Læsetid: 6 min.

Tilbage til fortiden

I Chile bliver fortiden ved med at hjemsøge nutiden og et 32 år gammelt kup ved med at hænge over et på overfladen moderne samfund, men det er måske snart slut. Pinochets modstandere i Chile har mindre end to måneder til at afslutte deres sager mod eks-diktatoren. Information har talt med en af eksdiktatorens værste modstandere, advokaten Eduardo Contreras, der måske har fået den sidste chance for at bringe regnskabet i orden
17. maj 2005

SANTIAGO DE CHILE - Den ældre herre kigger sig hjemmevant omkring på cafeen, hilser på et par andre gæster med et lille nik, stiller sig op ved disken og bestiller en kop kaffe.

Selv i knap 30 graders varme har han en mørkegrøn filthat på hovedet, som han pertentligt lægger på bardisken, mens han høfligt spørger til gøremål og formål med visitten her i Santiago. Da han hører det, rører han et øjeblik rundt i sin kaffekop, før han lægger skeen på underkoppen og kommenterer:

"Det var ikke os alle, der græd, da de bombede La Moneda. Det må De også huske at skrive i deres artikel. Alt hvad De ser her," siger han og peger ud mod gaden, der myldrer med travle folk i det klare solskin i det travle forretningsdistrikt, "alt det her blev skabt af hæren, af Pinochet og de andre generaler. Det er hædersmænd, og det kan godt være, at alle de her kommunister og socialister tror, at det er dem, der har ordet nu, men de skal heller ikke stikke næsen for langt frem, for de kan hurtigt få en blodtud. Og det ved de også godt," konstaterer han og nipper til sin kaffe.

Svære år for Pinochet

Eks-diktatorens tilhængere har haft et par svære år. Efter at Pinochet blev tilbageholdt i London i 1998, er der blevet åbnet op for posen, og særligt det seneste år har bragt Sydamerikas rigeste land tættere på et endeligt opgør med den ene begivenhed, der, selv om den ligger 32 år tilbage i tiden, synes at dominere nutidens politik mere end noget andet: En rapport med vidneudsagn fra de godt 30.000 torturerede under regimet, en kontroversiel undskyldning fra militæret og afsløringen af Pinochets millioner i udlandet viser, at verden ikke er færdig med at tale om Chile.

Den berømte sentens om, at "krigen sluttede i samme øjeblik, de sejrende samlede de besejrede og skød dem," - udtalt af en af de sejrende kupgeneraler - har i de seneste år har vist sig ikke at holde vand, men det største spørgsmål: Om det faktisk vil lykkes at få dømt Pinochet, venter stadig på at blive opklaret.

Attentat

En af de chilenere der kan give et svar på, om det nogensinde vil lykkes, er Eduardo Contreras.

Den hvidhårede advokat kommer lettere febrilsk ind i sin praksis i det indre Santiago en halv time efter vores aftale og fortæller - efter undskyldende at have taget sig af et par ventende klienter - om en begivenhed uden for Santiago for tre år siden. Han kom kørende på en landevej uden for hovedstaden sammen med sin kone, da han fik øje på en bil med motorproblemer i vejsiden. Da han parkerede og steg ud af bilen, bragede en rød firhjulstrækker ind i siden på hans bil, for derefter at tage flugten. Hans kone svævede i et par dage mellem liv og død, mens han selv slap uden knubs.

Kort efter episoden ringede en anonym mand til politiet og tog ansvaret for gerningen og sagde, at han kom fra den ekstreme højreorienterede organisation Patria y Libertad (Fædreland og Frihed, red.).

I dag trækker Contreras på skuldrene over episoden:

"Jeg tror, det var nogle enkeltpersoner, der gjorde det. Jeg passer mere på, men jeg håber og tror ikke, det ville ske i dag," siger han.

Den chilenske menneskeretsadvokat og medlem af kommunistpartiet er en af de mest centrale personer i opgøret med fortiden, og en af dem, hvis handlinger i den næste tid kan blive afgørende for, hvordan morgendagens Chile kommer til at se ud.

