Læsetid: 4 min.

Teenagere uden turguide

21. august 2006

Selvtillid, optimisme og appetit på livet præger mange af dagens unge, som tilsyneladende er gode til at færdes i en verden fuld af muligheder. De er materielt forkælede, har et stort forbrug, styr på udseendet og tjek på den teknologi, der holder dem i kontakt med hinanden - gerne på tværs af kontinenter. Men det er ikke alle, der trives i en grænseløs verden, og gruppen af teenagere, der tabes på gulvet, er voksende, advarer flere forskere.

Professor Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning forklarer, at polariseringen mellem 'A-hold' og 'B-hold', som kan ses i hele samfundet, er særlig markant blandt de unge, hvor det nu er cirka 25 pct., der helt opgiver at få en kompetencegivende uddannelse.

"Overordnet set kan man sige, at vi lever i en tid, hvor der på alle måder er blevet mere af det hele. Der er masser, der udnytter alle de vidunderlige tilbud, får uddannelse og så videre, men samtidig er der også mere stofmisbrug, flere selvmord, mere kriminalitet og flere, der stødes ud.

Grænseløse voksne

En del af forklaringen er, at det er blevet mere krævende at tage en uddannelse og samtidig mere nødvendigt. Der er ikke mange job at få til én, der kun har gået i folkeskole, og derfor kan en beslutning om at droppe ud blive katastrofal.

Alligevel er det lige præcis det, stadig flere gør, og tilsyneladende er der ingen voksne, der føler, de kan gribe ind.

"Det er aldrig set før, at forældre i den grad lader børnene selv finde ud af, hvad de vil. Vore undersøgelser viser tydeligt, at de voksne ikke aner, hvad de skal sige til de unge i en tid, hvor samfundet forandrer sig så hurtigt," siger Birgitte Simonsen og minder om, at forældre for ikke så forfærdeligt længe siden var nogle, der kunne rådgive og sætte grænser og typisk blev opfattet som alt for restriktive. Men det er de ikke mere, og derfor må de unge fra en tidlig alder selv tage beslutningerne.

"Det er et meget krævende ansvar at have, og mens nogle kan finde ud af det, er der andre, der falder tungt. Og så føler de iøvrigt, at det er deres egen skyld, når de havner i aktivering eller på førtidspension, for de synes jo, de har fået masser af valgmuligheder."

Pubertetsopgør aflyst

Birgitte Simonsen er én af bidragyderne til en ny bog om unge med titlen 'Tiden med en teenager', og her er budskabet, at nutidens unge på godt og ondt er en 'pioner-generation'.

Bogens forfatter, journalist Mette-Marie Davidsen, forklarer, at det er en generation uden faste pejlemærker. Deres forældres og bedsteforældres erfaringer rækker ikke, de klassiske familiemønstre er brudt op, og der er ingen at tage et teenageopgør med.

"Fars og mors højeste ønske er, at deres børn skal trives og være glade, og hvem skal de så gøre oprør imod", spørger hun.

Når en ung mistrives på sin uddannelse og klager til forældrene, holder mange sig tilbage fra at stille krav om, at man lige giver det en chance til eller gør dét færdigt, man er startet på.

Professor Birgitte Simonsen forklarer, at det har ført til begrebet 'hypervælgere' blandt unge.

"De karter rundt, og når der ikke er noget objektivt, eller nogen døre at løbe ind, har man jo kun sit indre barometer. Det er meget svært, og de unge tager det generelt frygtelig tungt."

Slapper-skolen

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet er bekymret over, at så mange unge nærmest sejler deres egen sø:

"Når man ser på teenagerne i dag, så får man jo først og fremmest øje på deres frimodighed og selvtillid og den ildsprudlende facon, hvormed de kaster sig over nye opgaver. Den frimodighed er vigtig i et globaliseret videnssamfund, hvor vi skal leve af at være innovative, turde nyt og sprænge grænser. Men netop grænseløsheden er svær at tackle for svagere unge med dårlige hjemlige forhold," siger Niels Egelund. Når gruppen af unge, der ikke får en erhvervsuddannelse, er voksende, mener Niels Egelund, at ansvaret skal placeres hos skolesystemet og reformpædagogikken, som har været kærlig, men alt for slap over for de svageste børn.

"Når man undlader at stille krav, så er der 80 procent, der kan selv, og 20, der ikke kan. Og den gruppe skal altså hjælpes. Både lærere, pædagoger og forældre har pligt til at sætte rammer og udstede retningslinjer for dem, der ikke selv kan finde vej," siger Niels Egelund.

Birgitte Simonsen bekræfter, at nutidens voksne og lærere kan være meget utydelige, men understreger også, at det er vigtigt, at unge kommer frem til at have en egen valgkompetence:

"Det kan godt ligne en trend, at ingen tager ansvar, eftersom ingen ved, hvor det hele ender. Men der er også noget rigtigt i det, for vi kan jo ikke vende tilbage til dengang, hvor far sad for enden af bordet og bestemte alting. Det er umuligt. I stedet må vi støtte dem, der har brug for det."

Et B-hold, der består af en fjerdel af en i forvejen lille generation, er et alvorligt problem, både økonomisk og menneskeligt, vurderer forskerne. Det er især drenge og indvandrerbørn og i det hele taget unge, som kommer fra hjem med arbejdsløshed og lav uddannelse, der rammes, og konsekvenserne af ikke at føle sig som en del af samfundet er alvorlige, forklarer Niels Egelund: "Vi ved desuden allerede fra de første analyser af social arv, at din sandsynlighed for at blive arbejdsløs er større, når dine forældre har været væk fra arbejdsmarket. Det gælder selv for akademikere," siger Niels Egelund, som mener, det vil være svært at få de svage unges forældre i tale," siger han:

"Skolevæsenet og daginstitutioner er det eneste sted, man kan sætte ind, og dér skal strammes op."

Berit Holbek Jensen er journalist ved Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu