Læsetid: 4 min.

Tegn på tøbrud i USA's klimapolitik

Bush-regeringen er knap så demonstrativt afvisende over for en fælles klimapolitik, som den har været før, siger miljøminister Connie Hedegaard. Samme billede tegnede sig på topmødet mellem EU og USA i Wien i går
22. juni 2006

EU og USA nærmer sig hinanden lidt mere i en fælles forståelse af, at det haster med at finde fælles veje til at formindske det globale udslip af drivhusgasser.

På topmødet mellem EU og USA i Wien udtrykte parterne enighed om, at det er en sag, der haster og kræver beslutsomhed. Der blev indgået aftaler om årlige møder på højt niveau og nævnt en række konkrete samarbejdsfelter.

Og på et dialogmøde i Sydafrika, hvor der deltog miljøministre fra en række toneangivende lande, både u-lande og i-lande, virkede det også som om, den amerikanske regering er ved at vågne lidt op, siger miljøminister Connie Hedegaard i telefonen fra Johannesburg, kort efter afslutningen på mødet.

Ingen forpligtelser endnu

Mødet var en fortsættelse af den dialog, der startede på Connie Hedegaards initiativ i Grønland sidste år.

"Der er bestemt ikke tale om, at amerikanerne vil forpligte sig på bestemte mål. Og den amerikanske chefforhandler, Harlan Watson, mener stadigvæk, at bekæmpelsen af den globale opvarmning vil skade den økonomiske vækst. I modsætning til alle os andre, der tværtimod mener, at den økonomiske fremgang vil tage skade på længere sigt, hvis ikke vi gør, hvad der skal gøres," siger Connie Hedegaard.

Den amerikanske regering er under hårdt pres på hjemmefronten, ikke kun fra de mange stater og byer og virksomheder, der går ind for fornyelse af den amerikanske politik på området, og ikke kun fra demokrater, men også fra en række fremtrædende republikanske politikere, påpeger hun.

Ud af dødvandet

Harlan Watson er Bush-administrationens mand, og han fastholder afvisningen af Kyotoaftalen med alt, hvad den indebærer af forpligtelser.

Men han er begyndt at være mere åben over for forslag om at få hensynet til klima-balancens bevarelse med ind i politikken på alle de mange områder, hvor den spiller en voksende rolle: sikkerhedspolitik, bistand, teknologisk udvikling, topmøder, handel, investeringer og udveksling af viden, siger Connie Hedegaard.

Hun håber, at dødvandet kan brydes gennem lanceringen af en række pakkeløsninger, der kan sættes i værk i god tid inden den første fase af Kyoto-aftalen løber ud i år 2012. Hvis en sådan kombination af forskellige løsninger skal virke, må der opnås enighed om dem i løbet af et par år, siger hun.

Auken pessimistisk

På topmødet i Wien var energi og klima et vigtigt punkt på dagsordenen, men overskygget af andre sager som Irans atomprogram og Guantánamo.

Socialdemokraternes Europaordfører, Svend Auken, tror ikke på, at de pæne ord får nogen virkelig betydning, før USA får en ny præsident.

"De europæiske ledere vil selvfølgelig gerne have, at det ser ud som et fremskridt. Men sidste år så man jo også, ved G8-topmødet i Skotland, at der blev brugt store ord. Siden da har USA's regering gjort alt, hvad den kan for at forhindre fremskridt," siger han.

"I praksis har de ikke flyttet sig en millimeter."

"Det er farligt at gøre sig illusioner. Jo længere tid, man udskyder de reelle beslutninger, jo vanskeligere bliver det. Jeg er nøjagtig lige så pessimistisk med hensyn til præsident Bush, som jeg hele tiden har været. Men jeg er langt mere optimistisk med hensyn til resten af Amerika," siger Svend Auken.

Han hæfter sig især ved, at et stort antal af de store amerikanske byer, med Seattle i spidsen, har forpligtet sig til at nå Kyoto-aftalens mål, når nu Bush-regeringen ikke vil gøre det på hele USA's vegne. Og at vedvarende energi er i stærk udvikling i mange amerikanske stater - med Bush's hjemstat, Texas, i spidsen.

Sikre forsyninger

Venstres Europaordfører, Charlotte Antonsen, tror også, at der er meget lang vej igen til en egentlig amerikansk forpligtelse. Hun minder om, at Kyotoaftalens forpligtelser blev afvist allerede af præsident Clinton. "Det ligger dybt i den amerikanske kultur," siger hun. "Det vigtigste er, at komme hinanden i møde og trække mere på samme hammel."

Faktisk regner hun med, at EU og USA i højere grad kan stå sammen om at sikre sig fortsatte forsyninger af olie og naturgas. På det punkt er de to nemlig klar over fordelen ved at forhandle side om side.

Det gælder om at fratage de olie- og gas-producerende lande indtrykket af at Europa og USA er splittede, så de kunne fristyes til at benytte sig af kommende kriser, som for eksempel om Irans atomprogram, til at forhøje energipriserne og holde forsyningerne tilbage, siger Charlotte Antonsen.

Men det gælder også om at indgå langsigtede aftaler for eksempel med Rusland og de centralasiatiske lande, hvor vilkårene er tilstrækkeligt gode til at styrke interessen i stabile forsyninger, tilføjer hun.

Over for Rusland og andre lande har EU længe talt om problemerne med forsyningssikkerheden. Nu er det på tide at holde op med de politiske markeringer og gennemføre noget mere konkret, siger Charlotte Antonsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu