Læsetid: 4 min.

Tilbage til rødderne

SPD har nu fået sin tredje formand på et halvt år: Den 57-årige Kurt Beck, uddannet elektromekaniker og ministerpræsident i Rheinland-Pfalz, skal vende nedgangen og erobre magten tilbage fra Angela Merkel
23. maj 2006

BERLIN - Som nyslået formand for det tyske socialdemokrati bliver Kurt Beck manden, der skal udfordre de borgerlige partiers kanslerkandidat Angela Merkel, når tyskerne næste gang går til forbundsvalg. Det kan i princippet ske når som helst - koalitionsregeringen vakler fra kompromis til kompromis - og valget skal senest udskrives i 2009.

En frisk meningsmåling viser, at Beck har en spinkel chance. Hans parti SPD har tilsyneladende stoppet nedturen. Målingen viser, at SPD går tre procentpoint frem, mens de to borgerlige søsterpartier, Merkels CDU og det bayerske CSU, må notere en tilbagegang på fire procentpoint. Vælgerne er vrede over nye skatteforhøjelser og ikke mindst den momsforhøjelse fra 16 til 19 procent, der rammer Tyskland den 1. januar næste år.

I meningsmålingen ånder Beck allerede Merkel i nakken, når det gælder popularitet. Han er nummer to på listen over Tysklands mest populære politikere, kun slået af landets kansler Angela Merkel, der stødt og roligt har vundet tyskernes respekt i løbet af sine fem måneder som kansler. Hun bliver svær at slå.

Den korpulente og stovt udseende murersøn er SPD's 11. formand siden 1946 - og den tredje siden november i fjor. Han har siden 1994 været ministerpræsident i sin hjemdelstat Rheinland-Pfalz. Stolt af sin arbejderklassebaggrund citerede Beck sin 84-årige fars lykønskningsord i sin tiltrædelsestale: "Dreng, det er en stor byggeplads."

Beck understregede i talen, der ikke var uden socialdemokratisk kampgejst, at på store byggepladser får man kun arbejdet gjort færdigt, når man samarbejder. Selv om han udtrykte tillid til koalitionspartneren i den nuværende regering i Berlin, unionspartierne CDU-CSU, gjorde han det særdeles klart, at SPD må tilbage til sine socialdemokratiske rødder.

Turbulent år

Det har været en turbulent tid for SPD, siden den tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder tabte valget i september, og Angela Merkel, CDU's leder, overtog kanslerposten og dermed ledelsen af en koalitionsregering sammen med SPD. Franz Müntefering, SPD's daværende formand, blev vicekansler, men trak sig efter interne slagsmål med SPD's venstrefløj som formand. I stedet udpegede SPD's generalforsamling i november delstaten Brandenburgs ministerpræsident Matthias Platzeck til hans efterfølger.

Borgerne i de nye delstater i øst jublede: Nu sad der med Platzeck og Merkel to tidligere DDR-borgere i spidsen for landets to største partier. Men fysikken kunne ikke følge med ambitionerne. Efter kun 146 dage på posten meddelte den populære Platzeck i sidste måned, at han af helbredsmæssige årsager måtte trække sig.

Søndag den 14. maj valgte socialdemokratiske delegerede næstformand Kurt Beck til deres ny formand. Der var ingen modkandidat. Den 57-årige Beck er landsfader i den sydlige delstat Rheinland-Pfalz. I torsdags i sidste uge valgte landdagen i Rheinland-Pfalz for fjerde gang Beck til ministerpræsident, denne gang med et absolut socialdemokratisk flertal i ryggen.

Traditionelt valg

Beck er et sikkert valg for traditionalisterne i SPD. Han er politiker til fingerspidserne og ved, at det først og fremmest gælder om at erobre magten og fastholde den. Politikken kommer i anden række, og for Becks vedkommende smager den mest af en fastholdelse af de resultater, partiet og fagbevægelsen har kæmpet sig frem til.

I sin tiltrædelsestale lagde Beck indirekte milevid afstand til det elite-socialdemokrati, Gerhard Schröder repræsenterede i sine syv år som kansler. Schröder vovede pelsen med en række dramatiske samfundsændringer, men fik aldrig sine vælgere med sig. Schröder gjorde sig især voldsomt upopulær med sin arbejdsmarkedsreform Agenda 2010, der flyttede hundredetusinder af socialhjælpsmodtagere over i arbejdsløshedsunderstøttelse og aktivering - uden at det gik nedad med ledigheden.

I sin tiltrædelsestale undgik Beck behændigt at komme ind på Gerhard Schröder og Agenda 2010. Den gamle kansler høstede hos Beck kun ros som manden, der sagde nej til Irak-krigen. SPD sunder sig oven på de syv år med den uregerlige Schröder.

Kurt Beck styrede i sine første 12 år som ministerpræsident Rheinland-Pfalz som leder i koalition med det lille liberale parti FDP. FDP har næppe haft den store indflydelse, men Beck har overlevet ved at tage liberale hensyn. Björn Böhning, lederen af tyske unge socialdemokrater (Juso), gjorde dog i forbindelsen med Becks valg opmærksom på, at FDP'erne i Rheinland-Pfalz er håndværkere og vinbønder og af en ganske anden støbning end partiets markedsliberalt orienterede forbundsdagsmedlemmer.

Kæledyr og rovdyr

SPD's venstrefløj venter sig en del af Kurt Beck. Fra denne side af partiet håber man, at Beck vil få Münteferings kuldsejlede kapitalismedebat flot igen. Venstrefløjen mener, at den tyske kapitali-stiske samfundsmodel, som Schröder fejlagtigt troede var en "kæledyrskapitalisme", i virkeligheden er en "rovdyrskapitalisme".

Forbundsdagsmedlemmet Andrea Nahles, en af venstrefløjens stærkeste kort og kvinden, der fik Müntefering til at opgive sin formandspost, udtrykte efter valget tillid til Beck som fremtidig kanslerkandidat.

Kurt Beck sagde i sin tale, at han i ugen op til kongressen havde drøftet situationen med en række forfattere, heriblandt Günther Grass, der er SPD's trofaste støtte. Nobelprismodtageren havde understreget nødvendigheden af at vende tilbage til de socialdemokratiske rødder.

"Det er vores opgave at dække hele spektret i partiet. Der skal ikke befinde sig nogen alvorlig venstreorienteret kraft ved siden af vores parti," sagde Kurt Beck og citerede dermed indirekte sit erklærede store forbillede Willy Brandt.

Han gav også fagforeningerne, østtyskerne, de gamle og de ufaglærte sin uforbeholdne støtte. Han glædede sig over den netop vedtagne forældrepengereform og udtrykte sin bekymring over den spirende voldelige højreekstremisme og over, at det tyske skolesystem endnu 60 år efter demokratiets indførelse i landet stadig fastholder den sociale arv i foruroligende høj grad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her