Læsetid: 2 min.

Terrorstramninger siden 11/9

20. august 2005

11. september 2001, angreb på World Trade
EU’s stats- og regeringschefer fremskynder vigtige dele af en køreplan for et europæisk retsområde, som de havde vedtaget i 1999. Tampere-planen indeholdt gensidig anerkendelse af retsafgørelser, fælles arrest- og bevisordre, fælles asyl- og indvandringspolitik.
•De vedtager en fælles definition på terror.
•Den fælles arrestordre skal træde i kraft fra 2004.
•EU opretter en liste over terrorister og terrororganisationer.
•EU vedtager regler, der gør det muligt at standse finansieringen af terrorisme.

2002
•Den danske straffelov får en selvstændig terrorparagraf, der giver fængsel på livstid for terrorrelaterede forbrydelser.
•Strafferammen for at tilskynde til terror sættes til seks års fængsel.
•Strafferammen for medlemsskab af en terrorgruppe fastsættes til 10 år.
•Personer, der medvirker til terror eller samler penge ind, kan straffes med op til 10 års fængsel, selv om pengene ikke direkte går til terrorhandlinger.
•Personer, som indenrigs- og justitsministeren anser for at være til fare for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, kan nægtes asyl eller udvises af landet.
•Dansk politi får adgang til alle fingeraftryk af asylansøgere.
•Politiet får øget adgang til at gennemføre hemmelig ransagning.
•Politiet får udvidede mulighed for at se borgernes private post, e-mail og telefonopkald.
•Politiet får mulighed for efter retskendelse at indsætte såkaldte sniffer-programmer i private computere og på den måde indhente information om mistænkte.
•Tele- og internet-selskaber får påbud om at registrere og opbevare trafikdata, der kan være relevante for politiet (ikke indholdet af kommunikationen). Denne del er endnu ikke gennemført, da Danmark venter på EU.

2004
•Danske statsborgere og udlændinge kan udleveres til strafforfølgelse i andre EU-lande.

11. marts, bombeangreb i Madrid
•EU skynder på de lande, der endnu ikke har gennemført terror-tiltagene fra 2001. Et fælles strafferegister skal forberedes, ligesom der skal forberedes en lov, der gør det muligt at opbevare oplysninger om e-mail, sms og telefonopkald hos teleselskaberne.
•Udveksling af oplysninger mellem politi- og efterforskningsenhederne skal lettes.
•Hollænderen Gijs de Vries bliver EU’s første anti-terror koordinator.
•EU-grænsekontrol styrkes.
•EU beslutter, at alle pas og id-kort skal omfatte digitale billeder og fingeraftryk.
•USA får lov til at se 34 oplysninger fra kreditkortnummer til madønsker på hver enkelt flypassager, der rejser til USA fra Europa.
•EU’s stats- og regeringschefer vedtager, at alle EU-landes politimyndigheder skal have gensidig adgang til oplysninger.
•Europæiske havne terrorsikres.
2005
•EU vedtager handlingsplan for at gennemføre fælles retsområde, deriblandt terrorbekæmpelse.

7. juli, bombeangreb i London
•EU-landene ventes at vedtage udveksling af bevismateriale i december.
•EU-landene ventes at vedtage registering og opbevaring af teledata i oktober.
•EU-Kommissionen ventes at udarbejde et lovforslag om udveksling af oplysninger om flypassagerer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her