Læsetid: 4 min.

Teatralsk oprustning på Københavns scener

Ud røg 'Sommer i Tyrol', ind kommer standup og rap, ligesom vi nupper Lars Norén fra svenskerne. Et Shakespeare'sk mini-drama i kulissen, da administratorerne vandt teaterkrigen om København
3. oktober 2006

Bestyrelsen for Københavns Teater har haft den helt store spand og den endnu større kost fremme til en regulær, men ikke helt uventet, udrensning og -luftning i det københavnske teaterliv. Ud af et felt på cirka 40 ansøgere har den ansat nye teaterdirektører til fire teatre.

"Den allervigtigste beslutning vi har truffet til dato," sagde formanden Christian Scherfig på et pressemøde i Dansk Designcenter i går, og det kan man roligt sige. Hele manøvren byder på den største forandring på københavnerscenen i nyere tid, efter at luften har været tyk af rygter i miljøet om personspørgsmålene.

Mest overraskende var nok, at den svenske verdensdramatiker Lars Norén, der blandt andet har kunnet trække et stort publikum til seks timer lange stykker om moderne liv, i fremtiden bliver en del af dansk teaterliv. Svenske Ulrikka Josephson og han har sammen ledet en afdeling af Svenska Riksteatern. Nu får de Betty Nansen-teatret. Norén var syg og deltog derfor ikke i pressemødet.

Forbigåelse

Det kunne ligne en oplagt forbigåelse af det nuværende makkerpar Peter Langdal og Henrik Hartmann - i teaterkredse populært kaldt 'Bølle,' som har gjort Nansen-teatret til et af Skandinaviens førende. ("Vores juvel," kaldte Scherfig det.)

Formanden blev udspurgt af pressen og forklarede, at det svenske udspil var "så overbevisende," at man havde valgt det.

"Vi er meget kede af det og skal lige have tid til at finde os selv. Men det varmer da, at vi allerede har fået mange tilkendegivelser fra folk, som er rystede over det her," erklærede Hartmann i aftes til Ritzau.

Det er da heller ikke nødvendigvis en forbigåelse på den lange bane. Der ymtedes i al fald i eftersnakken efter mødet om, at Langdal & Hartmann så stod i første række, når Det Kgl. teater på et tidspunkt snart skal have nye ledere.

Teater X

På forhånd var der stor spænding om, hvem der skulle lede Teater X, som skal erstatte Aveny-T og Rialto og samtidig være noget helt nyt. En storfavorit var Jon Stephensen fra det hidtil veldrevne Aveny-T, som havde allieret sig med blandt andre Vibeke Windeløv, tidligere Zentropa.

Jon Stephensen fik i stedet Gasbeholderen, det største og mest anderledes og spektakulære i det københavnske teaterfællesskab. Han vil ikke mindst have nye danse- og musikforestillinger, verdenspremierer, de største stjerner og - røbede han - et samarbejde med spillestedet Vega om venues og lignende.

Teater X gik i stedet til Mette Hvid Davidsen, der har været souchef på det lille teater Kaleidoskop, som i årevis har været anmeldernes yndling. Hun skal arbejde sammen med en kunsterisk kurator, der kan udskiftes efter to år. Den første bliver instruktøren Ditte Maria Bjerg.

Det ældre segment

Endelig var der så Nørrebros Teater, hvor Per Pallesen hidtil har plejet Sommer i Tyrol-publikummet, men også skabt nyt folkeligt, politisk teater i et samarbejde med skuespilleren og instruktøren Flemming Jensen.

Her tager dramaturgen fra Betty Nansen-teatret, Kitte Wagner, over sammen med standupperen Jonatan Spang. Det skal stadig være sjovt og folkeligt, men moderniseres netop i retning af standup, rap og musikalske forestillinger.

"Men der er jo stadig Folketeatret," lød det i et af svarene, da pressen ville vide, om der ikke mere skulle være noget til det lidt ældre segment. I forvejen er Waage Sandø udpeget som chef for dette teater, som fusioneres med Det Danske Teater.

Forlod bestyrelsen

"Der var fuld enighed blandt fem af de seks bestyrelsesmedlemmer," kundgjorde Christian Scherfig med fast stemme, men anede man, at der måske havde været et lille Shakespeare'sk drama i kulissen?

Nikolaj Cederholm, som i sin tid med Dr. Dante fik et helt nyt, ungt publikum i teatret, fik ikke sin vilje angåede det københavnske teaters fremtid. Han ville have udøvende kunstnere - instruktører og skuespillere - ind som chefer på de københavnske teatre, forlød det i småsnakken bagefter, men det ville de andre altså ikke.

Cederholm havde taget konsekvensen og trukket sig fra bestyrelsen, som i øvrigt består af Steen Pade, Mai Buch, Michael Obel, Eva Jørgensen og Natasja Arcel.

Tilbageerobring

Indeholder alt dette en erkendelse af, at teatret har 'tabt' til filmen og nu vil vinde noget af det tabte tilbage? ville Information vide.

"Man kan da godt sige, at det er en teatralsk oprustning," lød det fra bestyrelsen, hvor Eva Jørgensen mente, at teatret kunne lære af films måde at fortælle historier på, mens Mette Hvid Davidsen snarere mente, man kunne lære af billekunstnernes måde at positionere sig i samfundet på. Kitte Wagner mente, at det var noget sluddder, for der er jo ikke tale om et enten-eller.

En idé i bestyrelsen om at antage direktører, som selv kunne skaffe nogle penge til driften, var ikke gået rigtigt hjem, ligesom profilerne for de enkelte teatret syntes en smule slørede. Administratorerne var foretrukket for kunstnere som kommende chefer i 'slaget om København.' Så meget kunne konstateres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her