Læsetid: 4 min.

Teatralsk socialrealisme og politisk teater

Aylansøgeres liv som underholdning og så alligevel ikke. Med teatralsk socialrealisme vil Mungo Park vil give menneskene bag hegnet liv
3. maj 2006

Fire skuespillere skifter t-shirts konstant for at udfylde adskillige roller, og en to meter høj mand spiller teenagepige. Det lyder ikke som politisk teater, men det er ment dødalvorligt. Mungo Parks Sandholm er blevet til efter tre måneder med tabte skæbner og lange samtaler i Sandholmlejren. De fleste karakterer er baseret på virkelige personer, som for de flestes vedkommende sidder i lejren endnu. Det kommer nok til at ændre sig i den næste tid, da en hel del kosovoalbanere vil blive sendt hjem.

Mungo Parks mantra om at tage stilling til virkeligheden førte dem naturligt til Sandholm mindre end to kilometer væk. Det er et sted, som alle taler om, men som kun få kender til. Ideen var et opgør med forestillingen om, at man kan være for eller imod asylansøgere.

Teateret fra Allerød startede med at afholde et cafearrangement i asylcenteret. Siden opsøgte flere og flere asylansøgere teatergruppen, og stykkets roller udviklede sig udfra lange samtaler med Sandholms beboere. Undervejs misforstod skuespillere, instruktør og manuskriptforfatter asylansøgernes situation. Mungo Park tilbød af god vilje en håndfuld teaterbilletter, og det kom der store skænderier ud af. Der var ikke nok til alle.

"Vi kunne ikke forstå, hvorfor de hidsede sig sådan op over teaterbilletter, men det gjorde de, fordi de ikke har ret meget magt over deres situation. Når asylansøgerne så får en lille mulighed for at påvirke deres hverdag, så gør de det med liv og sjæl. Jeg synes, det er meget rammende for stemningen i Sandholmlejren," fortæller Anna Bro, som står bag manuskriptet.

Mungo Parks ensemble blev på forhånd advaret imod at knytte for tætte relationer til asylansøgerne.

"Lederen af Sandholmlejren, Susanne Lorentzen, fortalte, at der kan ske det, at hjertet ryger så langt op i halsen, at det kan komme til at presse på hjernen, så den ikke kan tænke. Det skete tit," fortæller Anna Bro.

Stykket har klare referencer til Jobs Bog om lidelsen i verden og tro på det gode, men stykket er ikke ment som en prædiken.

"Flygtningepolitik er en varm politisk kartoffel, men udgangspunktet for stykket er faktisk mindre politisk. Kun få ved, hvad der foregår i landets asylcentre, og det vil vi vise. Vi vil ikke pådutte nogen en holdning," forklarer Frej Elbæk, pressechef for Mungo Park.

Virkelighedens Job

Hovedpersonen Job opstod ligesom resten af forestillingen i virkeligheden. Hun(!) repræsenterer Mungo Park, der kom for at lave et stykke fra Sandholm, ligesom Job er blevet sat i lejren for at lave en rapport om Sandholm til Gud.

"Jeg mødte faktisk en asylansøger, der kaldte sig Job. Han påstod, at han var blevet sat i Sandholm for at skrive en rapport til Gud. Det var ligesom hans måde at håndtere det på, og vi kan jo ikke vide, om han var der på vegne af Gud. Det modsatte er ikke bevist. Der var sket noget mærkeligt siden han kom til Danmark. Pludseligt kunne han tale syv sprog, heriblandt nogle afrikanske dialekter, som ikke kan tages på aftenskole. Job var også født med et meget stort hoved. Hans projekt mindede om vores, og derfor blev Job omdrejningspunkt for vores fortælling," forklarer Anna Bro.

Resten af rollerne er også baseret på virkelighedens asylansøgere, og det samme er meget af handlingen.

Teatralsk virkelighed

Anna Bro beskriver stykket som en slags socialrealisme - en genre der ellers har det svært på en teaterscene. Derfor har Mungo Park forsøgt at gøre virkeligheden teatralsk.

"Hvis vi havde gået helt objektivt til værks, kunne vi muligvis have skrevet en god artikel. Det var der bare ikke kommet et særlig godt stykke ud af," forklarer Anna Bro.

Mænd der spiller kvinder og hvide der spiller sorte skal udvaske temaer som race og køn. Teater er en leg, Sandholm er barsk virkelighed.

"Det er måske lidt problematisk at fiktion og virkelighed bliver blandet sammen. Risikoen er at vi kommer til at lave en samfundskommentar. Det er ikke meningen, at stykket skal handle om flygtningepolitik, men om de mennesker der sidder i Sandholm. De har truffet et valg, og nu kan de sidde og fundere over, om det var det rigtige. Mennesker er sådan, at de har holdninger på baggrund af deres handlinger og ikke handler på baggrund af deres holdning," fortæller Anna Bro.

Dansk Flygtningehjælp

Mungo Parks projekt har fået Dansk Flygtningehjælp til at indgå en samarbejdsaftale med teateret. Aftalen løber over tre år, men er ikke forpligtende. En del af overskuddet fra forestillinger går til Dansk Flygtningehjælp, som til gengæld laver særarrangementer i forbindelse med udvalgte forestillinger.

"Vi har samme udgangspunkt, men ikke nødvendigvis samme holdninger. Det er svært for vores organisation at lave samarbejdsaftaler med erhvervslivet, fordi flygtninge er blevet et kontroversielt politisk emne. Vi synes ikke, at hjælp til nødlidende er særligt politisk, og det kan denne aftale måske være med til at gøre opmærksom på," forklarer Susse Maria Holst, kommunikationschef i Dansk Flygtningehjælp.

Mungo Park får en blåstempling og særarrangementerne vil give interesserede teatergæster en yderligere mulighed for fordybelse. Stykket har premiere på fredag og den 10. maj afholdes det første særarrangement med Dansk Flygtningehjælp. Den dansk-ægyptiske rapper Zaki optræder efter forestilingen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her