Læsetid: 4 min.

Teknologi styrer abortspørgsmålet

Abortspørgsmålet er blevet brændende aktuelt med en tv-dokumentar om 'aborter' foretaget i syvende måned. Abort vil selv uden tv-udsendelsen komme på dagsordenen herhjemme, for vi står midt i en forrygende teknologisk udvikling, der påvirker os alle - og fordi abortspørgsmålet også bliver brugt politisk. Vi er nødt til at have en kvalificeret diskussion om abortgrænser og mulige handikap
2. november 2006

Hvorfor skal vi nu igen have debatten om legal abort og abortgrænser, det har vi da diskuteret til bevidstløshed, skulle man mene. Men vi står midt i en forrygende teknologisk udvikling, der påvirker os alle, og fordi abortspørgsmålet også bliver brugt politisk.

Sidst er abort blevet forbudt i Nicaragua ligesom i enkelte amerikanske delstater, men flere sager, hvor lande ikke har kunnet få bistandshjælp med mindre, de forbød abort, er dukket op. I denne sammenhæng vil jeg dog alene beskæftige mig med teknologiens påvirkning af abortgrænserne.

Sidst abortgrænsen blev diskuteret var det på baggrund af, at man kunne redde yngre og yngre fostre. Resultatet blev, at man ønskede at fastholde den nuværende grænse på 12 uger, men samtidig blev det såkaldte levedygtighedskriterium indført i loven, således at det nu ikke er muligt at få abort efter 20. svangerskabsuge alene på social indikation.

Det er fortsat muligt at få abort op til 24. svangerskabsuge, hvis der findes misdannelser hos barnet, hvis kvinden er syg samt en række andre årsager. Generelt kan det siges, at jo længere henne i graviditeten en kvinde er, jo alvorligere skal årsagen til, at man får tilladelse være. Efter 12. svangerskabsuge kan man søge om tilladelse gennem et samråd. Disse er nu placeret i amterne. Hvor de findes efter den 1. januar 2007, når de nye regioner oprettes, vides endnu ikke.

Når diskussionen om abortgrænser rejses nu, er det på baggrund af en tv-udsendelse, hvor en kvinde fik ja til, at der kunne blive udført abort på en klinik i Spanien. Hun var da i 32 svangerskabsuge - altså i 7. måned. Forløbet blev filmet med skjult kamera. Udsendelsen var inspireret af en dansk kvindes oplevelser på den pågældende klinik, idet hun her fik mulighed for at få en sen abort, efter hun havde fået afslag på abort i Danmark.

I Spanien er det ikke lovligt at foretage disse aborter, men der kan gives tilladelse til abort i en række undtagelsestilfælde, som stort set svarer til de regler, vi har omkring de sene aborter, altså efter 12. svangerskabsuge.

Ved at man begrunder aborten med psykisk sygdom, bliver den legaliseret. Tilsvarende regler fandtes tidligere i Danmark, men de blev på samme måde udhulet i årene frem til den legale abort. Denne form for civil ulydighed, sammen med abortrejser til Polen og Storbritannien samt fagpersoners utrættelige arbejde med at påvise de sundhedsskader bl.a. dødsfald, som illegale aborter medførte, gjorde at vi fik indført legal abort i Danmark i 1972.

Spørgsmålet ville være kommet uden tv

Det danske valg for grænse for legal abort var ved 12. uge og efter ansøgning op til 24. svangerskabsuge. Andre lande har andre grænser f.eks. 18 uger i Sverige og 24 uger i England, mens man andre steder har forbud mod abort f.eks. på Færøerne, i Polen og i Portugal. Disse steder med religiøse begrundelser.

Nu blev det sagen fra tv, der medførte at diskussionen om abortgrænser blev rejst, men den ville være blevet rejst under alle omstændigheder, fordi der efter indførelsen af ny fosterteknologi i 2004 har vist sig en række dilemmaer. Det første var de såkaldte nakkefoldscanninger, der blev indført som tilbud til alle gravide. De erstattede fostervandsundersøgelser og moderkage-biopsier, der kun blev tilbudt kvinder over 35 år samt kvinder i særlige risikogrupper. I virkeligheden var den nok vigtigste årsag til, at scanningerne blev indført, at de ældre gravide fravalgte undersøgelserne og antallet af børn, der blev født med Downs syndrom, derfor ikke faldt. Undersøgelserne var nu ikke cost-effektive mere - sagt lige ud, de betalte sig ikke mere. I stedet blev tilbuddet ændret til, at alle skulle tilbydes nakkefoldscanninger, hvilket har medført, at antallet af børn født med Downs syndrom allerede i det første år blev halveret.

Nakkefoldscanningen er kun en indikator for, at der kan være noget galt med fostret. Nogle af børnene vil vise sig at være helt raske, andre syge. Jo større nakkefold, jo større risiko, men i alle grupper findes raske fostre. En for stor nakkefold kræver altså videre undersøgelser af det ventede barn. Et barn, der er ønsket i forhold til den almindelige abort, hvor barnet er uønsket. Denne form for aborter betegnes 'selektive aborter' - altså aborter, hvor barnet bliver fravalgt på grund af risiko for handikap eller på grund af køn.

Nakkefoldsscanningerne foretages i 11.-12. svangerskabsuge, altså så tæt ved abortgrænsen, at der sjældent er tid til at foretage yderligere undersøgelser inden for den almindelige abortgrænse, og kvinderne er derfor henvist til at søge samrådet om tilladelse til abort, hvis der påvises misdannelser. Vi ved, at lægerne er interesserede i at gå videre og undersøge den gravide kvinde, for helt at fastslå om barnet er sygt eller raskt. Vi ved også, at der med denne procedure stoppes en række aborter på raske fostre, men også at dette kan medføre, at kvinderne kommer langt hen i graviditeten før spørgsmålet er afklaret. Til gengæld ved vi ikke, hvor mange der i panik vælger abort på grund af forstørret nakkefold inden 12. svangerskabsuge, men vi ved, at det sker.

Den nye teknologi har altså medført, at nogle vælger abort efter nakkefoldsscanning af angst for et sygt barn. Men der er også en stor risiko for, at læger vil fristes til at lave aborter kort efter udløbet af 12. svangerskabsuge, når nu undersøgelserne og tidspunkterne for legal abort passer så dårligt sammen

Det er en helt uholdbar situation. Den bliver ikke lettere af, at vi inden længe får en landsdækkende misdannelsesscanning i 19. svangerskabsuge.

Hvor skal grænsen for misdannelsernes sværhedsgrad i forhold til tilladelse til abort nu ligge? Vi er nødt til at have en kvalificeret diskussion om abortgrænser, både hvad angår svangerskabslængde og mulige handikap. Teknologien har atter en gang bestemt over mennesket.

Birgit Petersson er psykiater og lektor i Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ved Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu