Læsetid: 4 min.

The last Proms

21. februar 1997

VI VIL GERNE bringe en rettelse. For - næsten på dagen - ti år siden bragte Information en artikel med overskriften Fabrik foran lukning efter forureningssag. Den overskrift var der ikke belæg for. Fabrikken, Proms Kemiske Fabrik i Viemose ved Vordingborg, kører den dag i dag. Vi beklager.
Når vi trods alt føler os undskyldt, er det fordi Proms i mindst ti år har været alment oplevet som noget, der hørte fortiden til. Kemiproducenten har med sin ganske særegne holdning til miljøbeskyttelse og lovregler været opfattet som en dinosaur, der tumlede hovedløst rundt i det sydsjællandske landskab, længe efter at den slags omverdenstruende skabninger var erklæret uddøde. Medierne - også dette - har for længst rykket Proms ned i bunden af prioriteringslisten ud fra den opfattelse, at dansk miljøpolitik og miljødebat havde bevæget sig videre fra den fase, der handlede om at fange skruppelløse, giftudledende og lovbrydende miljøsvin. På miljø-dagsordenen står i vore dage renere teknologi, grønne afgifter, forbrugsomlægning, bæredygtig livsstil og den slags. Og i betragtning af, at Information allerede for 18 år siden i en overskrift kunne kalde Proms-historien Danmarkshistoriens længstvarende miljøsag - den startede nemlig som sag hos myndighederne i 1960 - er det vel ikke underligt, at Proms Kemiske Fabrik er blevet betragtet som old news og fortid.
Men sandheden er altså, at fabrikken - i snart fire årtier drevet af to generationer af Prom-familien og i dag under navnet H&C Prom Kemi - fortsat er i drift. Omkring 50 personer har stadig deres daglige udkomme med at fremstille kemikalier med indviklede navne til eksportmarkedet. Det er først med Miljøklagenævnets varsling onsdag af, at man nu - efter alt at dømme - vil tvangslukke virksomheden, at dette kapitel i den danske miljøhistorie kan forventes afsluttes.

FRA STARTEN i 1960 - hvor fabrikken lå i Birkerød, indtil den gjorde sig umulig og i '64 rykkede til Viemose - har det handlet om forurening af vand, luft og jord med giftige stoffer. Og det har handlet om talløse bøder for at overtræde miljøregler, startende med den første bøde på 5.000 kr. i 1966, voksende via én på 15.000 kr. i 1980 over én på 25.000 i 1985 til Danmarks-historiens på daværende tidspunkt største miljøbøde på 300.000 kr. i 1988. I 1992 blev der rejst sag mod fabrikkens ledende medarbejdere for i ikke mindre end 675 tilfælde at have udledt giftstoffer i større mængder end tilladt samt for at have forfalsket spildevandsanalyser. Desuden blev virksomheden anklaget for i al hemmelighed at have gravet store mængder giftigt kemikalieaffald ned på sin grund. Anklagerens krav var bl.a. konfiskation af 1,5 mio. kr., bøder på op til 100.000 kr. samt fængselsstraffe i op til otte måneder til Proms-cheferne. At de fem chefer i 1993 blev
pure frifundet vidnede ikke så meget om deres uskyld, men mest om tilsynsmyndigheden Storstrøms Amts forsømmelighed: Amtet havde glemt at gøre nogle aftalte forskrifter for spildevandsudledningen retligt bindende, hvorfor de ikke kunne danne grundlag for en fældende dom.
Siden 1991 er virksomheden blevet politianmeldt i alt 11 gange af amtet - senest i sidste uge - men da anmeldelserne sjældent har ført til sagsrejsning fra statsadvokatens side, er det i de senere år kun blevet til en enkelt bøde plus 40 dages betinget fængselsstraf til en laboratoriechef.
Det, der har udløst det aktuelle varsel om tvangslukning, er, at Prom-fætrene Henrik og Claus, der i dag leder H&C Prom Kemi, ikke som krævet af myndighederne har fjernet de næsten 2.000 ton kemikalieaffald, der over årene har ophobet sig på stedet og forurenet undergrunden. Tværtimod har virksomheden - der fik sit nye navn i 1994 efter det gamle Prom-selskabs konkurs - fortsat ophobningen af det farlige affald. Miljøklagenævnet har vurderet, at virksomheden ikke har penge til at gennemføre den påbudte oprensning - den koster formentlig 30 mio. kr. - og derfor har man varslet den definitive lukning af H&C Prom Kemi. Med mindre fætrene mod forventning kan dokumentere den hidtil udeblevne betalingsevne.

PROMS ER for længst blevet smidt ud af Foreningen af Danske Kemiske Industrier, og miljøchefen i Dansk Industri, Peter Skov, havde torsdag travlt med at distancere sig fra fabrikken, der karakteriseres som "den absolutte undtagelse" i dansk kemisk industri.
I den grønne lejr glædede såvel miljøminister Svend Auken som formanden for Folketingets miljøudvalg Steen Gade sig torsdag over den lukning, som man nu tør tro på.
Naturligvis skal man glæde sig over, at det fyrre år lange mareridt synes at nærme sig en afslutning, og at Proms-fabrikken nu virkelig bliver noget, der hører historien til. Men midt i glæden er det nyttigt at understrege, at sagen ikke kun fortæller noget om skrupelløse kemikalieproducenters adfærd, men nok så meget noget om samfundets begrænsede evne til at håndtere situationen, når sådanne miljøkriminelle elementer - heldigvis sjældent - optræder. Storstrøms Amt demonstrerede længe varierende grader af afmagt, og efter amtets optrapning de senere år af indsatsen mod Proms har de stærkt begrænsede ressourcer i Politiets Rejseholds miljøafdeling - en lille håndfuld medarbejdere - vist sig at være det svage led. Med mange tusind siders tekniske sagsakter er det tydeligvis for svært inden for en rimelig tid at arbejde sig frem til en indstilling til statsadvokaten om, hvorvidt der kan rejses sag eller ej.
Ingen kæde af tilsyns-, kontrol- eller politimyndigheder er stærkere end det svageste led. Proms er snart for alvor old news, men man har givetvis ikke set det sidste eksempel på, at samfundet og miljøet kommer til kort, når industrielle udskud uden miljømoral en gang imellem går på banen og giver sig til at operere.
Hvem sagde Uniscrap?

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her