Læsetid: 7 min.

'Tiden kan man jo ikke gøre noget ved'

6. maj 2006

I Lotteribørsen på Gammel Mønt er der to døre med tre meters mellemrum. Til venstre kommer man ind - til højre går man ud:

"Det er fra dengang i 60'erne, hvor der var helt proppet med kunder. Der var kø helt ud på gaden, så vi var nødt til at have det system," fortæller Inge Thiessen, som bestyrer butikken. I dag er der ikke helt så proppet. Faktisk er der ingen kunder, men kun Inge Thiessen, som står bag en stor disk:

"Der kommer færre og færre kunder, men jeg håber da, at vi kan holde butikken kørende nogle år endnu," siger hun. I vinduet er der gamle gardiner og potteplanter på disken en lommeregner, og bag Inge Thiessen hænger et sort skilt:

Lotteribørsen - fornyelse af klasselodder - vores speciale siden 1911, står der, selv om der hænger et skilt foran nogle af ordene. Og det er, hvad man kan hos Lotteribørsen - forny sine klasselodder. Et speciale, som er hårdt truet:

"I tidernes morgen var der jo masser af forretninger. Der lå én mere her i Gammel Mønt - og en igen oppe ved Magasin. Nu er vi de eneste i hele landet, der er tilbage," fortæller Inge Thiessen. Hun er i dag 72 år - de seneste 43 har hun arbejdet i Lotteribørsen.

'De bliver jo altid og snakker lidt'

Hun beskriver Lotteribørsen som en "servicebutik". Konceptet er, at man mod et gebyr får fornyet sine klasselodder - og så holder Inge Thiessen øje med, om lodderne bliver udtrukket - og giver direkte besked, hvis man har vundet den store gevinst.

Men den service fænger ikke rigtigt hos den unge generation:

"Man kan egentlig godt sige, at det er ældre mennesker, der kommer her- altså, der kommer da også unge damer her - men det er som regel nogen, der hjælper deres bedsteforældre." Inge Thiessen ved også godt hvorfor:

"De unge har ikke lyst til at gøre det på den måde. De gider ikke komme herned hver måned - så de melder det bare til det, der hedder PBS. Så får de besked fra banken, når de har vundet, og sådan vil de helst have det," siger Inge Thiessen.

Når de gamle dør, og deres børn arver lodderne, mister Inge Thiessen derfor som regel en kunde:

"De, som arver fra deres forældre, kommer herned og spørger 'kan man virkelig ikke gøre det på en anden måde?' Så siger jeg, 'jo, det kan man godt.' For det kan man jo. Det er PBS."

Med PBS kan man gratis forny sine lodder - og gratis få at vide, om man har vundet. Og det er præcis de produkter, som Inge Thiessen leverer. Men i Lotteribørsen får man til gengæld noget andet:

"De bliver jo altid lidt og snakker. Det er hyggeligt. Vi snakker selvfølgelig om at vinde den store gevinst. Men også privat - om manden eller om børnene. Og så også en del om sygdom," fortæller Inge Thiessen. Og det er ikke kun Inge, der hygger sig med kunderne. Det går også den anden vej rundt - det er Inge Thiessen sikker på:

"Jeg tror, de savner en sludder med slagteren og med grønthandleren, sådan som man havde engang. Så nu snakker de med mig. Og jeg tror da, at de synes, jeg er sød," siger Inge Thiessen og kigger ned i disken.

Når tiden går hurtigere

"I hvert fald er der mange, der siger, 'Nu bliver du vel ved, ikke?'. Og der er også nogle, der har blomster med."

"Der er en dame, som faktisk har blomster med hver måned. Bare nogle små nogle, men alligevel - og jeg har også lige fået to flasker vin," fortæller Inge Thiessen.

En anden kunde har givet hende et skilt - der står:

"Hvornår er man virkelig blevet gammel? - når tiden går hurtigere, end man selv går." Skiltet hænger for enden af disken, så alle kan se det.

Inge Thiessen går stadig hurtigt nok til at holde trit med tiden, men hvor længe de gamle kan komme og besøge Lotteribørsen er uvist:

"Man må sige, at vi er en truet art. En skønne dag har vi så få kunder tilbage, at så er det sket. Det er meget vemodigt at tænke på. Men så længe vi kan klare den, bliver vi ved."

Der var mere byliv

At trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er bestemt ikke et attraktivt alternativ:

"Hvis man sidder derhjemme, så bliver dagene ens," siger Inge Thiessen.

Der er stadig ingen kunder, så der er fin tid til en snak om de gamle dage:

"Vi var seks ansatte - plus chefen, og der var masser af kunder og hele tiden noget at lave. Pengene var heller ikke så store dengang, så man fornyede ofte. I dag er pengene større, så nogle fornyer kun hvert halve år."

