af en type ethvert medie træffer hver eneste dag på politik, indland, udland, erhverv, sport og, ja, kultur. De københavnske teatre har været godt vant – de har hidtil opnået en næsten automatisk anmeldelse i dagbladene hver gang. I Information har vi imidlertid i årevis langt fra dækket alle forestillinger – og nu skærper vi endnu engang prioriteringerne. Vi har netop opprioriteret mængden af dagligt kulturstof markant og har især valgt at skrive om litteratur, filosofi, billedkunst, film og rytmisk musik. Målet er, at vores kultursider skal udvikle sig til selve det rum, hvor de mest moderne tanker brydes – og, ja, når det foregår i en teatersal, så vil vi også være der. Bare rolig.

NÅR VI har valgt at drosle lidt ned på teaterdækningen, skyldes det selvfølgelig, at vi har vurderet, at det for sjældent er der, at den mest banebrydende, den mest eksplosive kultur, udfolder sig. Der er alt for meget teater, der alt for meget ligner et museum – hvor der er alt for meget fortid og stilstand, alt for lidt nybrud. Alt for ofte er det ganske enkelt »røvkedeligt« at gå i teatret. Det er, som om at for mange teatre har overset, at teatrets monopol på levende kunst i årtier har været brudt af andre kulturarter – eksempelvis rytmisk musik og fodbold. Der er for få teatre, som lever i nutiden – og, endnu værre, for mange, der end ikke er på vej ind i en ny tid. Den kolossale statsstøtte, der gives til teatrene, er med til at give teatrene en falsk fornemmelse af, at der er et stort publikum – uden støtten ville teaterne formentlig i større grad måtte indordne sig blot en smule under markedsvilkårene. Det ville formentligt være nyttigt for den mest hensygnende del af teatrene. Der er naturligvis også enkelte lyspunkter – allerstærkest står Aveny-T under Ole Bornedal og Jon Stephensen, som virkelig har bragt teatret up-to-date. Tak for det.

VI VIL – ikke mindst efter de seneste par ugers storm om vores teaterdækning – selvsagt føle endnu støre forpligtelse til at lede med lys og lygte efter de bedste teaterforestillinger. Vi vil til gengæld holde fast i, at det altid er os – altså redaktionen – som bestemmer, hvornår vi finder en forestilling relevant. Det bestemmer ingen pr-medarbejder på noget teater. Med særlig interesse vil vi følge udviklingen af ny dansk dramatik – på samme måde som avisen i årevis har dækket det nybrud i dansk film, som især instruktører som Lars von Trier og Christoffer Bro har stået for. Vi vil lede efter det nye i kulturen – alt det, som giver læseren mulighed for at kunne relatere kulturen til den samtid, vi lever i. Det melodrama, som vi ufrivilligt netop er blevet indrulleret i, vil vi derimod gerne ud af igen – for melodramaet er desværre mere end det meste udtryk for teatrets allermest bagudvendte stil. Vi lover til gengæld, at vi med den interesse, som Betty Nansen har udvist os, snarest vil komme forbi og anmelde jeres stykke. Vi glæder os.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu