Læsetid: 5 min.

Tidligere FE-chef afslører kupplan mod Danmark

Tidligere kontraspionage-chef i Forsvarets Efterretningstjeneste Stephen Egede Glahn løfter sløret for en af Den Kolde Krigs spionagesager. Både PET og FE tog sagen dybt alvorligt, men koldkrigsudredningen nævner den ikke med ét ord
20. april 2007

En dag i begyndelsen af 1970'erne lander en komplet plan for et statskup i Danmark på major Stephen Egede Glahns skrivebord i FE. Den er udarbejdet af en ung militærmand fra Sønder-jylland og afleveret til såvel den sovjetiske ambassade i København og til DKP's partisekretær Poul Emanuel med besked om, hvordan forfatteren kan kontaktes.

Både FE og Politiets Efterretningstjeneste tager sagen dybt alvorligt. Planen, der er på nogle og fyrre sider, er gennemarbejdet og beskriver i detaljer, hvordan et statskup kan gennemføres i Danmark med få hundrede mand.

"I betragtning af, at det var en amatør, der havde lavet planen, var den ikke så ringe. Det var faktisk uhyggeligt at læse den. Det var nøje beskrevet, hvordan kaserner skulle angribes, Christiansborg erobres, og hvordan man skulle overtage kontrollen af lufthavne samt radio og tv-stationer," fortæller Stephen Egede Glahn, der i en årrække var chef for FE's afdeling for kontraspionage.

Daværende souschef i PET Jørn Bro husker udmærket sagen fra Sønderjylland og den fængselsdom for illegal efterretnings-virksomhed, som den unge sergent senere fik.

"Det var en sag, vi betragtede med stor alvor. Det var ikke en galning, der havde lavet planen. Det var tværtimod en talentfuld ung mand, der kunne være blevet en glimrende spion for russerne, hvis de altså ikke havde afleveret deres eksemplar af planen til os," siger den pensionerede politimester.

Skæg og blå briller

Daværende partisekretær i DKP Poul Emanuel tog selv imod kuverten, da den unge mand kom for at aflevere den i partihovedkvarteret i Dronningens Tværgade i København.

"Jeg tænkte straks, at der var noget uldent ved det, for den unge mand forsvandt ud af døren med det samme. Jeg løb ud på gangen, men han var allerede væk", fortæller Poul Emanuel. Inden i kuverten lå en kupplan for, hvordan nogle få hundrede mand kunne erobre magten i Danmark, komplet med kort over danske kaserner, fortæller han.

Senere samme dag forelagde Emanuel sagen for partiledelsen.

"Vi opfattede det som en provokation mod partiet. Det ville være en guldklump for vores modstandere, hvis det slap ud, at DKP lå inde med en sådan kupplan. Vi besluttede at aflevere materialet til politiet, men inden vi nåede at gøre det, dukkede de op i Dronningens Tværgade og spurgte efter planen," fortæller Poul Emanuel.

"Først lod partisekretæren, som om han ikke anede, hvad den civilklædte efterretningsmand talte om, indtil han pludselig fik et anfald af klarsyn og trak en skrivebordsskuffe ud. Der lå planen," fortæller Stephen Egede Glahn, der tydeligvis ikke tror på DKP's intentioner om at aflevere planene.

I dag kan det undre, at den sovjetiske ambassade besluttede at aflevere kupplanen til de danske myndigheder, men det har Jørn Bro en nærliggende forklaring på.

"Ambassaden havde haft en række dårlige erfaring med walk ins, folk der kom ind fra gaden og tilbød deres tjeneste. De troede formentlig, at det var os, der havde fabrikeret planen, Men det var det ikke. Faktisk gik russerne glip af en mulig spion. Han havde klart et talent for faget," siger den tidligere souschef i PET, der fortæller, at det var den daværende sovjetiske konsul, der afleverede den varme plan i Udenrigsministeriets protokolafdeling. Poul Emanuel bekræfter, at russerne lige som DKP betragtede kupplanen som en dansk provokation.

Fælden klapper
Med i kuverten var anvisninger på, hvordan DKP og de sovjetiske diplomater kunne komme i kontakt med den unge mand.

"Man kunne møde ham en bestemt dato og klokkeslæt ved en trappeopgang i Horsens, hvor han ville stå med en cykel og en cigaret. Man skulle spørge manden: "Har De ild?" og svaret, der skulle bevise, at her stod forfatteren, lød: "Nej, jeg har en cykel."", fortæller Stephen Egede Glahn. Og det bekræftes af både Jørn Bro og Poul Emmanuel.

Det var imidlertid hverken en sovjetisk diplomat eller en kommunist, der mødte op og fremsagde kodeordet. Det var en efterretningsmand, som troppede op til aftalt tid og arresterede manden.

Forfatteren til den detaljerede drejebog for et statskup viste sig at være en frustreret ung mand, der havde været sergent i Livgarden. Han var blevet vred på Danmark, fordi han havde opdaget, at Hjemmeværnet, som han nu var medlem af, skulle opløses i tilfælde af en besættelse af Danmark," fortæller Glahn.

Flere måneder senere blev den unge militærmand ifølge Jørn Bro idømt otte måneders fængsel.

Ude af historien
Til trods for den alvor, som de danske myndigheder tillagde sagen om den talentfulde spion fra Sønderjylland nævnes hverken kupplanen eller spionagedommen med et eneste ord i den flere tusinde sider lange Koldkrigsredegørelse, som Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, udgav i 2005.

Seniorforsker Erik Beukel fra DIIS medgiver, at spionsagen fra Sønderjylland burde have været med i redegørelsen, men han kender ikke forklaringen på, hvorfor det ikke er tilfældet.

Den hovedansvarlige for redegørelsen, seniorforsker Svend Aage Christensen, har heller aldrig hørt om hverken kupplanen eller den efterfølgende dom.

"Jeg kender desværre ikke den omtalte sag, men det er da dejligt, at der er kommet en historie til frem," lyder hans korte kommentar. Information vilel geren have spurgt ham, om sagen er udeladt af redegørelsen, fordi den ikke er at finde blandt de kun 750 koldkrigsdokumenter, som PET har frigivet til til brug for andets koldkrigsforskere. Men det har han ikke ønsket at svare på.

Heller ikke journalist Hans Davidsen-Nielsen, der har haft adgang til de samme 750 dokumenter, nævner sagen i sin netop udkomne bog om PET under Den Kolde Krig I en højere sags tjeneste.

At spionsagen er røget ud af historieskrivningen kan måske også skyldes, at den unge mands navn tilsyneladende aldrig nåede frem til avisernes forsider. Flere aviser skrev dog om dommen, der blev givet for ulovlig efterretningsvirksomhed. .

I det politiske system er sagen tilsyneladende også gået relativt upåagtet hen. Hverken forsvarsminister Kjeld Olesen (S) eller senere forsvarsminister Erling Brøndum (V) mener nogen sinde at have hørt om sagen. Daværende chef for PET, Jørgen Skat-Rørdam ønsker ikke at kommentere sagen, så længe PET-kommissionen arbejder på en kortlægning af efterretningsaktiviterne under Den Kolde Krig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her