Livet i Gammel Mønt var også et andet:

"Der var mere byliv dengang. Der lå et ismejeri og en grønthandler. Nu er der kun modebutikker - der er faktisk modebutikker overalt, synes jeg. Folk gik også mere på gaden, men der boede jo også mange flere i lejlighederne, så nu er der mindre liv. Jeg føler, at Gammel Mønt er blevet en gennemgangsgade."

Inge Thiessen kigger ud ad vinduet inden hun vender tilbage til butikken:

"Men tiden kan man jo ikke ændre på," siger hun, og så går døren op - den til venstre - ind træder Birgit Bryde:

"Hvad pokker - kommer man så i avisen?" Hun taler højt og med klar københavnsk accent. Hun har glemt sine lodder, så Inge Thiessen må slå hende op i et kartotek. Imens fortæller Birgit Bryde, hvorfor hun kommer i Lotteribørsen:

"Det er jo min månedstur at komme herind. Det har jeg gjort fast i rigtig mange år," siger hun, men kan dog ikke huske hvor mange, det drejer sig om.

"Ja, vi stod også lige og talte om, at det bliver meget trist, når det holder op," bryder Inge Thiessen ind.

"Holder du op?" Birgit Bryde nærmest råber ordene.

"Nej, ikke nu da. Men engang."

"Nå, jeg blev da helt forskrækket."

Birgit Bryde er tilsyneladende den glemsomme type:

"Inge er også så sød. Om man så kommer for sent, så skælder hun aldrig ud. Nogle gange har jeg glemt at forny, og så ringer hun til mig - så siger jeg 'Ja, ja - jeg er jo lige på vej'."

Inge Thiessen bryder ind:

"Jeg fornyer alle lodderne forlods, så nogle gange bliver jeg nødt til at ringe til folk. Men det er ikke ret tit, det er nødvendigt," understreger hun.

Det med PBS er ikke rigtig en mulighed for Birgit Bryde:

"Nej, jeg er alt for gammeldags."

"Også jeg. Jeg er oldnordisk," supplerer Inge Thiessen.

At det ikke er den nyeste teknik, man opererer med hos Lotteribørsen fremgår af Inge Thiessens arbejde. Hun undersøger manuelt om kunderne har vundet - ud fra en lang liste over vinderlodder fra Klasselotteriet.

"Det gør jeg med alle lodderne - der er omkring 5.000, og normalt tager det en hel dag - måske halvanden," fortæller hun. Vinderlodderne får en klips på med en seddel, hvor beløbet står - og kommer så sammen med de andre lodder ned i kassen igen - Inge Thiessen har både udbetalt hele og halve millioner i løbet af sin karriere:

"Hvis det er de store beløb, så ringer jeg til folk og fortæller det - hvis det er de små, får de en klips på, og så får kunderne pengene, når de kommer og fornyer," siger hun.

"Husk nu at stoppe ved klipsen," råber Birgit Bryde. Inge Thiessen har fundet frem til hendes numre, og skal se, om der er gevinst:

"Nej, hun drøner lige hen over," konstaterer Birgit Bryde tørt - og ganske rigtigt - der er ingen gevinst.

"Jeg regner med, at den store gevinst kommer, når jeg alligevel ikke har brug for den," konstaterer Birgit Bryde.

"Så slipper du med 94,50," siger Inge Thiessen.

"Ja, ja da. Jeg stoler jo på dig," siger hun og griner. For det er også et betroet job at stå i Lotteribørsen:

"Hvis jeg ville snyde kunderne, kunne jeg gøre det, men det har jeg ingen glæde af. Jeg ville ikke have nogen glæde ved at bruge de penge. Hvis man er her, skal man være fuldstændig ærlig," siger Inge Thiessen.

Ud til højre

Birgit Bryde er ikke helt færdig med at tale om teknik:

"På mit arbejde - jeg er i hjemmeplejen - der har vi fået sådan en dims, vi skal gå rundt med i hånden. En slags computer er det vel." Hun illustrerer med hånden, hvor stor computeren er.

"Men jeg vil meget hellere bare skrive en seddel."

"Det vil jeg også. Kuglepen og papir - det er også det, vi bruger her," siger Inge Thiessen.

Birgit Bryde har også noget andet tilfælles med Inge Thiessen - hun vil nødigt give slip på arbejdsmarkedet:

"Jeg er 69 nu, så næste år bliver jeg smidt ud. Sådan er reglerne - det er en undtagelse, at jeg har fået lov til at blive hængende så længe. Jeg sagde, at det var en fedtplet på min dåbsattest," griner hun. Men når hun runder de 70, er det endegyldigt slut:

"Så må vi jo se, hvad jeg så skal finde på. Jeg kommer sikkert bare til at gå rundt på gaderne."

"De bliver sikkert også kede af det, dem du besøger," siger Inge Thiessen.

"Ja, når jeg holder op, så dør de. Det siger de i hvert fald."

Birgit Bryde forlader igen Lotteribørsen. Ad døren til højre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her