Læsetid: 3 min.

Thulearbejderne får EU-opbakning

EU vil give Danmark en næse for håndteringen af sagen om oprydningsarbejderne efter Thule-ulykken. Men det er 'ammestuesnak' stadig at hævde, at arbejderne blev syge af stråling, siger en ekspert. Den danske regerings manglende vilje til at forsvare sig vækker mistænksomhed hos oppositionen. 'Har Danmark og USA noget andet at skjule i Grønland', spørger SF
9. maj 2007

Det er længe siden, og de fleste tror formentlig, at den sag hører historiebøgerne til. Men nu vil Europaparlamentet give Danmark en opsang over håndteringen af oprydningsarbejdet efter det amerikanske B52-fly, der med lasten fuld af atomvåben styrtede ned ved Thule i Grønland i 1968.

I morgen, næsten 40 år efter ulykken, ventes Europaparlamentet at vedtage en betænkning, der kritiserer Danmark for at have svigtet en gruppe oprydningsarbejdere, der hævder at være blevet syge efter at have håndteret plutonium. Det er Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen, der har rejst sagen.

"Det er første gang i 28 år, at jeg i EU-sammenhæng går imod den danske regering, men den her sag er for pinagtig for Danmark," siger Jens Peter Bonde. Han henviser til, at de danske myndigheder har afvist den årlige sundhedsundersøgelse, som ofre for atomstråling er berettiget til ifølge den såkaldte Euratom-traktat.

Derudover mener han, at myndighederne har tilbageholdt oplysninger om arbejdernes sundhedstilstand. Den version af sagen har det ansvarlige EU-udvalg valgt at godtage, og det undrer SF's medlem af parlamentet, Margrete Auken, dybt.

"Det er normalt sympatisk at forsvare den lille mand - her en Thulearbejder - imod de fæle myndigheder. Problemet er bare, at myndighederne slet ikke har været så fæle. Sagen er blevet endevendt, og der er ikke noget, der understøtter påstanden om, at deres sygdomme skyldes stråling," siger hun.

Ikke fugls føde

Det synspunkt støttes af Kaare Ulbak, chefkonsulent i Statens Institut for Strålehygiejne, der har arbejdet på sagen siden 1986, hvor Sundhedsstyrelsen valgte at undersøge arbejderne endnu en gang.

"Man har gjort, hvad man kunne, men der har ikke vist sig at være nogen sammenhæng mellem stråling og overdødelighed eller kræfttilfælde," konkluderer han.

Ifølge Steen Mejlby - der i sin rolle som leder af fagforbundet SID's miljøafdeling dengang arbejdede for oprydningsarbejdernes rettigheder - var de danske myndigheders arbejde for at belyse sagen både grundig og tilbundsgående.

"I begyndelsen var jeg selv meget mistænksom, men vi vendte hver en sten, og der var intet at komme efter. Hvis der var en overdødelighed blandt arbejderne, skyldtes det alene livsstilssygdomme. Den sag har intet mere på sig, så det er ren ammestuesnak fra Jens Peter Bondes side," konkluderer Steen Mejlby.

Undersøgelserne overbeviser ikke Jens Peter Bonde.

"Hvis man ikke fandt noget, har man ikke gjort arbejdet godt nok. Jeg har set billeder af misdannede dyr og talt med arbejdere, der ryddede op uden beskyttelse og i dag har været på hospitalet 50 gange. Det er simpelthen pinligt, at Danmark svigter dem," siger han.

Noget andet under isen?

Men hvis der ingen hold er i sagen, hvorfor har den danske regering så ikke fået rettet misforståelsen, når Europaparlamentet nu har rejst sagen?

I sagens kerne er det et spørgsmål om Euratom, Det Europæiske Atomenergifællesskabs traktat, der forpligter landene til at redegøre for følgerne af nukleare aktiviteter på deres jord. EU's jurister argumenterer for, at dens bestemmelser har tilbagevirkende kraft, mens Danmark fastholder, at forpligtelsen ikke gælder i Thulesagen, da Danmark dengang end-nu ikke var medlem af unionen.

"Hvis den danske regering gik ind i sagen om den fejlagtige betænkning, ville det således kunne tolkes som en accept af Danmarks forpligtelse over for traktaten," siger Margrete Auken. Og det bekymrer SF-parlamentarikeren.

"Den danske regering kunne nemt afvise anklagerne om svigt i forbindelse med Thule-arbejderne, men den er tilsyneladende mere optaget af at slippe fri af Euratom-traktaten - og dermed fri af at inddrage EU i følgerne af alle nukleare aktiviteter i Grønland," siger Margrethe Auken og slutter:

"Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke, at der er et eller andet i Grønland, som man ikke ønsker, at EU stikker næsen i. Amerikanerne har haft base i Grønland i så mange år. Mon Danmark og USA har noget andet at skjule i Grønland," spørger Margrete Auken.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her