The Italian job

Der var engang en Real Madrid-spiller, der løb op på siden af Ronaldo. "Let røven, dit fede læs!" råbte han til den store brasilianer. Svaret kom prompte. "Knyt sylten. Jeg scorer mål. Jeg løber ikke."

Alligevel lykkedes det den overvægtige Ronaldo at sprinte fra Barcelonas forsvarsklippe Puyol, sidste gang de to klubber mødtes i el clasico. Og til trods for rapporter om attitudeproblemer og knæskader rundede Ronaldo Gerd Müllers VM-rekord i sommer. Ronaldo scorer mål. Løb er et fornødent onde.

Den tidligere præsident i Real Madrid, Florentino Pérez, købte offensiver og levende reklamesøjler til sin klub. Forsvarsspillere, sagde han, er egentlig fodboldspillere, som ikke er gode nok til at være angribere. Figo, Zidane, Ronaldo og Beckham kom ikke til den Siemens- og Audi-sponsorerede klub med instrukser om hårdt arbejde à la Makelele eller for den sags skyld med et krav om madrilensk team-spirit lige som den indfødte Raúl. Defensiver kunne man plukke fra egne ungdomsrækker.

Eller overlade jobbet som kongelig oprydder til en temperamentsfuld dansker ved navn Thomas Gravesen.

Solen skinner ikke hver dag

De senere år er billedet vendt. Florentinos projekt var smukt, så længe det varede. Men man kan ikke spille solskinsfodbold på alle kampdage. Slet ikke, når alle andre hold stiller med urokkelige defensiver, og de nationale ligaer suppleres med deltagelse i Champions League og reklameture med og uden bold. VM satte det sidste hoved på sømmet. Fodbolden er blevet italiensk.

Sådan lyder realiteten for sæsonens transfers. For en uge siden, da den 31. august blev til den 1. september, lukkede vinduet i. Mens finansfyrster som AC Milans Berlusconi, Chelseas Abramovich og Manchester Uniteds Malcolm Glazer får overblik over udgifter og forventede indtægter, er det trænernes tur til at promovere de nye transaktioner.

Celtics Gordon Strachan kan slet ikke få armene ned efter købet af det hollandske mål-es Jan Vennegoor of Hesselink og vores egen Graver. Carlo Ancelloti formåede ikke at skaffe Ronaldo til Milan. Men Ricardo Oliviera fra spanske Real Betis er et glimrende alternativ. Fabio Capello, den nye træner i Real Madrid, fik ikke den totaldefensiv, han havde ønsket sig. Alligevel er han en glad mand. De tidligere Juventus-spillere Cannavaro og Emerson blev hentet til klubben allerede i juli. Siden fulgte fyrtårnet på midtbanen, Mahamadou Diarra fra Mali, og sammen med ligesindede i Arsenal sørgede Capello & Co. på sidstedagen for en fiks byttehandel mellem Julio Baptista og Jose Reyes.

Vanen tro er Chelseas træner, Jose Mourinho, rasende på sportsdirektøren Peter Kenyon. Chelsea, der har forstærket sig med købet af ex-Milan-spilleren Andrej Shevchenko, har længe haft en af verdens bedste venstrebacks, Ashley Cole, i kikkerten. Op imod deadline lykkedes det at snuppe Cole fra konkurrenten Arsenal. Til gengæld skulle den franske landsholdsspiller William Gallas den anden vej. Arsenals træner, den altid velartikulerede Arsene Wenger, er svært tilfreds.

Man handler af princip ikke med sin værste rival, siger Mourinho. Han havde desuden tiltænkt Gallas en bænkeplads i den kommende sæson, og sådan noget skal en sportsdirektør ikke blande sig i. Mourinho ved godt, at verden er blevet italiensk. Hellere en defensiv for meget end én for lidt. Når først knockout-runden i Champions League melder sig, og trætheden fra den barske liga sætter ind, er franskmænd med friske ben guld værd.

Det ved de alt om i FC Barcelona. Selv Frank Rijkaards offensive 3-4-3-system har brug for et skud metodo en gang imellem. Fra det skandaleramte Juventus har Rijkaard således købt Gianluca Zambrotta og Liliam Thuram.

Transferlisten viser tydeligt, hvem der har en vis legemsdel fuld af penge. Chelsea, naturligvis. Shevchenko har kostet den russiske oliebaron Abramovich over en halv milliard kroner. Michael Ballack - tidligere Bayern München - blev erhvervet for den nette sum af 100 millioner. Cole kostede London-klubben cirka 70 millioner. Han overgås dog suverænt af nigerianeren John Obi Mikel, som har stået Kenyon i mere end 200 millioner.

$SUBT_ON$Fodboldens narrefisse

Og så er der alle dem, som alligevel blev. Kaka kom ikke til Real Madrid. Cristiano Ronaldo holder ud i United. Han er blevet gode venner med Rooney og har indledt charmeoffensiv over for det engelske stampublikum. Den evindeligt spyttende og brokkende Ivan Helguera bliver i Real Madrid. På bænken, altså.

Med til fodboldens narrefisse hører den spanske radiostation Cadena Ser, som under stor ståhej, om aftenen, onsdag den 30. august, proklamerede et bytte mellem Inters Adriano og Madrids Ronaldo. Dagen efter bragte diverse medier den spektakulære nyhed. Men ikke uden forbehold. Rygter og konspirationer har ofte mere volumen i dén verden end neutrale sandheder.

Kl. 19.03, tre minutter efter deadline for indskrivning af spillere til Italiens Serie A, kunne de spanske sportsaviser As og Marca ikke uden en vis tilfredshed fortælle, at forhandlingerne havde ramt muren. Ingen Ronaldo til Inter-træner Moratti, som i de sidste dage har haft travlt med at tilbagekalde hele miseren som sædvanligt opspind.

Sandheden for sæsonen 2006/2007 er enkel. Verden er blevet italiensk. Køb, så du har seks mand i forsvaret, heraf to på midten, en enkelt ildsjæl oppe foran à la Shevchenko og allerhelst en elegantier à la Kaka eller Ballack på den forreste midtbane. Og så gælder det om at ha' penge nok. Når alt kommer til alt, er The Italian Job jo blot tingsliggørelse på underholdningens børsnoterede præmisser. For Graver er det en ny begyndelse.