Siden sidst i 90'erne har han været den advokat, der har været indblandet i flest af de verserende sager mod Pinochet og resten af de ansvarlige ledere under Chiles militærdiktatur, og i december kunne han fejre en uventet triumf:

En chilenske domstol besluttede overraskende, at han kunne rejses tiltale mod eks-generalen for hans indblanding i Operation Condor - det hemmelige samarbejde mellem en række sydamerikanske efteretningsorganisationer, der skulle eliminere de venstreorienterede modstandere med mildt sagt tvivlsomme metoder. Sagen er kun en blandt flere mod det tidligere styre, men lige nu det bedste håb om at få afsagt en dom over Pinochet, efter at en chilensk domstol for nylig afviste at rejse en sag mod Pinochet for mordet på hans forgænger som øverstkommanderende - General Prats - i Buenos Aires i 1974.

Og det kan være den sidste chance, efter at den chilenske højesteret tidligere på året bekendtgjorde, at anklagerne havde indtil juni til at afslutte deres sager mod det tidligere styre.

"Jeg tror ikke, at Pinochet bliver dømt," starter den trinde advokat lidt desillusioneret med at sige; "der er ikke politisk vilje til det, og hæren vil ikke tillade det. Men det har en stor pædagogisk betydning. Pinochet er i øjeblikket under husarrest og under retsforfølgelse. Hvem havde troet på det for bare få år siden," spørger han ud i lokalet, hvor der hænger et billede af Gøg og Gokke på væggen, og man ud af vinduet næsten kan skimte præsidentpaladset La Moneda, hvor Præsident Allende for 32 år siden rettede en AK-47 med personlig inskription fra Fidel Castro mod sit eget hoved og blev et af militærdiktaturets første dødsfald.

Spøgelse

Militærkuppet bliver ved med at dukke op som et spøgelse i chilensk politik. Diskussionen er blevet revitaliseret, efter at en offentliggjort rapport med vidneudsagn fra Pinochets umenneskelige fængselsceller har løftet låget endnu en gang, og favoritten til det kommende præsidentvalg, Michelle Bachellet offentligt har stået frem og fortalt om, hvordan hun blev tortureret i en af styrets koncentrationslejre, mens hendes far døde i en anden.

En af Pinochets døtre har offentligt og grædende på tv frakendt sig sin faders gerninger, mens hærens øverstkommanderende endelig har stået offentligt frem og sagt, at militærstyrets gerninger ikke kan undskyldes.

Umiddelbart er alt altså tilsyneladende godt, og man kunne stille spørgsmålet, hvorfor verden skal blive ved med at engagere sig i et kup, der foregik for over 30 år siden, er blevet undsagt af de fleste, og tilsyneladende er begravet godt og grundigt i fortiden, og derved burde alt vel være vel?

Eduardo Contreras er imidlertid forsigtig med at sige, at det betyder, at Chile endelig har sagt farvel til fortiden.

"Dagen efter hærens undskyldning besøgte hærens øverste generaler Pinochet på hans landsted, og da de på et tidspunkt klagede over de verserende retssager mod militærstyret, rykkede domstolene kort efter ud og dekreterede, at sagerne skulle være overstået inden for et halvt år. Hvad er det for en retsstat, hvor den slags sker," spørger Contreras om begivenheden, der har vakt furore i det internationale samfund og har vist, at tålmodigheden ikke er uendelig, når det kommer til et opgør med fortiden.

"Hæren har stadig meget stor indflydelse i Chile, landet regeres stadig med den forfatning, militærdiktaturet skabte, og den siddende regering er grundlæggende ikke interesseret i et retsopgør, der kan rode op i tingene," siger Contreras.

En af de sager, der for alvor har rykket folkeopinionen er afsløringen af en lang række hemmelige konti i udlandet, hvor Pinochet har gemt mindst 15 mio. dollar, som ingen rigtig kan redegøre for.

Afsløringen, der er sket gennem det amerikanske senat, har slået skår i det image, Pinochet stadig har i brede kredse af befolkningen som en mand, der bragte orden og velstand til Chile for en acceptabel pris i menneskeliv.

"Det er mærkeligt, at folk bliver mere oprørte over stjålne penge end over tortur og mord, men der er ingen tvivl om, at afsløringen af at Pinochet i virkeligheden bare er en tyv, er noget, der virkelig har vendt folkestemningen. En tyv kan ikke være en helt," konstaterer advokaten og tænker sig om et øjeblik.

"Hver eneste år plejer der at komme mennesker ud foran Pinochets hus på hans fødselsdag for at hylde ham. For få år siden var der mange. For to år siden var der bare en lille flok, og i år var der ingen. Det er da noget at glæde sig over," konstaterer han stilfærdigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her