Læsetid: 3 min.

Terrorens dagsorden

Al-Qaedas politiske ideologi er lige så løs som organisationen selv. Men metoden står klar: Hvis I bomber os, bomber vi jer
9. juli 2005

"Bring mig bin Ladens hoved på tøris,"

CIA's chef for terrorismebekæmpelse, 2001

"Hvis I bomber vores byer, bomber vi jeres"

Osama bin Laden, 2005

Linjen er lagt og fra begge sider kæmpes der med mere end bare hårde ord, hvilket torsdagens angreb i London med al tydelighed demonstrerer. Angrebet er blot en lang række af al-Qaedas forsøg på at ramme den 'fjerne fjende', en kamp, der begyndte i september 2001. Konflikten bunder i to forskellige verdenssyn, og forstærkes af, at begge parter konstant bekræfter hinandens fordomme om den anden, fastslår mellemøsteksperter.

"Umiddelbart er motivationen 'hvis I angriber os, så angriber vi jer'. Men al-Qaedas ideologi rækker længere: Det er først og fremmest en kritik af Vestens fremfærd i resten af verden, men også en religionskritik og en civilisationskritik," siger Ph.d. stipendiat og al-Qaeda-ekspert ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Søren Hove.

Sværere er det at definere al-Qaedas konkrete mål, da organisationen er så løs, og de forskellige grupper i netværket har forskellige mål, fortæller Søren Hove. Men Magnus Ranstorp, vicedirektør for Center for Terrorisme og Politisk Vold på St. Andrew Universitet i Skotland, fastslår, at den overordnede, oprindelige dagsorden er at skabe en regimeændring med drakoniske politiske systemer som i Afghanistan under Taliban-styret.

Grundlægger Osama Bin laden og Ayman al-Zawhari er hovedideologerne i netværket. Osama Bin Laden er præget af den puritanske, saudiske islam, der bygger på, at islam skal renses for alt ud over Profeten Muhammeds ord.

"Al-Qaeda hed oprindelig al-Qaeda al Sulbah, der betyder den solide base, hvorfra inspiration og normen skal udgå," siger Magnus Ranstorp.

Strategi

Magnus Ranstorp forklarer, at al-Qaeda i en 113 sider lang strategi, der for nyligt er lagt på nettet, deler kampen op mellem de nære fjender, der udgøres af nøglestater, der samarbejder med Vesten, som for eksempel Saudi Arabien, Jordan, Nigeria og den fjerne fjende - altså den globale krig. Metoderne er, som flere gange demonstreret blandt andet at ramme infrastruktur og oliefelter.

"Men der er intern uenighed i al-Qaeda om, hvor det primære fokus skal ligge," siger Magnus Ranstorp.

Søren Hove mener heller ikke, at man kan fastsætte et bestemt mål for al-Qaedas strategi.

"Al-Qaeda opererer faktisk ud fra en anti-ideologi. De er vage omkring det, de kæmper for, men meget klare omkring, hvad de kæmper mod," siger Søren Hove. Osama bin Ladens retorik er i det hele taget meget uklar, når det kommer til, hvad der skal komme efter regimeændringen, fortæller Søren Hove.

"Der er kun meget svage henvisninger til kalifatet, som er det politiske system, der blev skabt umiddelbart efter Profeten Muhammeds død i 1632," siger Søren Hove.

Han vurderer, at al-Qaeda fik sin første sejr mod en supermagt, da russerne trak sig ud af Afghanistan, og efter 11. september ændrede kampen sig markant til at væ-re målrettet 'den fjerne fjende'.

"For islamismen var supermagten USA meget præsent, for eksempel USA's støtte til Israel, i baserne i Golfen og i Kuwait," siger Søren Hove.

Jihad

Et andet element, der forbindes med al-Qaeda, er begrebet Jihad. Jihad er flere gange blevet oversat til hellig krig, men både Søren Hove og Magnus Ranstorp afviser, at al-Qaedas kamp primært handler om religion.

"Jihad er først og fremmest den indre kamp for at blive en bedre muslim og blive sand mod troen," siger Magnus Ranstorp.

"Men der er en hård kerne af al-Qaeda, der forsøger at lede en vækkelse af det islamiske samfund for at kæmpe mod undertrykkelse og mod andre regimers syndige vej," siger Magnus Ranstorp. Han understreger, at al-Qaedas ideologi lever i bedste velgående og fortsat bliver tilpasset i forskellige versioner, for eksempel på internetsider.

"Rekrutteringen sker først og fremmest blandt immigranter i de polariserede miljøer, der er en konsekvens af en forfejlet integrations-politik," siger Magnus Ranstorp.

Søren Hove vurderer ligeledes, at kampen mod terror også kan være en medvirkende faktor til at holde al-Qaeda i live.

"Det er klart, at vi er nødt til at bekæmpe terror. Men samtidig er vi nødt til at indse, at vi i vores bekæmpelse af terroristerne skaber flere bevæggrunde for islamiske terrorister, der bliver bekræftet i den overordnede ideologi, som bin Laden og al-Zawhari opridser."

"De her problemer er ikke løst, hvis alle gik rundt og havde det godt, og der ikke fandtes undertrykkelse i verden. Selvfølgelig rekrutterer al-Qaeda blandt de fattige og de undertrykte, men denne konflikt bunder dybest set i politiske uenigheder og magtstrukturelle forhold. Og de magtforhold forsvinder ikke," siger Søren Hove.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her