Læsetid: 3 min.

Terrorpakken underminerer demokratiet

Hvorfor er der folk, der føler, vi lever i en politistat - og nu helt undgår at tale politik af frygt for at blive anklaget for terrorisme?
27. februar 2007

BBC havde for nylig en nyhed, der omhandlede en sag om ni terrormistænkte personer, der blev anholdt i Birmingham i starten af februar-måned. BBC-journalisten Rajesh Mirchandani fortalte, at nogle muslimske studerende havde fortalt ham, at de ikke længere ville diskutere politik, hvis de blev stemplet som terrormistænkte og anholdt.

Dette afspejler deres opfattelse af den moderne britiske stat. Hvad er årsagen til, at man frygter at blive kriminaliseret og sat i bås med terrorister, når man vil diskutere politik?

I 70'erne, 80'erne og 90'erne, længe før 11.9 støttede muslimer overalt i verden, herunder Danmark, deres undertrykte trosfæller. På en måde, der ikke adskilte sig fra, hvordan Danmark støttede kampen i Sydafrika og Syd- og CentralAmerika. Den palæstinensiske, indiske og tjetjenske lidelse og modstand var og er i muslimernes hjerter og bønner.

I moskeerne var det på dagsordenen, i alle samtaler, til debatter og fredagsbøn. For mange danskere var Kashmir, Tjetjenien og Afghanistan emner, der lå langt fra den almindelige danske samtale. Det var emner, der blev nævnt i ny og næ. Men da Bush, Blair og Co. erklærede 'krigen mod terror', blev modstandsbevægelser i Palæstina, Irak, Afghanistan og andre steder kriminaliseret.

Folk anholdes under drakoniske anti-terrolove, ikke fordi de har civile som mål, men fordi de støtter modstandsbevægelser. Hvordan betragter danskerne modstands-bevægelsen mod Tyskland? Det er en legitim modstand, som flertallet af muslimer og ikke-muslimer deler. Derfor har den danske terrorpakke uden tvivl påvirket muslimerne i Danmark. Glostrup-sagen indikerer på mange måder, at når man som muslim har holdninger og overbevisninger, der ikke stemmer overens med den demokratiske ånd, så er man mistænkt og dømt på forhånd.

Selve termen terror-mistænkt har en understregelse af 'terrorist', og ingen vil fokusere på 'mistænkt'. Glostrup-sagen har desuden været et forsøg fra anklagerens (læs: justitsministerens) side på at skabe en atmosfære, som skal fortie legitim politisk kritik ihjel. Derfor bliver man sat i bås med ekstremister, når man afslører eller kritiserer Danmarks udenrigspolitik. Vi har desværre tilstande i dag, hvor Nelson Mandela let kunne anklages for at være 'terrorist'. Krigen mod terror eroderer fundamentale demokratiske principper.

Terrorpakke rammer mindretal

I Danmark og andre steder i Europa hvor terror-pakker udelukkende rammer mindretal, bør det vække bekymring. Især efter 11.9, da frygtede mange juraeksperter, at den nye terrorlov ville kriminalisere holdninger frem for handlinger.

Når danskere rejser til Tunesien eller Egypten, føler de nødvendigvis ikke, at de er i en politistat. Hvorimod bloggere, tv-gæster og folk, der er kritiske, herunder masserne, der mærker undertrykkelsen, tydeligt sanser, at Tunesien og Egypten er politistater. Derfor er det ikke unaturligt, at muslimer i Danmark føler, at de bliver forfulgt.

Især når anklageren i Glostrup-sagen prøvede at dømme fire unge på grund af deres overbevisninger og holdinger. Et eklatant eksempel er den sidste dom i august 2006 mod Hizb ut Tahrirs (HT) repræsentant, som blev anklaget for at have 'truet' statsministeren. Resultatet af dommen kommer nu for landsretten onsdag den 28. februar.

Her er det værd at bemærke, at Glostrup-sagen og HT's sag, begge er rejst af justitsministeren og ikke af rigs-advokaten. Så tiltalekompetencen ligger hos justisministeren. En justitsminister, der repræsenterer en regering, der ulovligt har besat Irak. En regering, der ingen undersøgelse vil have af Irak-krigen. En regering der er indblandet i ulovlige CIA-overflyvninger af fanger til despotiske regimer.

Islamofobisk klima

En regering, der klart og uforbeholdent støtter en israelsk besættelsmagt politisk og med våben.

Man kan let konkludere, at dommen i august mod HT's talsmand var i tjeneste for regeringen. Især når den danske offentlighed de sidste seks år dagligt er blevet udsat for et stygt og skræmmende islamofobisk klima. HT har jo iblandt herboende muslimer skandaliseret og afsløret regeringens brutale udenrigspolitik i Afghanistan og Irak.

Lad os være ærlige. Hvis Irak- eller Palæstina-konflikten virkelig har med lovgivning at gøre, så ville statsministeren være den første, der skulle stilles for en krigsforbryderdomstol, da han har draget den danske befolkning ind i en krig baseret på stor løgn, og dette er en forbrydelse.

Den 6. februar 2007 udtaler forsvarsadvokat Thorkild Høyer om sin klient i Glostrup-sagen. Han siger, "min klient er skyldig i én ting. At han er muslim og interesserer sig for, hvad der sker indenfor islam."

Det er i lyset af dette, vi skal se de kommende retssager mod muslimer, herunder HT.

Abdelkhaleq Ben Arabe er cand.mag. i arabisk og mellemøstlige forhold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her