Læsetid: 3 min.

Tilbage i ringen

'Rocky Balboa', den sjette film om Sylvester Stallones seje bokser, er en ujævn, men værdig afslutning på en lang karriere
5. januar 2007

Hvem skulle nu have troet det? At Sylvester Stallone, manden, der har opfundet og spillet bokseren Rocky Balboa i fem kvalitetsmæssigt meget svingende film, skulle gøre et slags comeback i sin karrieres sene efterår med en sjette film, Rocky Balboa, som han også selv har skrevet og instrueret, og som faktisk er den bedste siden den allerførste, Rocky (1976) - som han 'kun' skrev.

Både skuespiller og bokser er tydeligvis blevet 30 år ældre - Stallone er 60 - men det forhindrer dem ikke i at kravle tilbage i ringen igen til en sidste kamp mod alle de odds, der har fulgt dem begge siden begyndelsen. Stallone er ikke verdens mest udtryksfulde skuespiller, men rollen som den jævne Rocky Balboa, The Italian Stallion, en rigtig arbejderdreng fra Detroit, passer ham som en godt slidt joggingdragt.

Og selv om det i sidste ende er en smule svært at tro på, at Rocky i en alder af 60 ville have lyst til, få lov til og overhovedet kunne magte 10 omgange mod den regerende sværvægtsverdensmester, den kæphøje Mason Dixon (Antonio Tarver), så formår Stallone at skabe en sympatisk og troværdig karakter i løbet af filmens første to tredjedele.

Stallones fineste stunder

Den aldrende boksehelt bor stadig i Detroit, hvor han ejer en restaurant opkaldt efter hans elskede Adrian, der døde to år tidligere, hvilket han har meget svært ved at komme sig over. Der er noget meget rørende over ringvraget Rocky, der spiller vært i sin beskedne restaurant, lader gæsterne tage billeder af sig, giver autografer og fortæller historier om sine tidlige bedrifter. Dengang i 1970'erne, hvor han allerede var afdanket og alligevel gav verdensmesteren, Apollo Creed, kamp til stregen, og siden i 1980'erne, hvor han selv var verdensmester.

Gennem den mundrette dialog og Rockys ikke altid lige heldige formuleringsevne får Stallone meget hurtigt tegnet et signalement af en mand, der ikke er den skarpeste kniv i skuffen, men har hjertet på det rigtige sted og altid forsøger at gøre det rette. De barkede næver og den stærke, tunge krop er sjældent i ro, og man kan mærke, at Rocky som en gammel cirkushest længes efter lugten af savsmuld. Sammen med præstationen som Rocky i den første film, er det her en af skuespilleren Stallones fineste stunder.

Nogle scener med en yngre, enlig mor, Marie (en fin Geraldine Hughes), som Rocky fatter interesse for, underbygger kun hans menneskelighed og giver ham nyt indhold i tilværelsen. Så skidt med at et par sidehistorier om Rockys voksne søn (Milo Ventimiglia), der har det svært med sin fars store skygge, og svogeren Paulie (Burt Young), som bliver fyret fra slagteriet, hvor Rocky plejede at træne, ikke er lige så overbevisende.

Og selv om resultatet vel er givet på forhånd, sidder man alligevel på kanten af sit sæde, da undertippede Rocky endelig går i ringen mod Mason Dixon, der har givet ham et tilbud, han ikke kunne afslå.

Rocky Balboa er et værdigt punktum for, om ikke andet, Rockys lange og ikke altid lige glorværdige karriere. Stallone burde nok også have stoppet nu, men det forlyder, at han også er på vej med en ny film om en anden af sine populære 'helte': Vietnamveteranen John Rambo.

Det kan gå hen og blive rigtig grimt.

* Rocky Balboa. Instruktion og manuskript: Sylvester Stallone. Amerikansk (Palads og CinemaxX i København og en lang række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu