Læsetid: 5 min.

Terrorregime udgår fra indenrigsministeriet

Dødspatruljerne i Irak kan meget vel være den faktor, der starter en borgerkrig. Meget tyder på at de styres fra det irakiske indenrigsministerium
27. februar 2006

FN's afgående chef for menneskerettigheder i Irak, John Pace, har netop afsløret, at hundredvis af irakere dør under tortur eller bliver summarisk henrettet hver måned i Bagdad alene. Bag uhyrlighederne står dødspatruljer, der arbejder med base i indenrigsministeriet.

Pace forlod Bagdad for to uger siden, og har fortalt The Independent, at op til trefjerdedele af de lig, man har stuvet sammen i byens kapel har skudsår i hovedet eller kvæstelser forårsaget af spidse genstande eller brændende cigaretter. Han tilføjer, at mange af drabene blev udført af shiamuslimske styrker under indenrigsministeriets kommando.

En stor del af det statistiske materiale, der blev stillet til rådighed for Pace og hans medarbejdere stammer fra The Bagdad Medico-Legal Institute, der har til huse lige ved siden af byens kapel. Han siger videre, at ifølge oplysningerne modtog lighuset alene i juli måned 1.100 døde, hvoraf de 900 viste tegn på tortur eller summarisk henrettelse. Mønstret var gennemgående hele december måned, indtil antallet faldt til 780 lig, hvoraf de 400 havde skudsår eller spor efter tortur.

"Bag det hele står enhver, der ønsker at fjerne nogen af forskellige årsager," siger Pace, der arbejdede i forskellige lande for FN i over 40 år, lige fra Liberia til Chile. "Men de fleste tilfælde kan tilskrives agenter fra indenrigsministeriet."

Tydelige spor efter tortur

Sammen med selvmordsbomberne og angrebene på de shiamuslimske helligdomme, udført af sunnierne, hvoraf nogle er tilhængere af Abu Msuab al-Zarqawi, al-Qaedas leder i Irak, bringer dødspatruljernes aktiviteter Irak stadig tættere på en sekterisk borgerkrig.

Pace fortæller, at indenrigsministeriet "agerer som et slyngelelement inden for regeringen." Ministeriet kontrolleres af det førende shiaparti, Det øverste råd for islamisk revolution i Irak (Sciri). Indenrigsministeren, Bayan Jabr, er tidligere leder af Sciris Badr-brigades milits, en af de væsentligste grupper under anklage for eksekvering af sekteriske drab. En anden er Mehdi-hæren, ledet af den unge præst Moqtada al-Sadr, der tilhører den shia-koalition, der forsøger at danne regering efter valgsejren i midten af december.

Mange af de 110.000 politifolk og politikommandoer under ministeriets kontrol mistænkes for at være tid-ligere medlemmer af Badr-brigaden. Ikke blot antioprørsenheder som The Wolf Brigade, The Scorpions og The Tigers er blevet anklaget for at have fungeret som dødspatruljer, det samme er almindelige gadebetjente.

De paramilitære kommandoer der, klædt i prangende camouflageuniformer og kørende i pick-up-trucks, er frygtet i alle sunniområder. Mange anholdte er ofte blevet fundet døde flere dage efter de er blevet anholdt på åbne gade med tydelige spor efter tortur.

John Pace har nu trukket sig tilbage fra sin FN-post til sit hjem i Sydney. Han siger, at den stadige vold og den totale mangel på sikkerhed i Irak skaber en ond cirkel, i hvilken almindelige borgere vender sig mod ekstreme sekteriske grupper for at få beskyttelse. Frygten for enhver, der optræder i officiel uniform styrker uundgåeligt militserne og oprørerne. I sunniområder sørger folk for deres egen sikkerhed, og regner ikke med hæren eller politiet.

Men almindelige sunnier er fanget mellem dødspatruljerne og ønsket om at nogle af deres egne oprørere vil starte en borgerkrig - et ønske, der ikke er langt fra at gå i opfyldelse.

