Læsetid: 2 min.

Terroriseringen af vores kultur

22. juli 2005

Jeg var lige kommet ind fra marken og havde tændt for radioens P1. Programmet handlede om landbrug. Først troede jeg det var en genud-sendelse fra 1960'erne. Men det viste sig at være et foredrag af modtageren af Rosenkjærprisen 2002, professor og landbrugsøkonom Pindstrup Andersen.

Han hævdede, at fattigdom og sult ikke var 'vores skyld'. Men at alle havde en menneskelig og humanitær forpligtelse til 'at udrydde disse'. I sidste ende ville det alligevel vende tilbage til 'os selv' for eksempel som terrorisme.

Ja, men var det ikke klart allerede i 2002, at flere af terrorismens såkaldte bagmænd er uddannet på den slags teknikglade institutioner, som han selv er professor ved? Og kunne man ikke med god ret hævde, at de rige og mætte har en interesse i at bevare folk på sultegrænsen, for så længe de befinder sig her, har de ikke energi til at gøre modstand?

Professoren hævdede også, at der i Kina er sket store fremskridt. Myndighederne har ladet bønderne 'tage deres egne beslutninger'. De investerede nu i både 'pestici-der og kunstgødning'. Det havde 'øget produktionen'.

Det var ikke første gang, jeg hørte universitetsansatte beskrive fremskridt i Kina: I 1950'erne skulle det kommunistiske styre eftersigende have givet råderetten over jorden til kooperativer af bønder, som så mobiliseredes i det såkaldt 'store spring fremad'.

Man indførte folkekommuner. Det fandt sted med henvisning til, ja, øget produktion. Men den steg kun lidt. Det banede vejen for kulturrevolutionen.

Og hvem var det nu der havde besluttet, at bønder skulle 'tage egne beslutninger'? Det var ikke de kinesiske bønder selv. Det havde en ny og mere markedsorienteret generation af kommunistiske ledere. Og hvad sker der i Kina for øjeblikket? Arbejdsløse bønder flytter fra landdi-strikterne og bidrager nu til væksten af storbykommunernes slum.

Det forekom mig, at professoren og de kinesiske myndigheder delte et centralistisk landbrugssyn, der reducerede bønders eksistens til et produktionsorgan for resten samfundet.

GMO-afgrøder

Det samme syn dominerer i øvrigt landbrugsøkonomerne i EU og Europas nationale landboorganisationer herunder Dansk Landbrug.

Blandt mindre bønder i Frankrig kaldes det for produktivisme. Produktivisme beror på idéen om en øget produktion, og at det at producere i sig selv skaber vækst.

Men det gør den ikke nødvendigvis og da slet ikke på lang sigt. Den skaber blot flere patriarkalske bønder, dannet i et bestemt nationaløkonomisk billede. Og så tærer den urimeligt på naturens og de fattiges resurser.

Jeg fik helt lyst til at gå i rette med denne professor i økonomi.

For hvorfor sansede han ikke det politiske og organiske miljø, hvor den bedre verden i virkeligheden vokser. I Kina lever man jo ikke op til menneskerettighederne. Her henretter man stadig bønder ved nakkeskud.

Men min irettesættelse ville sikkert være uden virkning. Det næste store skridt står som bekendt allerede for døren: GMO-afgrøder.

Det skal ikke komme bag på mig, hvis professoren i et senere program vil tale for indførslen disse. Og det kan vel heller ikke komme bag på nogen, at der findes menneskeligt og humanitært indstillede bønder som opfatter professorens propaganda som en art terrorisering af vores levende kultur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu