Læsetid: 4 min.

Thailands konge befalede Thaksin at gå af

Bangkoks demonstranter jubler, men den populistiske mobil-milliardærs rolle i politik er ikke udspillet - dertil er han endnu for populær i de fattige landdistrikter
6. april 2006

TOKYO - Demokratiet har sejret. I løbesedler og på forsider hylder Bangkoks medier premierminister Thaksin Shinawatras uventede afgang som en triumf for people's power. Sammenligninger drages til dramaet i 1992, da militærdiktator Suchinda blev styrtet, efter at hundredvis af ikke-voldelige demonstranter var mejet ned og dræbt for hans soldaters kugler. Som deltager i den moralsk baserede kampagne påtager medierne sig også gerne at dele æren med oppositionen og de titusindvis af demonstranter, som i to måneder har konfronteret magten i hovedstadens gader.

"Vores samfund er kommet en lang vej på kun 14 år," konstaterer avisen The Nation, som gennem det seneste halve år har dæmoniseret premierminister Thaksin som alt mellem en asiatisk Berlusconi og en ny Hitler. Jo, demokratiet har visselig rodfæstet sig i det thailandske samfund, kunne det se ud til.

Men desværre har hverken protesterne eller valget i søndags synderlig meget med demokrati at gøre. I stedet var - og er - der tale om en kompromisløs magtkamp mellem den nye elite og den gamle, som har polariseret nationen og sat byernes middelklasse op imod landdistrikternes fattigbønder.

Ej heller vil Thaksins afgang sætte punktum for det langvarige politiske kaos, som nu er ved at udarte sig til en alvorlig trussel imod landets økonomi og udvikling.

Thaksin fik 16 mio. stemmer ved søndagens valg og den boykottende opposition 10 mio. i form af blanke stemmer. Nyvalget var udskrevet som en sidste udvej for at unddrage sig Bangkok-demonstranternes people's power, men blev gennemført efter alle demokratiske spilleregler.

Kongens magt

I praksis blev Thaksin afsat af kong Bhumipol, som til juni kan fejre 60-årsdagen for sin tronbestigelse.

Det var således efter en audiens i paladset, at Thaksin først meddelte, at han kun ville være fungerende premierminister for en midlertidig overgangsregering og siden smide håndklædet helt i ringen. Mindre end tolv timer efter at være kaldt til kongen, besluttede han at gå af med omgående virkning.

Kong Bhumipols ord står over alle love - så stor er hans ikke-konstitutionelle magt og moralske indflydelse på sit folk.

Alligevel er Thaksins afgang efter alt at dømme en taktisk retræte og kongens forsøg på at genskabe nationens enhed af begrænset virkning. Thaksin vil tilbage i politik og er overbevist om, at hans vælgergrundlag på 16 mio. vil holde sig intakt til om et eller to år.

Han er også den eneste, som kan holde sammen på 'sit' parti, Thai Rak Thai (TRT, 'thailændere elsker thailændere') - og alle de andre af partiets ledende figurer er totalt afhængige af ham for at nå nogen vegne.

Dette indebærer, at oppositionen nu for enhver pris vil prøve at 'snigløbe' Thaksin ved at søge at få ham stillet for en domstol for magtmisbrug, korruption eller skattesnyd.

End ikke på kort sigt er det muligt at pacificere oppositionen. Efter søndagens valg har TRT 80 procent af mandaterne i det nye parlament, som ikke kan sammenkaldes, før der har været suppleringsvalg i 38 valgkredse. Og hvis et nyvalg kan udskydes tilstrækkeligt længe, vil Thaksin med en vis ret kunne hævde at have aftjent sin 'udvisning', og så kan balladen starte forfra.

I søndagens valg stemte Bangkok og de sydligste provinser blankt imod Thaksin og TRT i endnu højere grad end ventet. I de fattige landdistrikter i nord og de centrale provinser var opbakningen til ham til gengæld næsten total. Skillelinjerne er knivskarpe.

Millioner til de fattige

Thaksin er den første thailandske premierminister, som virkelig har gjort noget for landsbyernes fattige. I sit budget har han f. eks. hvert år givet 3,5 mio. kr. til hver landsby uden krav om regnskabsaflæggelse, og for to år siden gav han en vandbøffel eller en ko til alle landets bondefamilier.

Han er uomtvisteligt den mest drevne politiker, Thailand nogensinde har haft.

Med med sin hensynsløshed, arrogance, fuldkomne mangel på evne til at lytte og sin udtalte tilbøjelighed til at tilgodese sin families interesser har han skabt sig mange fjender - ikke mindst i de medier, som han systematisk har søgt hhv. at opkøbe eller ødelægge med kostbare retssager og krav om skadeserstatninger på millioner for påstået bagvaskelse. Også hans skånselsløse krig mod narkobander, som har ført til, at 2.500 mistænkte - langt de fleste 'små fisk' - er blevet skudt og reelt likvideret af politiet, har vakt pinlig international opsigt.

Selv om der nu også høres kritik på de indre linjer i TRT, har Thaksin som mangemilliardær fuld kontrol over partiet og kan suverænt selv udpege sin efterfølger. Tre hovedkandidater er nævnt. Bhokin Bhalakula er forfatningsekspert og berygtet som Thaksins 'lovvrider' - han menes frem for alt at nyde støtte fra Thaksins kone, Pojaman. Vicepremierministeren Somkid, som har haft ansvaret for TRT's økonomiske politik, har betydelig støtte i erhvervslivet, mens den tredje kandidat - den kvindelige landbrugs-minister Sudarat måske vil kunne gøre fyldest som en 'forsonende' overgangsfigur.

Vigtigst er det at få standset den eskalerende konflikt i de muslimsk dominerede provinser i syd, som foreløbig nu har kostet 1.400 mennesker livet.

Hvad så med oppositionen? Den vil få brug for meget mere end en Thaksin for at kunne holde sammen i tiden fremover. National forsoning kan hverken den eller nogen anden udvirke på kort sigt.

Kong Bhumipol er vigtigere end nogensinde for Thailand. Men han er gammel, og hans søn kronprinsen synes desværre ikke at have format til at indgyde den samme respekt, som monarkiet endnu aftvinger.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu