Læsetid: 4 min.

Tiden er knap og Danmark er bagud

Er en ny grøn revolution på vej i Danmark? Har befolkningen taget omfanget af klima-truslerne til sig og indstillet sig på, at nu må der gøres noget alvorligt? Har danske politikere? Og erhvervslivet?
12. juni 2006

Information har de seneste uger beskrevet, hvordan der blandt store virksomheder i USA og internationalt er sket et markant skred i holdningen til den globale opvarmning. Den videnskabelige tvivl er væk, skaderne på kloden sker for øjnene af os, og virksomhedslederne har indset, at der skal gøres noget drastisk, hvis såvel kloden, økonomien som deres eget forretningsgrundlag skal reddes. Som formuleret af tidligere vicepræsident Al Gore, der selv rejser USA tyndt for at fortælle om klimatruslen:

"Amerikansk erhvervsliv er ved at undergå en fuldstændig forvandling. Det nye i forsamlinger af erhvervsfolk er, at der inden for det seneste års tid er opstået en ny og udbredt lydhørhed, en markant årvågenhed og for en stor dels vedkommende en iver efter at finde ud af, hvordan man kan indtage en førerposition."

Seneste eksempel på holdningsskredet er bilproducenterne General Motors, Ford og Chrysler, der i sidste uge gik i alliance med en række amerikanske miljø- og landbrugsorganisationer samt fire senatorer for at få Det Hvide Hus til at forpligte sig på, at 25 pct. af amerikanernes energiforbrug i 2025 skal dækkes af vedvarende energi. Tilsvarende sendte britiske erhvervsledere fra bl.a. Shell, BP, Unilever og Sun Microsystems en appel til den britiske premierminister Blair om at formulere skrappere krav til industrien for at gøre det muligt at nå CO2-reduktioner på 60 pct. i 2050.

Parallelt med dette industrielle paradigmeskift har internationale livsstils-, erhvervs- og nyhedsmagasiner som Vanity Fair, Elle, Wired og Time Magazine sat klimatruslen, den ny grønne revolution og appellen til læserne om at handle på deres forsider, mens amerikanske filmselskaber og tv-stationer bruger biograflærredet og fjernsynsskærmen.

"Den globale opvarmning er formentlig den største trussel, vores art nogensinde har stået overfor," skriver modemagasinet Vanity Fair og opfordrer sine læsere til at blive del af 'en ny miljømæssig revolution'.

Hvad med danskerne?

I dag spørger Information sine læsere, ikke om der også i Danmark er en ny grøn revolution på vej, men hvordan man kan bidrage til at mindske de danske CO2-udledninger og bremse presset på det globale klima.

Hvad kan danskerne som forbrugere af energi gøre for at mindske vort klimamæssige 'økologiske fodaftryk' og skifte fra en fossilt baseret tilværelse til en tilværelse, hvor vedvarende energi og effektiv energiudnyttelse sikrer hverdagen og velfærden? Hvordan kan vi ændre vaner, prioriteringer og livsstil, så energiforbruget og CO2-belastningen bringes ned?

Og hvordan kan vi som borgere sætte politikerne under pres, så de tager de beslutninger, der skal til for at vende udviklingen? Hvad er det for energipolitiske mål, teknologiske krav, økonomiske virkemidler, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt offentlige incitamenter, der skal på bordet for at få det til at rykke?

Hvordan kan vi hver især som medlemmer af civilsamfundet gøre en forskel, mens tid er? For tiden er knap, og sandheden er, at Danmark er bagud. I egen selvforståelse er Danmark dydsmønsteret, foregangslandet for vedvarende energi og energibesparelser. I virkelighedens verden er Danmark et af de EU-lande, der har de højeste CO2-udledninger pr. indbygger. Ifølge Energistyrelsen 9,5 ton CO2 om året mod et snit i EU på 8,4 ton pr. indbygger. Og hidtil har Danmark ikke formået at skære ned på de hjemlige udledninger af drivhusgasser i en takt, der sikrer, at vi kan leve op til forpligtelsen efter Kyoto-aftalen: 21 pct. reduktion i 2008-12, målt i forhold til 1990-niveauet.

"Baseret på fremskrivninger (af de aktuelle indsatser) vil Danmark ikke nå Kyoto-målet," skriver det Europæiske Miljøagentur i State and Outlook 2005.

Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser er der til og med 2004 kun sket en reduktion på to procent - langt fra de 21 pct., der skal være nået om få år. Siden år 2000 er der ikke sket nogen reduktion af udledningerne overhovedet.

"Det ligner en konsekvens af, at initiativer taget under den forrige regering nu har udtømt deres virkning, og at den siddende regering ikke har truffet beslutninger til hjemlige reduktioner, der virker i dag," har Tarjei Haaland, klimamedarbejder hos Greenpeace, sagt.

Eksempel: Hvor vindkraftkapaciteten i Danmark i perioden 1996-2000 steg med 190 pct., voksede den fra 2000-2004 kun med 30 pct. Ikke godt i et land, hvor den høje CO2-udledning i udpræget grad skyldes, at vi stadig bruger meget kul - i 2004 12 pct. mere end i 2000 - til at producere el.

Flere biler, flere apparater

Men det handler nok så meget om danskernes adfærdsmønstre. Helt galt er det med transportvanerne. Trods alle klimaadvarsler kører vi mere og mere i bil. Vejtrafikkens energiforbrug er vokset 23,5 pct. siden 1990, og transportsektorens CO2-udledninger er steget 18,2 pct. Enhver kan se, at der bliver flere biler, og hvordan de store firhjulstrukne 'hummere', der frådser med benzinen, vinder frem i Danmark som i USA.

I de danske husholdninger er det gået bedre, men ikke godt. Vi installerer stadig flere el-forbrugende apparater. Siden 1990 er antallet af mikrobølgeovne f.eks. steget med 310 pct. og opvaskemaskiner og tørretumblere med henholdsvis 135 og 119 pct. Det betyder, at selv om el-forbruget for det enkelte apparat er faldet som resultat af forbedret teknologi, så stiger husholdningernes samlede elforbrug til apparater. Hvis vi i Danmark skal leve op til Kyoto-forpligtelsen - for ikke at tale om de langt mere dramatiske udfordringer, når i-landene skal følge klimaforskernes appeller om CO2-reduktioner på 70-80 pct. inden 2050 - så er der brug for al den opfindsomhed, innovationskraft, vilje og politisk pression, der kan mønstres. Et paradigmeskift i synet på vores energiforsyning og -forbrug. En ny grøn revolution.

I øjeblikket lægger regeringen op til at klare Kyoto-forpligtelsen ved, at Danmark køber sig til CO2-kvoter i andre lande, der udleder 'for lidt', og ved at investere i CO2-neutraliserende projekter i øst- og u-lande. Skovplantning, vedvarende energi m.m. Det sidste er godt for de pågældende lande og kan måske bringe det danske CO2-regnestykke formelt på plads, men det bringer ikke Danmark ud af den fossile afhængighed eller nærmere den nødvendige teknologiudvikling og et system baseret på CO2-fri energi. Det udskyder blot pinen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu