Læsetid: 4 min.

Tidsskriftsredaktører: Vigtige data hemmeligholdt i gigtforsøg

22. december 2005

Et stort forsøg skulle vise fordelene ved gigtmidlet Vioxx, men to dage inden resultaterne blev sendt ind til det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, slettede forskere data om tre blodpropper i hjertet fra papirerne.
Dermed blev risici ved den nu tilbagetrukne gigtmedicin undervurderet og konklusionen om dens bivirkninger misvisende. Offentliggørelsen kom kort tid efter, Vioxx var kommet på markedet.
Det fremgår af en højst usædvanlig leder i New England Journal of Medicine (NEJM).
»Det faktum, at disse tre blodpropper i hjertet ikke blev inkluderet, gjorde visse sammenregninger og konklusioner ukorrekte,« skriver redaktørne Curfman, Morrissey og Drazen og beder forfatterne til forsøget om at korrigere deres artikel.
Oplysningerne føjer et vigtigt kapitel til den efterhånden grumme historie om gigtmidlet, der blev hyldet verden over for at have færre ulemper og større effekt end de gamle gigtpræparater, men som siden hen viste sig at have betydeligt flere og mere alvorlige bivirkninger end først antaget. Sidste år trak firmaet så frivilligt medicinen tilbage, efter et forsøg viste en øget risiko for blodprop i hjertet og hjernen sammenlignet med patienter på placebo. På det tidspunkt havde medicinen på nærmest rekordagtig vis formået at blive en af verdens hurtigst sælgende medikamenter.
80 millioner mennesker verden over tog gigtpillerne i løbet af de fem år, det var på markedet, og salget toppede med 2,5 milliarder dollar årligt.

Bekymrende sletning
Vioxx kom på markedet i 1999 og halvandet år senere blev det såkaldte VIGOR-studie offentliggjort.
Det er i dette studie, forskerne ifølge NEJM slettede de tre blodpropper. Studiet var det første, der indikerede, at der måske var problemer med Vioxx. Det viste blandt andet, at patienter på Vioxx havde langt højere risiko for hjerteanfald, herunder blodpropper i hjertet end kontrolgruppen, som var på den smertestillende medicin Naproxen.
Merck tolkede resultaterne som om, at Naproxen sandsynligvis havde en ekstra positiv virkning på hjertet.
Men hvis man tilføjer de tre ’nye’ blodpropper til de andre, så betyder det ifølge lederen i New England Journal of Medicine, at bivirkningerne er større og konklusionerne skævvredne. 20 patienter i studiet fik hjerteanfald, i stedet for de 17 som oprindelig blev rapporteret. I kontrolgruppen på naproxen fik fire patienter hjerteanfald.
Godt nok havde redaktørerne allerede i 2001 opdaget, at de tre blodpropper manglede i den oprindelige artikel om VIGOR-studiet. Det skete, da de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) offentliggjorde data omkring Vioxx. Men redaktørerne troede, at oplysningerne om de tre blodpropper også var nye for forfatterne.
Det var de tilsyneladende ikke.
Ifølge et memorandum fra 2000, som er kommet frem i en retssag i USA omkring Vioxx, kendte mindst to af forfatterne udmærket til disse tre ekstra blodpropper, før de sendte artiklen ind. En analyse af disketten viser, at disse data blev slettet to dage før de sendte artiklen til NEJM, skriver redaktørerne.
Førsteforfatter på VIGOR-studiet, som var støttet af Merck, var Claire Bombardier. Hun leder gigtcentret på University of Toronto og har også været konsulent for Merck siden 1997.
I en e-mail til avisen siger hun, at hun mener artiklen offentliggjorde data i overensstemmelse med analyseplanen.
»Forfatterne er i gang med at forberede et svar til lederen, men er endnu ikke færdig,« skriver hun til avisen.
Merck mener ifølge en pressemeddelelse, at VIGOR-studiet på en fair og præcis måde beskrev de resultater, som var tilgængelige, da både studiets deadlines og artiklens deadline blev nået. Ifølge Merck blev disse tre blodpropper rapporteret efter deadline og Merck mener ikke, at slagtilfældene substantielt ændrer på artiklens konklusioner. Merck mener ikke, at forfatterne slettede oplysningerne, de ændrede bare på præsentationen af dem.
Men ifølge NEJM kendte mindst to af forfatterne til disse tre ekstra blodpropper, mindst to uger før forfatterne sendte den første af to gennemskrivninger til bladet, og fire en halv måned før artiklen blev trykt.
»Givet dette tidsrum ser det ud til, at der var rigelig tid til at inkludere data på disse tre yderlige blodpropper i artiklen,« skriver de.
For Peter Gøtzsche viser sagen, hvor nødvendigt det er at det offentlige afprøver medicin i stedet for at selskaberne gør det som i dag. Han er direktør i det Nordiske Cochrane Center; et internationalt netværk, som arbejder for god forskning.
»Vi har i den senere tid set adskillige eksempler på data om skadevirkninger i firmaernes forsøg, som ikke er kommet til offentlighedens kendskab, fordi de ikke er blevet publiceret i de forsøgsrapporter, som læger støtter sig til, når de vælger behandlinger. Nogle af de hemmeligholdte data har vi fået indsigt i via FDA’s webside og andre er kun kommet frem, fordi firmaerne er blevet sagsøgt, og så har man fået indsigt i de data,« siger han.
»Det er meget bekymrende, at de skjuler disse data, for vi kan jo så ikke behandle bedst muligt, og i nogle tilfælde risikerer vi at skade patienterne. Det understreger for mig endnu en gang, at lægemiddelafprøvning bør være en offentlig opgave og ikke en opgave for industrien, der har store interesser i at fremstille resultaterne på en bestemt måde. Vi ved i forvejen, at Merck har hemmeligholdt data om blodpropper eller har omdefineret dødsårsagen, så den gik fra at være blodprop til ’ukendt dødsårsag’. Men så mindsker man jo det reelle antal blodpropper.«

Nina Vinther Andersen er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her