Læsetid: 4 min.

Thorning, lær af få folk i tale af f.eks. Aksel Larsen

Helle Thorning vedgår, at hun er til fast food og leger 'white trash' sammen med sin familie. Er det ikke udtryk for den totale foragt for det arbejdende folk, hun skulle vinde for sig?
2. marts 2006

Folket er ikke tilfreds med at det ikke findes. Folket vil ikke være en 'konstruktion' eller en leg, som andre leger. Næsten 200 års ihærdigt arbejde fra elitens side på at give beboerne i det lille sumpede land nord for Tyskland en identitet er lykkedes til overmål.

Populistiske politikere er i disse år ved at genskrive historien i en populær form, der ikke blot går bag om den kolde krig og dens modernistiske retorik til mellemkrigstidens bannerfejende Blot und Buden. De går endnu længere tilbage, bag om romantikkens lystfyldte, positive billede af et folk til Høegh-Guldbergs negative definition af dette land: Et sted, hvor der ikke må være fremmede.

Romantikerne og forkæmperne for indførelsen af parlamentarisk demokrati skabte med ihærdighed et billede af det danske folk.

Orla Lehmann talte i 1841 på Falster til en forsamling af bønder som han i sin tale ophøjede til repræsentanter for det danske folk. Dette folk skulle forstå sit eget væsen og kræve demokrati og ytringsfrihed. Den svigefulde konge og de lurende tyskere måtte vige for dette folk der endelig oplod sin røst efter århundreders dvalen.

Sådan skildrer Lehmann det i sin tale til de nordiske studenter i Christiansborg Ridehus i 1845 hvor han oprullede sin vision om det nordiske folks dybeste væsen og enhed:

"Vel var den urolige Vikingaand os saa dybt i Kjødet baaret, at ethvert Opsving i Norden altid først vendte sig udad, ofte til fjerne Lande. Men det er i Modsætning til andre, man bliver sig selv bevidst; det var først i Sammenstødet med den øvrige Verden, at Nordboerne fik Syn for deres sande Opgave. (-) Men lige fuldt er denne Stræben, som gjennem lange Aarhundreder og ad de forskjelligste Veje idelig drev Nordens Folkeslag hen mod det samme Maal, den ledende Grundtanke, den hemmelige Mening af deres hele Historie."

Udover udlængslen er trangen til frihed og kærlighed for Lehmann kernen i det nordiske folks karakter, og folket vil forstå det i mødet med digternes skønne ord og ungdommens brusende forsamlinger: Thi Fantasien er Folkenes Øjne. Højskolebevægelsen blev denne Tros Propaganda, med Lehmanns ord fra samme tale - og det gjorde den effektivt, som vi ser i dag.

Det egentlige folk i sin tale efter nederlaget i 1864 må en knækket Lehmann rulle historiens film sammen igen. Danskerne kan kun vente på den dag, hvor rigets grænser ved Europas hjælp kan omfavne alle dansktalende.

Det var fællesskabet med Europa, der overhovedet tillod et nyt kraftfuldt billede af 'folket' at vokse frem i den socialistiske retorik. 'Folket' har mere tilfælles med arbejdere i resten af Europa end den danske overklasse. Men tysken er dog stadig fjenden og i 1940 står han igen for døren.

Aksel Larsen holdt i juli 1940 en tale hvor han definerer det egentlige folk: "Danmark, det er sagt så tit - men hvem udgør Danmark? For mig udgøres det egentlige Danmark af arbejderen ved maskinen eller på stilladset, af bonden bag ploven, fiskeren, der røgter sit garn, håndværkeren på sit værksted, den intellektuelle ved sin syssel; men det egentlige Danmark udgøres ikke for mig af kapitalisterne, som udnytter hele det arbejdende folk og raner dets arbejdes frugter".

Pizza ved kakkelbordet

Kapitalisterne er i dag blevet helte, og arbejderklassen er så decimeret, at Socialdemokraterne (som de valgt at kalde sig med en passende, synes det, diffus flertalsform) ikke kan finde ud af, hvem der udgør dets "egentlige folk".

I dag har vi i kongeriget adskillige folkepartier, kristelige, konservative såvel som socialister. Venstre, Danmarks liberale parti, konkurrerer med folkepartiet over dem alle, nemlig DF, om at indfange folket med populismens tre vigtigste temaer: lovprisning af folkets visdom, elitens og den gamle politiske klasses forræderi mod folket (in casu kulturradikale) og truslen mod folket fra interne fjender (muslimer). Har Helle Thorning-Schmidt en chance for at konstruere et andet, effektivt og positivt billede af sit folk?

Indtil videre har hun ironiseret: Hun ved, hvad der foregår "ude ved kakkelbordene", og hun "køber fast food og leger white trash" sammen med sin familie. Er det ikke udtryk for den totale foragt for det arbejdende, dansktalende folk, hun skulle vinde for sig og fra DF?

Hvis hun ikke har mere at sige end det, så kan hendes ironi ikke forstås som andet end en hån.

Hvis hun skal lege folk og ikke white trash, må hun give et værdigt modspil til populisternes Morten Korch'ske Danmark, hvor den onde gårdmand er blevet til en ond imam.

Helle Thorning har en blændende intuition for metaforisk sprog, men hun må beslutte sig for, hvem hun taler til.

Hanne Roer er lektor i retorik på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der var engang hvor socialdemokratiske ministre havde den største medfølelse og solidaritet med de mest udsatte i samfundet. Den betragtning er vel relevant i forhold til at se Thornings leg med 'White Trash' i et historisk perspektiv.

Man behøver ikke at være sociolog for at forstå, at DF kan synes attraktive på den baggrund. Selvom de heller ikke er til at stole på i forhold til at kæmpe for de mest udsatte. - Andre alternative er Alternativet, der for nylig foreslog at sætte en særlig afgift på oksekød på 17 kroner, som Venstre ganske opportunt afslog med henvisning til, at forslaget vender den tunge (sociale) ende nedad. Den slags forslag ville man i fodbold kalde en assist.

Andre alternativer er Liberal Alliance, hvis ungdom ikke mener, at de mest udsatte bør sætte børn i verden.

Mens vi venter på Godot...