BRUXELLES - "Det europæiske tog kører, men folk er ved at stå af," sagde en hollandsk politiker efter, at over 61 procent af hollænderne havde sagt nej til, at toget skulle køre videre som planlagt.
"Det europæiske tog kører - men folk ved ikke, hvordan toget ser ud, og hvor det kører hen," lød analysen i hollandsk radio.
Dagen derpå bød på en række forskellige bud, der giver et første praj om de næste skridt.
Hvis denne forfatning er død, bliver der så en ny forfatning?
"Lige netop det vil være emnet den 16.-17. juni. Det vil helt nøjagtigt være debattens indhold," lød det eftertrykkeligt fra Francoise Le Bail, talskvinde for EU-Kommissionen, under det daglige pressemøde i Bruxelles i går.
Den 16.-17. juni er der topmøde i Bruxelles, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans europæiske kolleger mødes. Oprindeligt skulle de have snakket penge på topmødet, men efter det franske nej i søndags og det hollandske nej onsdag, er det kun bekymrede embedsmænd, der endnu snakker om budgettet, de andre tænker kun på forfatningen.
Endnu peger alle de officielle meddelelser i en og samme retning: At følge den oprindelige plan, ratificere EU-forfatningen i så mange lande som muligt og så forhandle sig til rette om resten i november 2006.
Den hollandske ministerpræsident, Jan Peter Balkenende fra kristendemokraterne, var synligt rystet, da det kom frem, hvor stort et nej det var blevet. Han opfordrede allerede onsdag aften de andre lande til at fortsætte med at ratificere - lige efter planen.
Den franske præsident, Jacques Chirac opfordrede i et brev sine stats- og regeringschefs-kolleger i de 24 andre lande til ikke at stoppe godkendelsen af forfatningen. "Med ni (efter Letlands godkendelse i går nu 10, red.) lande, der allerede har godkendt traktaten, må alle andre medlemsstater tilkendegive deres mening," skrev han.
Og den tyske kansler, Gerhard Schröder, siger: "Jeg er overbevist om, at godkendelsen skal fortsætte. Krisen omkring ratifikationen af den europæiske forfatning må ikke blive til en generel krise i Europa," sagde han.
Både Balkenende og Chirac understregede, at nej'erne i deres lande ikke var et nej til Europa.
"Nederlandene som en af grundlæggerne vil forblive en konstruktiv partner," sagde Balkenende.
Og Chirac bad EU om at "analysere konsekvenserne" af det franske nej, og forsikrede, at resultatet ikke "på nogen måde stiller spørgsmål ved den franske historiske og dybe involvering i konstruktionen af Europa."
Tid til eftertanke
EU's tre præsidenter - formanden for Rådet, for Parlamentet og for Kommissionen - sagde straks efter det hollandske nej onsdag aften, at "alle medlemslande skal have lov at udtrykke sig om projektet med EU-forfatningen."
Straks blomstrede spekulationerne: Betyder 'at udtrykke sig' noget andet end at godkende?
Allerede efter det franske nej søndag sagde den britiske premierminister, Tony Blair, at der var brug for mere tid til eftertanke.
"Jeg tror, at nedenunder alt det her ligger der et dybt spørgsmål om fremtiden for Europa og den europæiske økonomi, samt hvordan det håndterer globaliseringen," sagde han til den britiske avis The Independent.
I går, dagen efter den hollandske afstemning, blev rygterne om, at briterne på mandag officielt vil aflyse den britiske folkeafstemning, yderligere bestyrket af højtstående embedsfolk over for nyhedsbureauet AFP. Og den britiske europaminister, Douglas Alexander, sagde i går, at EU-forfatningen befinder sig i "alvorlige vanskeligheder", men også, at "et land (alene, red.) kan ikke erklære traktaten for død".
Flere muligheder
Det dybe spørgsmål om Europas fremtid bekymrer også i Berlin. Avisen The Scotsman sår tvivl om, hvorvidt den tyske kansler, Gerhard Schröder, står helhjertet bag sin udtalelse om at fortsætte efter planen. Endnu onsdag aften skal Schröder ifølge The Scotsman have ringet til den formentlig stadig rystede Jan-Peter Balkenende i Haag for at høre, om han vil være med til at danne et nyt Kerneeuropa.
De seks grundlæggere - Tyskland, Frankrig, Italien samt Holland, Belgien og Luxembourg - skulle i givet fald gå videre som en kerne indenfor den store Union.
"Hr. Schröder var i telefonen i det øjeblik, det stod klart, hvilken vej afstemningen ville gå. Det var tydeligvis ikke en spontan indskydelse. Men hr. Balkenende gjorde det helt klart, at han ikke var interesseret," sagde en intern kilde til The Scotsman.
Når EU's regeringsledere mødes om to uger, har de flere muligheder. De kan - som de hidtil har fastholdt - fortsætte som planlagt og tage debatten næste år i november. Det står faktisk i selve forfatningskompendiet, at det er måden at gøre det på.
Men Frankrig og Holland er vigtige lande i EU-sammenhæng, derfor har nogle analytikere allerede erklæret forfatningen i sin nuværende form for død. Endelig kan debatten simpelthen udsættes, så briterne - og andre - får tid til eftertanke. En genforhandling af den samlede forfatning er hidtil blevet afvist.
"Hvad gør Europa nu," spurgte EU's formand, Luxembourgs ministerpræsident Jean-Claude Juncker efter det hollandske 'nee'.
"Folk kan ikke lide Europa som det er, og de har afvist det," sagde han men fastholdt, at ratifikationen skulle fortsætte.
"Er det ikke lidt som på Titanic, hvor orkestret bliver ved med at spille, mens skibet går ned," spurgte en irsk journalist under pressemødet i går.
Også EU-talskvinden Francoise Le Bail pegede på, at der er behov for eftertanke:
"Det er vigtigt at have lidt tid. Tiden til topmødet vil blive brugt til at tænke over tingene og analysere resultaterne," sagde Francoise Le Bail.
