Læsetid: 3 min.

Er det tid til at afskaffe euroen?

Det er snart fem år siden, at Danmark stemte nej til euroen. Udviklingen har vist, at nej'et har været en klog beslutning både politisk og økonomisk
13. september 2005

I juni i år konstaterede de økonomiske vismænd, at det fortsat er bedst for Danmark at fastholde sin undtagelse over for at indføre euroen. Dermed holder de nuværende økonomiske vismænd fast i konklusionerne forud for den danske afstemning om euroen, som blev afholdt den 28. september 2000.

På det tidspunkt vurderede vismændene, at der kun var små og usikre økonomiske fordele ved en dansk indførelse af euroen. Dette var en modig konklusion, for efter afstemningen kontaktede højtstående embedsmænd i Finansministeriet sekretariatschefen i Det Økonomiske Råd, Peder Andersen, og sagde direkte til ham, at han oven på vismændenes euro-rapport ingen fremtid ville have inden for centraladministrationen (Berlingske Tidende den 23. november 2000).

Tre år efter det dansk nej valgte Sverige også at stemme nej. I Sverige turde flere af ministrene dog at melde sig på nej-holdet, og regeringen valgte at sikre en langt mere retfærdig fordeling af oplysningsmidler til henholdsvis ja- og nej-siden, end vi nogensinde har set i Danmark.

Danmark og Sverige er de eneste EU-lande, der har afholdt særlige folkeafstemninger om euroen. Efter det danske nej har støtten til euroen været opadgående, men den sidste tid har støtten været lavere end i lang tid og er nu igen ca. 50 procent (Greens Analyseinstitut).

Mistillid til EU

Analytikere fra Danske Bank og Nordea har vurderet, at den faldende støtte til at afskaffe euroundtagelsen skyldes, at dansk økonomi viser højere vækst end eurozonen, og at nej'erne til EU-forfatningen i Frankrig og Holland har medført mistillid til EU. Afdelingsdirektør i Jyske Bank Klaus Keiser har også udtalt, at der snart er så mange lande med i EU og den fælles valuta, at argumentet om politisk indflydelse udvandes. Vi kan kun være enige i disse udtalelser.

Alle euro-tilhængernes skræmmebilleder i forbindelse med afstemningen i 2000, er blevet gjort til skamme. Dansk økonomi er i topform og de andre vesteuropæiske økonomier Sverige, Norge, Island, Storbritannien og Schweiz, som ikke er med i euroen klarer sig også bedre end euro-landene. Der kom desuden aldrig et pres på kronen efter det danske nej, og vi oplevede ikke en stigende arbejdsløshed, fald i investeringerne eller hvad der ellers blev truet med fra ja-siden. Faktisk har vi oplevet det modsatte. Danmark har en bedre økonomi end euro-landene. Vi har lavere arbejdsløshed. Det går godt med investeringerne, og Danmarks rente ligger til tider under euro-renten.

Vi kan samtidigt konstatere, at det knager i euro-projektet. Flere af landene slås med store økonomiske problemer, hvilket har svækket kravene til euro-landene, efter at både Frankrig og Tyskland åbent brød reglerne. Regeringsrepræsentanter i Italien kritiserer i klare bogstaver euro-projektet, og landets velfærdsminister Roberto Maroni har foreslået, at Italien træder helt ud af euroen.

Selv i euroens kerneland Tyskland pågår der overvejelser - forlød det her midt i august i danske bankkredse - om at genindføre nationalvalutaen marken. Simpelthen fordi det gik op for flere og flere, at en fælles monetær politik for et så stort område med så store forskelle i økonomisk udviklingstrin og dermed i behovene for politiske tiltag ikke er holdbart. Præcist som ØMU-modstanderne advarede om.

Folket bestemmer

Den store internationale bank HSCB har desuden i en rapport fra juli i år konstateret, at Tyskland, Holland og Italien med økonomiske fordele kan træde ud af euro-projektet.

Man kunne overveje om denne udvikling har fået danske politikere til at lære noget. Tilsyneladende ikke. Vores egen finansminister tror på en dansk euroafstemning inden 2010 og vores eget partis ledelse (Det Radikale Venstre) er tilhængere af en afskaffelse af alle danske undtagelser.

Vi kan dog glæde os over, at det er folket, der bestemmer, og det kan jo være, at euro-landene når frem til, at det er på tide at afskaffe euroen før en dansk afstemning kan komme på tale?

Europæisk samarbejde skal løse praktiske problemer og ikke spilde ressourcer på forkromede symboler, som euroen og EU-forfatningen. Hvis europæiske politikere virkelig ville gøre noget for et bedre Europa og en bedre verden, så kunne man f.eks. støtte en styrkelse og udvikling af Europarådet og FN i stedet for at opbygge konkurrerende strukturer i EU, og man kunne stoppe EU-landenes umoralske våbeneksport. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan for, at det kommer til at ske. Indtil da - tillykke med fem-året for det danske nej til euroen.

Bjørn Elmquist er advokat og tidl. radikal MF og Lave K. Broch er cand.scient.pol. og ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu