Læsetid: 4 min.

Terror mod retstaten

26. marts 2004

EU FÅR en ny chef for terrorbekæmpelse, og EU-landene lover på topmødet i Bruxelles at styrke det fælles samarbejde i kampen mod terrorismen. Efter terrormassakren i Madrid den 11. marts, der kostede 190 mennesker livet, er de europæiske demokratier pisket til at finde et solidt modsvar på terrorismens trusler.
Ja, der er i høj grad brug for mere smidig udveksling af efterretninger, som der tales om på topmødet. Den nye terrorisme respekterer ikke grænser, men opererer i globale netværker. Derfor kan de enkelte stater ikke beskytte sig ved alene at stole på nationale ressourcer. De er pisket til at samarbejde på tværs af grænserne, informere og stole på hinanden.
Det er EU-landene stadig for dårlige til. Tyskland, Italien, Holland, Grækenland og Østrig har endnu ikke godkendt den fælles europæisk arrestordre, og flere landes efterretningstjenester – selv i Tyskland og Frankrig – stritter imod at udveksle viden på andet end bilateral vis. Og Europol i Haag har for få ressourcer og ikke tolke nok til at oversætte alle de informationer, som løber ind. Det er uholdbart. Og det er politikernes ansvar at gøre noget ved det.

BORGERNE bør ikke gøre sig falske illusioner om, at de kan få en totalforsikring imod terrorisme. De moderne vestlige samfund er i dag så komplekse og sårbare, at det ikke lader sig gøre, trods alle intentioner. Den 11. marts, hvor bomberne eksploderede i de fire dødstog i Madrid, var spansk politi allerede i 'højeste alarmberedskab'. Ved store trafikknudepunkter i hovedstaden havde der siden februar været udstationeret politi, fordi man frygtede et stort attentat fra den baskiske terrorgruppe, ETA. Alligevel var politiet ude af stand til at spore bomberne på de fire lokaltog og forhindre det store attentat. Det kunne endda være gået meget værre. Terroristernes plan var at sprænge Atocha-stationen i stykker, og det kunne have 10-doblet dødstallet. I dag behøver en gruppe nihilistiske fanatikere ikke at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben for at lave ødelæggelser i stor skala. Det er en anden forfærdelig lære.
Attentatet var ikke lavet af ETA, som mange spaniere først troede, men nok af en islamistisk terrorcelle i det globale al-Qaeda-netværk. Historiens erfaringer er en dårlig rettesnor. De nye grænsesprængende terrorister proklamerer, at de kæmper i en almægtig Guds navn. De gør sig ikke samme politiske og taktiske overvejelser som mere nationale terrorgrupper á la ETA og IRA. Al-Qaedas talsmand råber på en video til ofrene i Madrid: »I ønsker livet; Vi ønsker døden!«

BESATTE terrorister, der forherliger døden over medmennesker, kan intet civiliseret samfund forhandle med. Naive sjæle i de vestlige samfund, der er præget af oplysningstraditionen, vil måske desperat søge efter en rationalitet bag al den destruktion. De vil måske tillægge det betydning, at talsmanden hævder, at attentatet er »et svar på jeres samarbejde med den kriminelle Bush og hans allierede« og »et svar på de kriminelle handlinger, som I har påført verden – konkret i Irak og i Afghanistan.«
Al-Qaedas mange celler har øget truslen mod de krigsførende lande, men allerede før den 11. september 2001 truede de. Osama bin Laden udstedte i 1996 en dødsfatwa mod USA og allierede. Og i december 2000 planlagde en al-Qaeda-celle at sprænge Europa-Parlamentet og den gamle katedral i Strassbourg i luften. Der går en lige linje fra disse attentatforsøg til det, der den 11. marts 2004 ramte Madrid. Det er et mørkt glimt af, hvad der kan vente andre storbyer. Ingen borgere i EU kan føle sig sikre på, at de helt kan undgå masseterrorens destruktive kræfter.

EFTER attentatet i Madrid kan Europa ikke mere ignorere truslen eller bilde sig ind, at den kun gælder de amerikanere, som med Bush hovmodigt tror, at USA hersker i et globalt imperium. Det er sandt, at den nye netværksbaserede terrorisme ikke kan bekæmpes med krig og militær, for den respekterer ikke landegrænser. Det bør være Europas replik til USA.
»Troen på demokratiet er det bedste våben i vores forsvar,« som EU's udenrigspolitiske førstemand, Javier Solana, har sagt det. Uden et solidt forsvar for den liberale retsstat går demokratiet til grunde, bør man tilføje.
Problemet er bare, at her kan Europa blive tvunget til at gøre sig flere smertelige erkendelser i mørket fra attentatet i Madrid. Spanien er det land i EU, der har anholdt flest al-Qaeda-folk i de sidste par år, alligevel blev Madrid det første offer. Flere af de mistænkte har allerede været anholdt – for at være al-Qaeda-folk – men de blev løsladt igen, fordi der i det spanske retssamfund ikke var holdbare beviser imod dem.
Viser det sig, at disse personer står bag massakren i Madrid, kan man bl.a. blive tvunget til at skærpe anti-terrorlovene igen. Det må ikke ende i et europæisk Guantanamo, men demokratiet må finde en mere effektiv måde at stoppe terrorismen på. I Europa og globalt.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu