Læsetid: 3 min.

Thors hammer rammer Fogh lige i nakken

Er prisen for at Thor Pedersen ønsker at eje hele verden, at vi må give køb på at hjælpe de mest udsatte børn i Danmark?
7. september 2006

Tirsdag den 29. august tonede finansminister Thor Pedersen frem på de danske tv-skærme. Det var en stolt og glad mand, der mente, at der var basis for, at vi danskere kunne komme til at eje hele verden. Med denne fremtræden forøgede Thor Pedersen den alvorlige forståelseskløft, der igennem den seneste tid er skabt mellem regeringen, dens støtteparti Dansk Folkeparti og en temmelig stor del af den danske befolkning. Det drejer sig om den del af befolkningen, som er offentligt ansatte, og den del af befolkningen, som har ældre familiemedlemmer eller børn i daginstitutioner eller skoler.

Vi kender vel stort set alle nogen, som enten udfører eller er afhængige af den service, der udføres i de danske kommuner.

Jeg er afdelingsleder for en familierådgivning i den næststørste kommune i Danmark og vil med dette indlæg dele med interesserede læsere, hvordan situationen i den offentlige sektor ser ud fra mit ståsted.

Reduceret bloktilskud

For budgetåret 2007 skal de 10 største kommuner finde besparelser for tilsammen en milliard kroner, og ikke nok med det: Finansministeriet har meldt ud, at det underskud, som kommunerne kommer ud med i 2006, vil medføre en økonomisk sanktion, således at bloktilskuddet i 2007 vil blive reduceret med det dobbelte af underskuddet for 2006. Det kalder vi i kommunerne for 'Thors hammer'. Det skal lægges oven i besparelsen på en milliard for de 10 største kommuner.

Så lige nu befinder al kommunal service sig i en ørkenvandring: Alt hvad der kan spares på, spares der på. Vi forsøger først og fremmest at finde besparelser, der ikke direkte rammer borgerne: uddannelse og kvalitetsudvikling står først for tur. Så når Styrelsen for Social Service udbyder billige kurser med tilskud fra Socialministeriet, må vi melde hus forbi. Det har vi ikke penge til. Vi trækker besættelse af ledige stillinger. Vi beder til de højere magter om, at skrantende udstyr holder året ud osv. Men det er slet ikke nok. Vi er også nødt til at forsøge at udsætte anbringelse af børn - det er den langt største post på vores budget.

Den samme øvelse foregår sikkert i alle daginstitutioner, skoler og lokalcentre. Og så har vi udsigt til endnu mere økonomisk tommelskrue i 2007. Så set fra vores ståsted er der rimelig langt til, at vi ejer hele verden.

På mit socialcenter er der lagt op til nedlæggelse af to familiehuse, der fungerer som en redningsplanke for nogle af de mest udsatte i det danske samfund, nemlig børnene af de mest udsatte voksne: forældre med psykisk sygdom, volds- og misbrugsproblemer - forældre, der selv har været udsat for traumer og omsorgssvigt og derfor ikke kan tilgodese egne børns behov uden massiv støtte.

Giver større udgifter

Vi kan påvise, at familiehusene forhindrer anbringelser i en størrelsesorden, der svarer til mere end det dobbelte af deres driftsudgifter. Så sparer vi dem væk i dag, er der dobbelt så store udgifter i morgen.

Og det er den øvelse, der er gang i i de danske kommuner.

Når Århus' borgmester Nicolai Vammen så tager initiativ til sammen med en stor del af de østjyske borgmestre at få de ansvarlige folketingspolitikere i tale om de helt uoverskuelige problemer, som kommunerne står over for, kan man på tv-skærmen se Venstres medlem af kommunaludvalget i Folketinget nærmest svømme over af forargelse over, at kommunerne efter at have indgået det, som han kalder en klar økonomisk aftale med Finansministeriet, nu kommer og beklager sig.

Jeg skal ikke gøre mig klog på aftaler mellem KL og Finansministeriet, men en smule sund fornuft tilsiger, at en reel aftale forudsætter jævnbyrdige, ligeværdige parter, og da de danske kommuner er frataget en stor del af deres råderum med skattestoppet, kunne jeg forestille mig, at den aftale blev til ved et take-it-or-leave-it tilbud.

Og nu skal vi så lægge øre til finanslovsforhandlinger, hvor vi skal høre ministre og Dansk Folkeparti tale om sikring af velfærden, alt imens vi støt og solidt i kommunerne er godt i gang med at skære ned på den offentlige service. Det mærker vi nu hver dag som offentlig ansatte, og det vil borgerne mærke fra nu af.

Det er her, Anders Foghs Rasmussens nakke kommer ind. Vi er lige nu vidne til et eklatant politisk selvmål. Der er grænser for, hvad man med nok så mange spindoktorer kan bilde den danske befolkning ind.

Lisbeth Revsbæk er afdelingsleder for en kommunal familierådgivning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her