BRUXELLES - Ikke flere bomber som dem i Madrid i 2004 eller London 2005. Kravet er ufravigeligt. Men hvordan? Modsætningen hedder sikkerhed kontra frihed. Vidtgående magt til staten inklusive lempet retssikkerhed på den ene side og menneskerettigheder, der i sidste ende skal beskytte mod vilkårlige overgreb fra statsmagten på den anden.
I går og i dag debatterer EU's justits- og indenrigsministre terrorbekæmpelse under et møde i Newcastle. Og den britiske formand for mødet, indenrigsminister Charles Clarke, kom i går med en provokerende optakt: I terrorbekæmpelsens tjeneste satte han spørgsmålstegn ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der har fungeret som Europas grundlov på området, siden den blev vedtaget i 1950.
"Vi må acceptere den sandhed, at retten til at blive beskyttet mod tortur og mishandling må betragtes side om side med retten til at blive beskyttet mod død og ødelæggelse gennem vilkårlig terrorisme, nogle gange forårsaget, ansporet eller anstiftet af statsborgere fra lande uden for EU," sagde han.
Vi må afveje de "meget vigtige rettigheder for de enkelte mod den kollektive ret til sikkerhed mod dem, som angriber os gennem terror-vold," sagde han i sin tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Konkurrence
Fra det sted, han holdt talen, kan man se over til Europarådet - ikke at forveksle med EU. Europarådet har 46 medlemsstater, masser af gode hensigter og resolutioner, men begrænset magt. EU har 25 medlemslande, stor magt og en effektiv struktur.
Men Europarådet har Menneskerettighedsdomstolen. Og Domstolen i Strasbourg har stor indflydelse.
Retspraksis er gennem årtier blevet udviklet og er meget brugt.
Men EU er begyndt at bevæge sig ind på menneskerettighedsområdet. I den forfatning, alle 25 lande for tiden er sat til at tænke over efter det hollandske og franske nej, er der et stort kapitel, der er helliget borgernes grundlæggende rettigheder.
Dermed ville EF-Domstolen have fået indflydelse på menneskerettighedssområdet, fordi rettighederne ville blive EU-ret.
EU-forfatningen ligger for tiden i et politisk ingenmandsland, og EU's ledere blev enige om en tænkepause. Men det standser ikke EU's rullen frem og ind på det retslige område - deriblandt menneskerettighederne.
I 2003 besluttede EU's ledere at oprette et menneskerettighedssagentur. Det skal overvåge medlemslandene og føre statistik på området. Den skal rådgive, samarbejde med civilsamfundet og gøre opmærksom på problemer, hedder det fra EU-Kommissionen.
I juli mødtes EU's justitskommissær, Franco Frattini, med Europarådets generalsekretær, Terry Davies, for at markere territorier. Den efterfølgende fælles pressemeddelelse sagde, at "agenturet skal give bidrag til det arbejde, som Europarådet allerede har gennemført," og at Europarådet "forbliver den vigtigste reference, når det handler om menneskerettigheder."
Mellem linjerne stod der, at der her kæmpes om indflydelse på menneskerettighedsområdet. Justitsministermødet i disse dage er et uformelt møde, hvor de ikke nødvendigvis skal beslutte noget.
På overfladen handler mødet om terrorbekæmpelse. Men nedenunder er det et møde om en magtkamp om indflydelsen over menneskerettighederne i Europa. I ingenmandsland - mens vi alle venter på forfatningens fremtid.
