Læsetid: 2 min.

Til tennis med Niels Bohr og professor Tribini

Der er mange måder, hvorpå man kan blive distraheret under en tenniskamp
21. juni 2006

Informations særligt udsendte i Paris var på plads på Roland Garros til herresinglefinalen forrige søndag mellem Federer og Nadal, men hun blev distraheret af varmen og en pikant sladderhistorie om udenrigsministeren, der havde sin elskerinde med til kampen.

Historien blev samlet op på en bar på stadion, hvor den udsendte var søgt ind i den stærke varme for at slukke sin tørst i mineralvand og kold vin og overhørte en konversation mellem to franske damer om dette fascinerende emne.

Det førte til, at hun kom til at tænke så intenst på den socialistiske præsidentkandidat, madame Royal, og hendes elsker og på faderen til madame Royals fire børn og hans elskerinde, at hun brugte det meste af den resterende tid til - forgæves - at kigge efter udenrigsministeren og hans dame og ikke fik set ret meget af den sidste del af kampen.

Jeg blev helt misundelig ved at læse, at man også kan blive distraheret på en fængslende måde under en tenniskamp. Jeg ser normalt kun tennis på Eurosport, og problemet her er, at det er en lidt blandet skare, der kommenterer. Alle gør det for så vidt kyndigt, især Michael Mortensen (tidligere topspiller i double, nu elitetræner), men også Kurt Nielsen som også selv har prøvet at stå på banen som finalist i Wimbledon, oven i købet to gange.

Lange pauser

Problemet med Kurt Nielsen - og her kommer distraktionen ind - er, at det tager sin tid at få kommentarerne frem. Det er interessant, hvad der bliver sagt, men der er lange pauser mellem ordene, op til 10 sekunder på mit stop-ur mellem næstsidste og sidste ord i den afsluttende sætning. Det lyder tanketungt. Som om han ser sig selv som professor Niels Bohr i gang med at forklare et indviklet problem i teoretisk fysik. Dog, tanketungt er det slet ikke. Faktisk er manden ganske klar i hovedet. Men man kommer til at tænke på byretsdommeren, der til den omstændelige advokat sagde: "Hr. advokat, vær venlig at tale lidt hurtigere. Retten kan umuligt tænke så langsomt, som De taler."

For mig udgøres det helt store distraktionsproblem dog af Søren Højberg, som aldrig selv har prøvet at stå på nogen af de store tennisarenaer. Han taler simpelthen uafbrudt og øser oceaner af detaljeret - og dermed irrelevant - information ud i hovedet på seerne. Han taler også, mens finalisterne holder tale for hinanden.

Det er ren professor Tribini, bare ikke spor skægt. Når Søren Tribini er på, hjælper kun mute-knappen.

Det var noget andet, dengang man var til tenniskamp i radioen. Enklere.

Når Gunnar Nu speakede fra Kurt Nielsens Wimbledon-finaler, var essensen: "Forhånd Kurt, baghånd Seixas, forhånd Kurt -". Måske skulle Tribini finde en gammel radiooptagelse frem. Så ville han opdage, at alt det Gunnar Nu sagde, det kan vi faktisk selv se nu til dags. Og så kunne han måske omsider holde op med at tekste for blinde!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu