Læsetid: 5 min.

Terror og tortur

I en tid med moralske glidebaner bør Danmark udtrykkeligt forbyde tortur i sin civile og militære straffelov
29. november 2005

Da jeg så Horisonts rystende udsendelse om USA's stadig mere depraverede forhold til tortur efter 11/9, tænkte jeg tilbage til en uge i Athen for 25 år siden.

Da sad vi en lejlighed og hørte på beretninger om tortur. Både fra ofre og torturbødler. Den ene mere uhyrlige fortælling efter den anden. Mænd med totalt mishandlede fødder, kvinder, der skamfuldt hviskende antydede seksuelle overgreb. Unge soldater, som blot havde adlydt ordrer.

Det var i forbindelse med Erik Stephensens og mit arbejde med filmen Din nabos søn, en film om torturen under den græske militærjunta. Den viste, at det var alt for nemt at forvandle et helt almindeligt menneske til torturbøddel. Nogle år senere lavede vi for Tv-Teatret Tommelskruen - den fiktive historie om, hvordan selv den danske statsminister i en klassisk terrorsituation griber til tortur for at finde bomben, der truer en børnehave.

Alligevel var jeg så naiv, at jeg ikke kunne forestille, at regeringer, der betegner sig som demokratiske og har underskrevet alle de internationale konventioner, kunne ende med at bruge tortur. Jeg tænker på Israel og USA.

Israel har som den 'gamle' besættelsesmagt en lang tradition for det. Der er ikke stor intern diskussion om afhøringsmetoderne og egentlig kun hovedrysten over for kritikere udefra, der betegnes som uden kontakt med virkeligheden i området. Derimod kæmper amerikanerne stadig med det dilemma, at tortur let kommer til at understrege, at de moralsk ikke er bedre end fjenden.

Rystemetode

Vi oplever så, at de ansvarlige forsøger at definere sig ud af torturanklagerne på to måder. Enten ved at hævde, at det drejer sig om civile terrorister, som ikke er omfattet af konventionerne, eller ved at opfinde forhørsteknikker, som ikke efterlader fysiske mén, og derfor ikke kaldes for tortur, men 'skarpe forhør' eller 'moderat fysisk pres'.

Sidste år mødte jeg en af de mest erfarne israelske forhørsledere, Michael Khoubi. I et interview erklærede han: "Jeg ved, at moderat fysisk pres er imod de internationale konventioner. Alle konventionerne vender sig imod det. Men det er ikke imod israelsk lov."

Han beskrev, hvordan forhøret sker på "intelligent" vis: "Går vi for hårdt til den, lukker fangen i. Jeg kan ryste ham, jeg kan tage fat i huden på ham og vride rundt, og tro mig, det gør rigtig ondt. Jeg kan slå ham i ansigtet, samtidig med at jeg anvender et tonefald, som plejer at give gode resultater."

Hertil kommer pinefulde stillinger og psykologiske tricks. Khoubi fortæller, hvordan han ofte vil forsøge at narre en fange ved at lade folk i rummet ved siden af råbe, at de bliver udsat for elektrisk strøm.

Ikke mindst rystemetoden kan være farlig for fangernes helbred, fordi man - som en tidligere israelsk fængselslæge forklarede mig - banker hjernemassen ind mod den hårde skal og risikerer at ødelægge blodårer og væv. Der har da også været tale om dødsfald.

Det moderate fysiske pres er tilladt over for 'tikkende bomber', altså i tilfælde, hvor det kan afsløre og forhindre en terroraktion. Intet tyder dog på, at der er en stram kontrol med, at det ikke misbruges, og samtidig er dette signal fra den øverste ledelse med til at legitimere en endnu mere voldelig adfærd længere ude i systemet - på politistationerne, og når soldaterne foretager anholdelser. Gennem interviews med fanger og israelske soldater fik jeg indtryk af, at alt kunne forekomme - fingerede henrettelser, glødende cigaretter, og urin som blev tvunget i fangerne.

'Let tortur'

Det er samme historie, amerikanerne nu oplever. Præsidenten kæmper imod Senatets totale forbud mod tortur, og specielt skal CIA undtages. Ifølge ABC News, der har talt med en række tidligere CIA-folk, opererer man med seks 'Forbedrede forhørsteknikker', der anvendes af en håndfuld specialister, som fragtes rundt til de specielle fængsler rundt på kloden.

Flere af dem minder om de israelske - f. eks. rystemetoden og slagene - men derudover lader man fangerne stå op i iskolde celler i op til 40 timer, hvor de også bliver overhældt med koldt vand.

En metode går ud på, at fangen bindes til et bræt, som tiltes, så fødderne er højere end hovedet. Cellofan trækkes over fangens næse og mund, mens der hældes vand hen over ham. Det skulle udløse både brækfornemmelser og en frygt for drukning og være utrolig effektivt, fortæller ABC-News, der mener at vide, at selv al-Qaedas hårdføre Khalid Sheik Mohammed bad om nåde efter få minutter på vandbrættet. Om det er pral ved jeg ikke, men som John Sifton fra Human Rights Watch bemærker, er der tale om en fingeret henrettelse, og derfor om et brud på alle konventioner.

Alt tyder på, at den form for torture lite er umulig at administrere i de yderste led, og den amerikanske borgerretsorganisation ACLU afslørede for nylig, at 21 af 44 fanger, der døde i amerikansk varetægt i Afghanistan og Irak, faktisk blev "dræbt" ifølge militærets egne patologer.

Sådan noget kunne selvsagt ikke ske inden for dansk militær og politi. Danmark har jo altid været forrest i kampen mod tortur, og vi har vundet anerkendelse for det internationale arbejde, der udføres af danske organisationer og personer som Inge Genefke.

Derfor er det overraskende, at der hverken i den civile eller militære straffelov findes et direkte forbud mod tortur, og at regeringen modsætter sig, at vi får det. Argumentet er tilsyneladende, at loven allerede indeholder bestemmelser, der straffer enhver handling, som vil kunne karakteriseres som tortur. Sådan har det givet også været i Norge, men alligevel har man indført forbudet mod tortur direkte i norsk lov.

Jeg forstår ikke regeringens tøven. Lige nu, da andre demokratier - med henvisning til kampen mod terror - er langt ude på glidebanen i forhold til konventionernes forbud mod tortur, vil det være et rigtig godt signal - både til befolkningen i almindelighed og til de mennesker, som vi sender ud på 'skarpe' opgaver.

Som John McCain, den republikanske senator, der har været krigsfange i Nordvietnam og selv prøvet tortur, sagde i forbindelse med debatten i Senatet: "Selv i krigen mod terror, skal fanger behandles ordentligt. Det handler ikke om, hvem de er, men om, hvem vi er."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her