For en ren islamisk stat

De såkaldte salafi, sunnifundamentalister, ønsker ikke blot at fordrive amerikanerne, men også at opbygge en ren islamisk stat. Og selv om de irakiske shiamuslimer udgør 60 procent af befolkningen, anser sunnifundamentalisterne dem for at være amerikansk-allierede kættere, der skal dræbes.

Sidste uges angreb på Den Gyldne Moske er blot det seneste af en lang række angreb på shiasamfundet. Det startede den 30. august 2003, da Muhammed Baqr al-Hakim, på det tidspunkt leder af Sciri, blev dræbt sammen med mere end 100 af sine tilhængere af en selvmordsbombe i en bil uden for Imam Ali-helligdommen i Najaf. Der har været gentagne massakrer på shiaer lige siden - nogle rettet imod sikkerhedsstyrker, som f.eks. angrebene på unge mænd, der stod i kø for at søge ind hos politiet eller hæren, mens andre, som drabene på shiamuslimske daglejere, der ventede på arbejde, blev udført blot fordi de var shiaer.

Selv om myndighederne forlængede et 24 timers udgangsforbud med en ekstra dag i både Bagdad og andre større byer, var myndighederne ude af stand til at forhindre yderligere hævnmord og angreb på hellige steder. Den igangværende volds-cyklus, der startede med bombningen af Azkyriya-helligdommen i Sammara i onsdags, har foreløbig krævet over 200 menneskeliv, deriblandt 47 fabriksarbejdere, der i udkanten af Bagdad blev hevet ud af busser og skudt.

Det var den slags myrderier, der indledte borgerkrigen i Libanon i 1975. Allerede nu sker der en udskiftning i befolkningen i Bagdad, hvor indbyggerne i forskellige områder flytter til bydele, hvor de udgør et flertal.

Volden bliver værre

De amerikanske besættelsestroppers mulighed for at påvirke situationen er ikke kun begrænset, nogle af deres handlinger gør kun tingene værre. Amerikanerne har forsøgt at få Jabr afsat som indenrigsminister, og har anklaget ham for at gøre ministeriet til en shiabastion. Men shiaerne er overbeviste om, at USA og dets allierede, kurderne, blot ønsker at forhindre samfundets flertal fra at opnå total magt over sikkerheden, på trods af shiaernes sejr ved to parlamentsvalg i 2005.

De seneste dages udvikling har tydeligt vist, at det bliver meget vanskeligt at benytte amerikanske eller britiske tropper til at opretholde freden. Hvilket underminerer argumentet om at de er det eneste bolværk mod en borgerkrig. Besættelsestropperne kan ikke retmæssigt spille rollen som fredsbevarende styrker i FN-regi, det er næsten umuligt at have amerikanske soldater til at forsvare en sunni-moske imod en shiamuslimsk folkemængde, for hvis de åbner ild, vil det virke som om de har valgt side i et sekterisk opgør.

Som Pace ser det, bliver volden i Irak blot værre, når amerikanske soldater eller det irakiske politi under deres angreb på byerne anholder unge irakiske mænd. "Langt størstedelen af dem er uskyldige,"" siger han. "Men ofte går der måneder før de bliver løsladt. De eliminerer ikke terrorisme på den måde. Militær intervention skaber alvorlige problemer med menneske- og humanitære rettigheder for et stort antal uskyldige civile. Resultatet er, at sådanne individer kommer ud fra fængslet som terrorister."

I mange tilfælde kontakter familiemedlemmer ofte FN-udsendinge og beder om hjælp til at få de unge mennesker sendt ud af landet, væk fra de oprøreres indflydelse, som de har mødt i fængslet. Mange irakiske statsborgere flygtede fra landet som et resultat af volden. "Dem, der har penge, flygtede til Jordan. De fattige tager til Syrien," siger han.

"Situationen i Irak er så absolut blevet meget værre i løbet af de to år, jeg stod i spidsen for FN's menneskerettighedsteam. Den midlertidige regering og det internationale samfund forsøgte at genstarte landets ødelagte økonomi, men det vil ikke lykkes, før folk føler sig sikre."

© The Independent og Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu