Læsetid: 3 min.

Tendentiøs partsjournalistik

22. januar 2007

I en kommentar den 19. januar undlader professor Christen Sørensen helt at forholde sig til essensen i det brev, som jeg og en række kolleger har sendt til vores fagforening DJØF, der er medudgiver af Forskerforum, et medlemsblad for en række fagforeningers universitetsansatte.

Vi finder, at bladet ikke lever op til kravene til god journalistik skik. Et af eksemplerne er bladets overordentlig liberale omgang med anonyme kilder. Alle journalistelever indskærpes, at anonyme kilder skal bruges med største varsomhed. Det skyldes flere forhold, blandt andet at læseren ikke har mulighed for at vurdere kildens lødighed, det øger risikoen for fejl i nyhedsstoffet, journalisten fristes til at gøre sine historier bedre, end de er, og anonymitet nedsætter mediets troværdighed.

I flere numre har Forskerforum indgående beskæftiget sig med de ændringer, der er sket på RUC efter rektor Poul Holms tiltræden. Samtlige artikler er yderst kritiske over for Poul Holms dispositioner. Disse kan givetvis diskuteres, men enhver med kendskab til reorganiseringer vil vide, at nogle er for, og nogle er imod.

Derfor forekommer det besynderligt, at Forskerforum har overordentlig svært ved at opdrive kilder, der billiger rektors dispositioner. På intet tidspunkt har Forskerforum bragt den væsentlige information, at rektors institutreform blev enstemmigt vedtaget i Akademisk Råd. Forskerforums dækning er ikke præget af den balance og fairness, som kendetegner god journalistik. Der er i stedet tale om tendentiøs partsjournalistik.

Desuden citeres et usædvanlig stort antal yderst kritiske, anonyme kilder. Nogle bringer ren sladder til torvs, så Forskerforum kan begå karaktermord. Eksempelvis hævder en anonym kilde, at rektor er meget ensporet, at han ikke tåler modsigelser, at han bliver meget vred og reagerer ophidset osv. (nr. 199, s. 3). Kunne man forestille sig, at den anonyme kilde kunne have ønske om hævn, fordi han ikke fik sine interesser tilgodeset? Kunne man forestille sig, at andre havde oplevet situationen anderledes? Som det står nu, er det anonyme citat sandheden om Poul Holms karakter.

Risikoen for fejl

Forskerforum undskylder den anonyme brug af kilder med, at de ansatte på RUC er kujonerede til tavshed. Og den sluger Christen Sørensen råt. Men der er også den mulighed, at Forskerforum har gjort det til normen, at man omkostningsfrit kan citeres anonymt. Sideløbende med artiklerne om RUC i nr. 199 bringes en artikel om embedskorpset i Videnskabsministeriet. Igen med en udstrakt brug af anonyme kilder. Så det er vel hele universitetsområdet, der nu er blevet kujoneret til tavshed - og derfor kan Forskerforum frit bringe et uendeligt antal anonyme kilder?

Sidstnævnte artikel illustrerer et af de andre problemer med brug af anonyme kilder: Risikoen for fejl. En anonym kilde udtaler om en embedsmand: "Han er en højt begavet embedsmand. Han har også høje akademiske grader, har lavet magtpolitisk ph.d.-grad (sammen med RUC-professoren Jacob Torfing)" (s. 23). Kursiveringen følger ikke normale standarder, og dens formål er uklar. Men muligvis er den udtryk for, at journalisten har godtaget citatet som faktuelt korrekt. Men det er positivt fejlagtigt: Den pågældende embedsmand har aldrig taget en ph.d.-grad eller været indskrevet som ph.d.-studerende. Og i øvrigt har hverken jeg eller mine politologiske kolleger nogensinde hørt om en magtpolitisk ph.d.-grad.

Det er højst forunderligt, at netop universiteterne, der ellers står for åbenhed, skal affinde sig med anonyme kilder. Så meget desto mere underligt, som at vi lærer vore studenter, at anonyme kilder kun absolut undtagelsesvis kan accepteres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu