Læsetid: 3 min.

Terror fjerner modvilje mod registrering

Når danskerne kigger sig nervøse over skulderen, frygter de ikke at blive holdt øje med - de frygter, hvad der sker, hvis ingen holder øje. Det er en af grundene til, at den engang så brede modstand mod registrering og overvågning tilsyneladende er forsvundet, mener forskere
29. november 2005

Terrorlov på terrorlov, tiltag på tiltag - der gribes hårdt ind i retssikkerheden i disse år. Protesterne er der, men de er få og dør hurtigt hen i sammenligning med for få årtier siden, hvor der var en voldsom modstand mod registrering. Men skyldes den manglende modstand i dag historieløshed eller indgrebenes praktiske fordele?

Spørger man politikere og forskere, er der mange bud. Et meget bestemt af slagsen kommer fra forskningsadjunkt på SDU, Thomas Wegener Friis, som har været tilknyttet Koldkrigsudrednin-gen:

"Den manglende modstand mod registrering skyldes helt åbenlyst terrorfrygten. Man mærkede skreddet allerede efter 11. september, og siden har man haft langt lettere ved at sluge overvågning og registrering," siger han.

Et andet fokus finder man hos Preben Wilhjelm, som i mange år kæmpede for retssikkerheden i Folketinget. Han mener, at danskerne simpelthen har glemt, hvor vigtig den er.

"For bare 20-25 år siden var der stor ballade og skriveri i ugevis, når der blev talt om at registrere folk, og det vakte et ramaskrig, da man ville lave et folkeregister over fingeraftryk. I dag accepterer man stort set alt. Forståelsen af, hvor vigtig hver enkelt borgers retssikkerhed er i et demokrati, har været i forfald i generationer," siger den tidligere VS'er.

Syltet lov i syv år

Information beskrev i går, hvordan den nuværende og den tidligere justitsminister, Lene Espersen (K) og Frank Jensen (S), tilsammen har syltet en lov om politisk registrering i syv år og syv måneder. Beslutningen om at få en lov om, hvilke personer og organisationer PET har ret til at registrere, blev taget i 1998 efter afsløringen af, at PET igennem årtier havde aflyttet og infiltreret adskillige lovlige venstrefløjsgrupper og fagligt aktive.

Ifølge historikeren Peer Henrik Hansen, der har skrevet bogen Firmaet om den illegale efterretningsorganisation, der opererede i Danmark under Den Kolde Krig, har hele det politiske spektrum rykket sig, siden man diskuterede registrering i 70'erne og 80'erne.

"I dag er næsten alle enige om, at det vigtigste er at bekæmpe terrorismen, og det er svært at komme igennem med nuancer på den diskussion. Tidligere var der en mere udbredt forståelse for modstanden mod politisk registrering særligt fra venstrefløjen, der har kæmpet hårdt mod registreringerne siden 1947."

$SUBT_ON$Registrering betød døden

Netop arven fra Anden Verdenskrig har været en væsentlig faktor i modstanden mod registrering, og ifølge Preben Wilhjelm betyder det en del, at der i dag bliver færre og færre, der husker besættelsestiden.

"De folk husker, hvor afsindigt farligt det kunne være at stå i et register. Da tyskerne fik udleveret efterretningstjenestens oplysninger om især kommunister, men også kulturradikale og andre, betød det jo døden for mange."

Også de konservatives tidligere retsordfører Helge Adam Møller tror, at minderne fra Gestapos jagt på bestemte politiske grupperinger spillede en rolle i den modstand, der tidligere var mod registrering. Men han mener, at folk i dag har indset, at fordelene langt opvejer ulemperne.

"Folk tror ikke længere på de skræmmebilleder, der altid blev sat op, og de har opdaget de mange praktiske fordele. Hvis jeg blev kørt ned om en time, ville hospitalets adgang til oplysninger om f.eks. min blodtype jo kunne redde mit liv."

Terror overskygger alt

Centralt for folks accept af registrering står dog folks frygt for at blive ramt af terror, mener Thomas Wegener Friis fra SDU:

"Under den kolde krig virkede truslen mod ens sikkerhed meget abstrakt, mens den føles meget konkret i dag, hvor mange tænker over det, når de kører i metro."

Denne frygt er blevet så nærværende, at den klart overskygger frygten for at blive registreret, som især findes hos politisk aktive.

"De fleste ved sikkert godt, at det ikke er særlig behageligt at stå i et register, men man tror ikke, at det rammer én selv. Og så er moralen, at 'gode borgere' ikke kan have noget imod mere registrering, da de vel ikke har noget at skjule," siger Thomas Wegener Friis.

Peer Henrik Hansen finder den øgede frygt paradoksal, fordi faren for krig var langt mere overhængende under Den Kolde Krig - da blev folk blot ikke på samme måde mindet om det i dagligdagen. Men netop troen på, at registrering kan gøre en forskel, kalder Preben Wilhjelm en illusion:

"Det er utroligt naivt at tro, at det kan skabe sikkerhed, for der er jo ikke skyggen af sikkerhed i det. Med samme sikkerhedsargument kunne man tillade kameraer i folks hjem og elektroniske fodlænker til os alle."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her