Læsetid: 4 min.

Thor Pedersen skjuler besparelser på undervisning

Undervisningssektoren skal gennem en fælles indkøbsordning finansiere de 250 millioner kr., som politi- og fødevareforliget koster. Det er umuligt - og vil reelt betyde besparelser på undervisningen, lyder kritikken
8. juni 2007

Finansminister Thor Pedersen vil finde de 250 millioner, som politi- og fødevareforligene koster, ved at lave en fælles indkøbsordning for alle landets selvejende uddannelsesinstitutioner - både universiteter, gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Men det er ikke muligt at spare så meget på indkøbskontoen, og derfor er kravet en indirekte besparelse på uddannelsesområdet, mener formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede:

"Det her er tænkt som en skjult besparelse, hvor man flytter penge fra den ene sektor til den anden. Derfor siger jeg: 'Fint, men så kald det for det, det er, nemlig en besparelse,'" siger Jens Oddershede.

45 procent

Thor Pedersen læner sig op ad en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Finansministeriet, og som konkluderer, at man vil kunne spare 45 procent ved at købe ting som computere, møbler, papir og kuglepenne ind i fællesskab. Men når sparekravene deles ud på de enkelte institutioner, er virkeligheden en helt anden, mener formanden Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlmann.

"Vi må da have købt helt utrolig dårligt ind før, hvis man bare sådan uden videre kan spare så mange penge," siger han og tilføjer:

"Men det viser sig jo også at være fatalt, når sådan en generel analyse skal køres ned på en konkret institution. Det bliver mellem 200.000 og 300.000 kr. hvert gymnasium skal spare - det vil vi få mere end svært ved på mit eget gymnasium. Vi kan ikke røre ved lønnen, så hvis ikke vi kan finde besparelser på kontorvarer, må vi spare på lærebøger og elevaktiviteter, og det er meget kedeligt."

At det kan give problemer, når besparelseskravene deles ud lokalt, er tydeligt på Sorø Akademi, som er et af de få steder, der har fået at vide, hvor meget, de skal spare.

"Man er blevet bedt om at spare 650.000, men på Sorø Akademi bruger man i alt kun 450.000 på indkøb på de her områder, og så er det jo ret svært at spare 650.000," siger Peter Kuhlman.

Også Jens Oddershede ser eksemplet fra Sorø Akademi som et udtryk for den manglende realisme i besparelserne på indkøb:

"Det får os til at råbe vagt i gevær. Man kan ikke høste gevinsten og bruge pengene et andet sted, før man er sikker på, at det rent faktisk er muligt at hente så mange penge."

Jens Oddershede mener også, at universiteterne vil få meget svært ved at finde besparelserne:

"De ting, der lægges op til - så som kuglepenge, papir osv. udgør maksimalt 10 procent af vores samlede indkøb. Så jeg har svært ved at se, at vi kan spare voldsomt meget på det her," siger han.

Ingen forbehold

I rapporten tager Deloitte nogle forbehold for konklusionen på de 45 procent:

"Men alle de forbehold har man tilsyneladende valgt at se bort fra," siger Peter Kuhlman og forklarer blandt andet, hvorfor tallet ikke holder i forhold til indkøb af computere og møbler.

"Vi har sidste år brugt mange penge på computere og kontormøbler i forbindelse med skiftet til selveje, og derfor ser det ud til, at der er mange penge at spare på det område. Men når vi ikke skal ud og købe den slags de næste mange år, kan vi jo heller ikke spare det beløb, der bliver os pålagt, og så må vi finde pengene et andet sted," siger han.

Hos Danske Studerendes Fællesråd er man heller ikke begejstrede for ordningen:

"Det virker dybt urealistisk, at de penge kan hentes ind, så i virkeligheden er det bare et forsøg på at slippe uden om at sige, at man prioriterer politi højere end uddannelse. Det er på sin vis fair nok, selvom man kan diskutere, om det er fornuftigt i et videnssamfund. Men når regeringen selv taler om uddannelser i verdensklasse og samtidig laver besparelser, som vil give flere elever på holdene, færre vejledertimer osv., så er det direkte hyklerisk," siger uddannelsespolitisk ordfører Rune Møller Stahl.

Jens Oddershede er klar til at kigge på besparelser på indkøb. Men det skal foregå på en realistisk måde: "Vi vil naturligvis gerne være med til at spare de steder, vi kan, men ikke på den her måde, hvor man trækker besparelserne hjem, inden man har pengene. For så er det, man bliver mistænksom. Hvad er formålet. Er det at spare penge, eller er det at finde penge til politi- og fødevareforliget?"

Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag beslutningen om finansieringsformen, og Peter Kuhlman mener, at flere medlemmer af finansudvalget har sovet i timen:

"De øvrige politikere i Finansudvalgt burde vide, hvad det reelt er, Thor Pedersen er i gang med. Men det gør de tilsyneladende ikke," siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Thor Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her