Læsetid: 3 min.

Terror rettet mod Ritt

4. november 2005

PATRIOTISME er slynglens sidste tilflugt. Den iagttagelse gjorde den britiske skribent Samuel Johnson allerede i 1775, og den er ikke blevet mindre sand siden.

Bush & Blair har rullet sig i nationalflagene for at dække sig mod kritik af krigsførelsen i Irak. Først nu er medlemmer af den amerikanske Kongres ved at mande sig op til den nationale loyalitet, der kan ligge i at stille de ubehagelige spørgsmål.

I Storbritannien afviste Blair og hans udenrigsminister vredt, at der kunne være en sammenhæng mellem Irak-begivenhederne og sommerens terrorbomber i London.

Den 18. juli bortfejede Straw en rapport fra den uafhængige tænketank Chatham House, der påpeger det som et nøgleproblem for den hjemlige terrorbekæmpelse, at landet "kører som bagsædepassager med USA i krigen mod terror". I rapporten hed det videre: "Der er ingen tvivl om, at situationen i Irak har vakt særlige problemer for Storbritannien og for den øvrige koalition mod terrorisme."

Det ville Straw ikke høre tale om. "Tiden for undskyldninger for terrorisme er forbi," sagde han.

En uge efter foretog Straw en diskret kovending, idet han til BBC sagde om en tænkelig sammenhæng:

"Det er umuligt at sige med sikkerhed."

ANDRE HAR været mere sikre. Flere uger inden Straws første holdning - afvisningen - var den briti-ske efterretningstjeneste i notat nået frem til, at Irak udgør "fokus for en række terrorist-relaterede aktiviteter i Storbritannien".

I Danmark noterer Politiets Efterretningstjeneste i sin seneste årsberetning om militær-engagementet i Irak: "Det kan ikke udelukkes, at det kan få indflydelse på risikoen for både angreb på danske soldater i Irak og på terroraktiviteter rettet mod såvel danske som udenlandske mål i selve Danmark."

KLIK-KLIK. NU SKIFTER vi til et ganske andet sceneri: Den københavnske valgkamp. Her går det skidt for partiet Venstre. Dets Knold & Tot-borgmestre - Søren Pind og Martin Geertsen - kom allerede under februars folketingsvalgkamp i knibe som følge af deres ambitioner om dobbelte magt- og lønningsposter. Troværdigheden er sevet af Pinds overborgmesterkandidatur.

At Pind ryger af pinden, giver næppe Fogh søvnløse nætter. Derimod kan Venstre-toppen ængstes ved udsigten til, at en drengerøvs-afklapsning i København bliver til lammetævning af hele partiet.

Et trick må nødvendigvis trækkes af trylleposen. Og se, så er der jo altid det dér med patriotismen.

I onsdags æggede Pind i en Berlingske-læserbrevsduel Ritt Bjerregaard ind i terror-fælden. Han skrev om sin sindsoprivelse ved fortroligt at erfare om en banegårdsbombe (som dog siden viste sig at være en attrap), hvorpå Pind sprang til én af de nu terrorsigtede:

"Han er ung. Og han er øjensynligt radikal mu-slim - terrorist. Netop den gruppe, du og dit parti nægter at gøre noget ved."

Historisk interesserede bør mærke sig Pinds argumentationsform. Den er genlyd af USA's beskidte valgkampe - fra McCarthyismen i 1950'erne til vore dages Bush/Rove-smæderier.

RITT ER IKKE let at hyle ud af den. Hun svirpede tilbage til Pind: "Du mangler nøgternhed og klarsyn i din vurdering af det alvorlige problem, som terrortruslen udgør- De ansvarlige politikeres opgave er at støtte politiet på den måde, de beder om."

Ikke just noget terror-føjeligt svar. Dernæst smed Ritt trumf på:

"Regeringen har ført Danmark i krig - endda på et løgnagtigt grundlag - og vi må desværre regne med uhyggelige konsekvenser. Den, der sår vind, høster storm. Omtanke og nøgtern analyse er tiltrængt."

Dermed har Ritt nok troet, at hun vippede Venstre én. Men Venstre mener tværtimod at have fanget hende på et skævt ben.

Med sine ord er Ritt "på linje med de ekstreme islamister," jamrer V-forsvarsordfører Troels Lund Poulsen, som kræver, at hun trækker udtalelsen tilbage (en særlig Venstre-specialitet).

"Helt forfejlede," kalder forsvarsminister Søren Gade Ritts udtalelser. Borgmester Geertsen mener, at hun "undskylder terroren og flygter fra virkeligheden". Søren Pind kan betro, at han ved hendes ord "var ved at falde ned ad stolen". Men dér sidder Pind jo heller ikke særligt fast.

Pinligere er, at statsminister Fogh har sluttet sig til terroren mod Ritt Bjerregaard - omend med en listig sætningskæde:

"Når man formulerer sig, som hun gør, kommer man nemt ud i at forsvare terror - i hvert fald at undskylde den."

Ritt Bjerregaards ord om den såede vind og den høstede storm er fra Det Gamle Testamente, Hoseas' Bog, kapitel 8, vers 7, hvor de næste to linjer lyder:

"Korn uden kerne giver ikke mel."

Måtte Venstres kommunale rævekage snarest falde sammen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her