Læsetid 7 min.

Tidligere PET-chef angriber terrorlove

Den nye terrorlovgivning svækker retssikkerheden, mener tidligere PET-chef Ole Stig Andersen og advarer om, at efterretningstjenestens øgede beføjelser alt for let kan misbruges. Politikerne tror, at når bare der skal indhentes en dommerkendelse, er den hellige grav velforvaret Men det er desværre ikke tilfældet, siger han
3. april 2007

Spionromanernes billede af den pensionerede efterretningschef, der bruger sit otium på at beskære sjældne roser, mens han brygger på sine erindringer, passer næsten alt for godt.

Ole Stig Andersen, der var chef for Politiets Efterretningstjeneste under Den Kolde Krig, går ganske vist mere op i at fælde træer end at klippe roser, og erindringerne er endnu kun på tegnebordet, men ellers er billedet godt nok.

Bortset fra, at Ole Stig Andersen ikke har trukket sig helt tilbage. Han har tvært-imod en hel del meninger om, hvor det samfund, han var sat til at beskytte under Den Kolde Krig,er på vej hen. I et eksklusivt interview med Information lufter han sin bekymring over den svækkede retssikkerhed, som den nye terrorlovgivninghar medført. Der er alt for store muligheder for både tilsigtet og utilsigtet misbrug, mener han.

Retssikkerheden i fare

Allerede før terrorpakken blev vedtaget, råbte Ole Stig Andersen vagt i gevær. De øgede beføjelser til PET ville give problemer med retssikkerheden, spåede han. I dag ser den tidligere efterretningschef præcis det ske, som han advarede mod.

"I min tid måtte PET ikke begå fejl, men sådan er det ikke mere. I dag er det i orden at varetægtsfængsle og rejse tiltale mod folk, selv om man ikke kan få dem dømt. Bare man har haft held til at afværge en forbrydelse. Sådan lød det bl.a. i Glostrup-sagen, hvor politiet hævder at have afværget en terrorhandling, selv om det er umuligt at bevise. Den fremgangsmåde var helt udelukket, da jeg var chef," siger Ole Stig Andersen, der var chef for PET fra 1975-84.

"Hvis vi havde haft samme mulighed for at gribe ind, som politiet har i dag, kunne vi formentlig have anholdt Blekingegadegruppen langt tidligere," siger han.

"I dag er det i orden at gå ud med den store rive en gang imellem, også selv om man får fat i folk, som man ikke kan bevise har gjort noget strafbart. Hvis det synspunkt breder sig, hvad sker der så med retssikkerheden? Det har jeg tænkt en del over, ikke mindst efter Glostrup-dommen," siger den tidligere efterretningschef.

Glostrupsagen, hvor en 17-årig mand med indvandrerbaggrund blev idømt syv års fængsel for sin andel i planlægning af et terrorangreb, er den første dom, efter den nye terrorlov er trådt i kraft.

Ole Stig Andersen er foruroliget over dommen, som han finder alt for hård.

"Jeg tager til efterretning, at retten mente, det var røg fra en brand, men mit instinkt siger mig, at der er et eller andet galt," siger Ole Stig Andersen.

"Ifølge pressen er der tale om et ungt menneske, som trådte tilbage fra et forsøg på at medvirke til et forsøg på et uspecificeret terrorangreb et eller andet sted i Europa," konstaterer han.

En fremmed fjende

"I min tid var det ikke gået, at vi havde anholdt de røde på den måde, man i dag anholder terrormistænkte," slår Ole Stig Andersen fast. Hvorfor der tilsyneladende gælder andre regler i dag, har han også et bud på.

"Dengang kom truslen fra folk fra vores egen kulturkreds. De, der gik russernes ærinde, var jo folk ligesom os selv. Det var folk, vi havde gået i skole med, hvis tankegang vi kendte osv. I dag kommer truslen fra kredse, hvis værdier og kultur, vi ikke forstår. Det gør, at trusselsvurderingerne får en anden klangbund. Den danske befolkning er stadig usikker på det muslimske element, og jeg tror, at det betyder ret meget. Det er bl.a. derfor, at mange finder det i orden at tage de værste af dem ved vingebenet og udsætte dem for en behandling i vores retsvæsen, som tidligere ikke kunne komme på tale," siger han og understreger, at der ville have rejst sig et ramaskrig, hvis den nuværende praksis var blevet anvendt over for nogle af de danskere, som PET interesserede sig for under Den Kolde Krig.

"Hvis vi f.eks. havde taget den daværende Informations-journalist Jørgen Dragsdahl og ført ham gennem en lignende retssag som de unge mænd fra Glostrup, så ville de fleste nok have ment, at syv års fængsel var ret lang tid," siger Ole Stig Andersen, der var chef for PET i den periode, hvor Dragsdahl var i søgelyset på grund afsin kontakt til russiske diplomater.

