Læsetid: 3 min.

Terrorlov – lovterror

12. november 2001

MENS AFGHANSKE krigere i ly af amerikanske bombefly rykker frem mod Kabul, og en presset Osama bin Laden fra sit formodede skjul i det sydlige Afghanistan udsender nye trusler mod Vesten om nuklear og kemisk terrorisme, arbejder embeds-mænd i en stribe europæiske ministerier på at finpudse den skærpede lovgivning, der skal skaffe EU-borgerne tryghed og sikkerhed mod terrorisme og terrorister.
Den danske regerings anti-terrorpakke, varslet kort efter 11. september og præsenteret som lovforslag ved valgets udskrivelse den 31. oktober, skal være indholdsmæssigt på plads, når justitsminister Frank Jensen (S) den 6. december møder sine EU-kolleger for at udmønte nye, fælles EU-regler mod terror. Her som i andre EU-lande udløser stramningerne og det opsigtsvækkende hastværk imidlertid protester og risikerer for det danske socialdemokrati at udløse ny ballade i valgkampen – i forlængelse af den seneste uges stærkt ubelejlige tumult om stramning af udlændingelovgivningen.
Henover weekenden var debatten heftigst i England, hvor indenrigsminister David Blunkett i morgen, tirsdag, ventes at varsle egentlig nødretstilstand som del af en større anti-terrorpakke. Blunkett og hans chef, premierminister Tony Blair, vil blandt andet give grønt lys for tidsubegrænset tilbageholdelse uden rettergang af personer, der mistænkes for at være involveret i terroraktivitet eller for på anden vis at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.
En sådan ret til fængsling uden en dommers afprøvning af mistanken er uden fortilfælde i efterkrigstidens England og på kollisionskurs med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel fem, der garanterer den personlige frihed og forbyder fængsling uden rettergang. Derfor har britiske menneskeretsorganisationer straks protesteret heftigt og varslet, at de vil indbringe de ny forslag for Menneskeretsdomstolen i Strasbourg.
Den britiske regerings udspil ligner begyndelsen til de ’amerikanske tilstande’, som lørdag udløste en usædvanligt skarp lederartikel i dagbladet New York Times. Med henvisning til de »tusinder, der tilbageholdes i hemmelighed«, noterer avisen, at den amerikanske nation »er ved at blive fanget i den fælde, som vi gik ind i den aktuelle konflikt for at forhindre. De civile rettigheder smuldrer, og der er ingen dokumentation for, at begrundelsen stikker dybere end frygt og frustration,« hedder det i lederen.

I DEN HJEMLIGE variant af den skærpede retstilstand har det blandt andet vakt opsigt og indsigelser, at justitsministeren og hans chef, Poul Nyrup Rasmussen, vil tillade, at danske statsborgere udleveres til strafforfølgelse i et andet EU-land, hvis de har boet i det pågældende land inden for de seneste to år og dér mistænkes for forbrydelser, der efter dansk lov kan straffes med seks måneders fængsel eller mere. Samme regel skal gælde udlændinge her i landet, ligesom det skal være muligt at udlevere danske statsborgere og udlændinge til strafforfølgelse i ikke-EU-lande, hvis de dér mistænkes for en forbrydelse, der herhjemme kan give ét års fængsel eller mere.
»Jeg tror ikke mine egne øren,« sagde strafferetseksperten Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, lørdag til Politiken. Han påpeger, at forsikringssvindel med bilen og falsk forklaring i retten er overtrædelser, der efter dansk lov kan give over et års fængsel og derfor i princippet må kunne indebære udvisning af en dansker eller udlænding til det fremmede land, hvor der foreligger mistanke om en sådan hårrejsende ugerning.
En anden strafferetskyndig, lic.jur. Preben Wilhjelm, har her i avisen gjort opmærksom på, at for eksempel et kommende EU-land som Tyrkiet vil kunne forlange herboende kurdere udleveret med påstand om, at de er mistænkt for terroraktiviteter i Tyrkiet. Og at danske statsborgere kan begæres udvist til strafforfølgelse i et østeuropæisk land, hvor domstole og politimyndigheder stadig kan lade meget tilbage at ønske.
»Regeringen forsøger – under dække af kampen mod terror – at smugle en enorm udvidelse af udleveringsbestemmelserne igennem,« mener Preben Wilhjelm.

HER SOM i de øvrige EU-lande og USA indebærer de nye anti-terrorpakker desuden en stribe vidtgående udvidelser af myndighedernes ret til aflytning, registrering og overvågning af borgerne. Bestemmelser, der stærkt anfægter retten til fri og privat kommunikation.
Terrorens mål er at undergrave den åbne, demokratiske samfundsorden. Terroristerne når dette mål, hvis frygt og opportunisme får vestlige politikere til markant at indskrænke demokratiske frihedsrettigheder og skabe restriktive overvågningssamfund, hvor myndighederne frygtes lige så meget som forbryderne.
I valgdebatten om udlændingepolitikken har stemmer i både Socialdemokratiet og Venstre brudt partidisciplinen og talt mod stramninger – som illustration af, at der her er tale om et værdibaseret spørgsmål om fundamental menneskelig anstændighed, på tværs af klassiske partiprogrammer og -ideologier. Det samme gør sig gældende i spørgsmålet om de grundlæggende borgerrettigheder, der anfægtes af den foreslåede
anti-terrorlovgivning. Det ville være en velsignelse, hvis man inden valget også kunne få en åben debat på tværs af partiskel om regeringens lovpakke i særdeleshed og om frihed kontra sikkerhed i almindelighed.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu