Tidehverv, som i centrumvenstre regi, aktuelt identificeres med Søren Krarup, Jesper Langballe og Dansk Folkeparti, har som bekendt haft stor indflydelse på mange teologer gennem det 20. århundrede. Tidehverv har inspireret Margrethe Auken i SF over Knud Hansen i Askov til Søren Krarup i DF.
Man har derfor i årtier i kirkelige kredse debatteret Tidehverv og dets relationer til det grundtvigske. Siden regeringsskiftet i 2001, har Tidehverv imidlertid sat en række teoretiske dagsordener i dansk politik, som både centrumvenstre og det kulturradikale Danmark må forholde sig til. Centrumvenstre har imidlertid ikke magtet en kvalificeret kritik af Tidehverv, fordi de tilsyneladende er fremmede over for de kristne intellektuelle kulturstrømninger. Man har f.eks. ikke fået oparbejdet et reflekteret svar på den grundtantagelse, som Krarup og Tidehverv baserer deres tænkning og politik på, nemlig at distinktionen mellem det sekulære og religiøse i kristendommen er forudsætningerne for det vestlige demokrati.
Hvor bliver det af
Det er denne adskillelse mellem det verdslige og religiøse regimente i de vestlige samfund, som Tidehverv præcist har klarlagt i debatten om islam og demokrati. Argumentet er stadig ikke imødegået tilstrækkeligt af den kulturradikale intelligensia - med den konsekvens, at vi må acceptere, at demokratiet kun er muligt at realisere i kulturer, hvor man er agnostiker, ateist eller (luthersk-) kristen. Argumentet indebærer endvidere, at det vil være uklogt at optage Tyrkiet i EU - og at det ny-konservative paradigme i USA, hvis fordring er at demokratisere Mellemøsten, er en forfejlet strategi. Integration af muslimske befolkningsgrupper i Europa til en demokratisk livsopfattelse vil desuden være umulig, medmindre islam sekulariseres, dvs. ophører med at eksistere som lovreligion.
Tidehverv er på mange måder et barn af tysk tænkning. Tidehverv opererer således som mange tyske filosoffer med begrebsparret abstrakt og konkret, hvor det abstrakte i det tidehverv'ske univers er rummet for de ideologiske og totalitære mulighedsbetingelser.
Den totalitære Marx?
Hos mange af mine meningsfæller i det borgerlige Danmark, er Marx i øvrigt blevet betragtet som totalitær, fordi man forbinder hans tænkning med Sovjetmarxismen og den historiske materialisme. Man betragter således marxismen som en aktivistisk ideologi udstyret med en utopi, hvor dialektikken som tankeform er et alternativ til formallogikken.
Dialektikken i kapitalen afspejler imidlertid ikke en særlig logik, som kan anvendes i klassekampen eller i videnskaberne, men derimod kapitalens modsætningsformer. Der kan derfor ikke udledes nogen utopi eller operationalitet af Das Kapital.
En af de marx-receptioner, som opstod i 60'erne, og som var knyttet til disse betragtninger, var kapitallogikken. Den blev primært oparbejdet af professor Hans Jørgen Schanz, Aarhus Universitet. Schanz' værk: Til Rekonstruktion af Kritikken af den Politiske økonomis omfangslogiske status dannede grundlaget for receptionen.
Værket er, efter min vurdering, et af de mest stringente og betydningsfulde bidrag til de politiske teorier i den europæiske politiske kultur i efterkrigstiden.
Borgerlig fejllæsning
Værket, som har et fremragende efterord af højskolebarnet og teologen Jørgen K. Bukdahl er anti-totalitært. Værket er endvidere et sundt forsøg på at afgrænse kapitalens determinationsfelter. Den århusianske kapitallogik var derfor hverken en deterministisk reception, en utopi eller en ideologi, men en negativ teori, som var anti-totalitær. Den århusianske kapitallogik tilhører derfor som Adornos civilisationskritik og den konservative tænker Hannah Arendts politiske filosofi - de store anti-totalitære receptioner i europæisk politisk kultur efter 1945.
Den optagethed af marxismen, som var en udløber af 60'ernes og 70'ernes politiske strømninger er derfor langt mere dialektisk og modsætningsfyldt, end man har antaget i den borgerlige lejr. Universitets-marxismen og ungdomsoprøret var således både præget af en totalitær retning (DKP, KAP, SAP, og dele af VS) og en anti-totalitær Aarhus-kapitallogik.