Ole Stig Andersen nævner et andet eksempel fra sin tid som spionchef, som efter hans mening illustrerer, at retsbevidstheden var en langt mere ukrænkelig størrelse i 1970'erne og 80'erne.

"I 1976 ville PET udvise Jaime Martinez, en mexicansk statsborger, som tjenesten mente var agent fra den cubanske efterretningstjeneste. Folketingets Retsudvalg var i oprør og havde bl.a. planlagt at standse udvisningen med en fysisk blokade af startbanen i Kastrup. For at undgå ballade besluttede den socialdemokratiske justitsminister, Orla Møller, at sendeMartinez ud af landet fra en militær lufthavn. En tilsvarende aktion fra Folketingets Retsudvalg ville næppe finde sted i dag, hvis PET ville udvise en agent for f.eks. den iranske efterretningstjeneste," siger Ole Stig Andersen.

Carte blanche

Et andet problem, som bekymrer den tidligere spionchef er ironisk nok de øgede beføjelser, som hans gamle tjeneste har fået efter terrorpakkens gennemførelse. Ole Stig Andersen mener, at der er alt for store muligheder for, at de nye regler kan føre til misbrug.

"Mantraet blandt politikerne er jo, at så længe der er domstolskontrol, så er det hele i orden. Men det er efter min mening ikke nogen garanti for, at folk ikke bliver overvåget eller aflyttet på et alt for løst grundlag."

"Hvad skal en dommer stille op, hvis han synes, at aflytningen er sket på for mager en mistanke? Han kan sige; Det må I ikke, og så kan politiet give en undskyldning, men tingene kan jo ikke gøres om, og et eller andet sted vil domstolene nok mene, at PET ikke har handlet af ond vilje."

Ole Stig Andersen advarer i det hele taget mod at tro, at dommerkendelser garanterer borgernes retssikkerhed, især i sager der involverer efterretningstjenesterne. "Jeg gad nok se den dommer, der vil stå fast på at ville efterprøve alle oplysninger, hvis PET f.eks. siger, at oplysningerne kommer fra CIA. Ingen dansk dommer kan jo få adgang til at afhøre de amerikanske kilder. Det vil PET heller ikke selv have mulighed for. Beviset for mistanken kan altså være meget tyndt, og domstolene har ikke andre muligheder end at stole på politiet. Det er problem for retssikkerheden, og endnu værre bliver det, når efterretningstjenesternes beføjelser udvides," siger han.

"De retssikkerhedsmæssige problemer accelererer, når politiet f.eks. aflytter på forventet efterbevilling. Det kan man, hvis man ikke har tid til at indhente de fornødne tilladelser. Heri er der ikke noget nyt, men betænkelighederne vokser i takt med, at PET's beføjelser udvides," siger Ole Stig Andersen.

Den tidligere PET-chef frygter desuden, at efterretningstjenesternes arbejdsmetoder skal brede sig til andre dele af politiets arbejde. Med terrorpakken er al efterforskning af en lang række alvorlige forbrydelser så som narkohandel, kvindehandel og organiseret kriminalitet lagt ind under PET, og det indebærer ifølge Ole Stig Andersen en risiko for afsmitning.

"Justitsminister Lene Espersen (K) siger, at man godt kan holde tingene adskilt, men det tror jeg ikke på. Efterretningstjenesten styrer i dag efterforskningen af al alvorlig kriminalitet i Danmark, og det, jeg frygter, er, at PET's metoder også vil blive brugt til efterforskningen af andre forbrydelser. Man kan selvfølgelig mene, at det er i orden. Ingen ønsker jo at holde hånden over rockere, kvindehandlere, narkohandlere o.s.v, men ultimativt ender man i en blindgyde, hvor borgernes retssikkerhed fylder for lidt," siger han.

Dødsensfarlig cocktail

"Vi ender ikke i en totalitær stat, men udviklingen bekymrer mig. Man risikerer i den gode sags tjeneste at indføre nogle regler, der betyder, at vi opnår det modsatte af den frihed, vi gerne vil forsvare. Og hvem siger stop?" spørger den tidligere efterretningschef.

"Det er en dødsensfarlig cocktail, hvis man har politikere, der ikke vil eller kan sige stop, og embedsmænd, der gerne vil gøre deres arbejde så effektivt som muligt, og derfor argumenterer for større apparater og mere magt. Det fører nødvendigvis til oprustning. Og spørgsmålet er: Kommer der nogen sinde et tidspunkt, hvor man af sig selv ruster ned," spørger han.

Ole Stig Andersen ærgrer sig i den forbindelse over, atde fleste danskere tager så let på spørgsmålet om øget overvågning.

"Det allerfarligste argument er jo,at det er i orden, fordi man ikke har noget at skjule. Det er så oplagt rigtig et synspunkt, men konsekvensen af det synspunkt kan føre til et system, som jeg absolut ikke bryder mig om," siger han. "I et gennemregistreret samfund som det moderne Danmark kan vi jo stort set vide alt om hver enkelt borger."

,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu