Læsetid: 4 min.

Tilbud dræber, mens vi sover blødt

En stor del af vores boligtekstilerne er produceret i Indien under forhold, der har alvorlige konsekvenser for arbejdere og miljø. "Det tøj I køber bliver lavet på bekostning af andre menneskers helbred og liv," siger en indisk læge i en ny dansk dokumentarfilm. De danske aftagere er tavse
19. juni 2006

Det er to meget forskellige badesituationer. I det ene klip ses et kernesundt dansk barn plaske glad i et badekar, mens en kærlig mor står klar med et blødt frottéhåndklæde. I det andet klip står en ung mand i mælkehvid væske til livet, kun iført en skjorte og en plastiksæk om maven og med ansigtet omgivet af syredampe. En ny dansk dokumentarfilm viser virkeligheden i hver sin ende af et håndklædes liv: Fra den indiske arbejder, der uden nogen form for beskyttelse håndterer livsfarlige kemikalier - til den danske forbruger, der nyder godt af det billige produkt.

"De danske forbrugere bør vide, at det tøj I køber bliver fremstillet på bekostning af andre menneskers helbred og liv," siger siger den indiske arbejdsmediciner, T.K. Joshi i filmen Når Tilbud Dræber, der har premiere på DR1 i aften.

Under dække af at være opkøber fra det fiktive danske firma Smukke Hjem har journalist Tom Heinemann fulgt de tekstiler, der ender på hyldene i de danske butikker, tilbage til Indien - fra bomuldsbønderne i Punjab, til forarbejdningen uden for hovedstaden New Delhi. De pesticider, der sikrer billig bomuld, har sat kræfttilfældene på himmelfart. De blege- og farvemidler, der bruges til at sikre os hvide lagner, giver arbejderne udslæt og lungesygdomme, og urenset spildevand ledes direkte ned i grundvandet.

"Der er ingen person med teknisk indsigt, der kan sige god for den type produktion," siger den danske ekspert i miljøteknologier til tekstilindustrien, Hans Henrik Knudsen, i filmen.

Danske aftagere

Men en række store skandinaviske virksomheder ser imidlertid ingen problemer med at aftage varerne. Filmen dokumenterer, at både Mærsks Dansk Supermarked, der bla. ejer Netto og Føtex , Lars Larsens JYSK og de svenske kæder ICA og Indiska, der har butikker i Danmark, har indiske leverandører, der ikke sikrer et minimum af beskyttelse af miljøet eller arbejdernes helbred.

De tilbringer op til ni timer dagligt i klordampe og blander farver med de bare næver. Samtidig benytter flere underleverandører sig af børnearbejde og truer arbejderne fra at organisere sig.

"Det er horribelt, at man som køber vil stå model til sådan en produktion," siger Hans Henrik Knudsen.

Ulovlige pesticider

Og det er ikke kun i forarbejdningen, at efterspørgslen på billige håndklæder, sengetøj og tæpper har alvorlige konsekvenser i Indien. Under bomuldshøsten spiller en anden stor dansk virksomhed en afgørende rolle. Fra Cheminovas fabrik i Sydindien sendes en række dybt sundhedsskadelige pesticider ud til indiske småbønder. Ud af de 11 stoffer, som den danske kemigigant har lov til at producere, er de syv forbudt i Danmark og EU. I Indien bruges de i stor stil, og filmholdet så ingen landmænd, der brugte beskyttelse. Indiske læger, som filmholdet talte med, fortæller om en voldsdom stigning i kræfttilfælde blandt bomuldsbønder.

"Disse giftige kemikalier, der er forbudt i resten af verden, bliver dumpet over vores land af multinationale firmaer. De er dødens købmænd." siger Dr. S.G. Kabra, Instutet For Health Manegement Research.

Den danske professor i miljøkemi, Finn Bro-Rasmussen har forståelse for sin indiske kollegas sprogvalg.

"Pesticiderne er lavet til at dræbe insekter, men de er ligeså gode og effektive til at slå mennesker ihjel," siger Bro-Rasmussen i filmen.

Han er ikke i tvivl om, at de danske producenter bærer en stor del af ansvaret: "Kemikalierne bliver brugt af en befolkning, der ikke kan læse og som ikke har adgang til beskyttelsesforanstaltninger. Det ved Cheminova jo godt."

Dansk tavshed

Filmholdet har gentagne gange søgt at få kommentarer fra de danske virksomheder, men hverken Cheminova, Dansk Supermarked eller Jysk har villet medvirke. Heller ikke Århus Universitet, der har aktiemariotet i Cheminova, har ønsket at kommentere. En anderledes åbenhed findes hos de svenske aftagere, ICA og Indiska, der begge optræder i filmen.

"Det er klart, at jeg bliver vred, når jeg ser det her," siger ICA's vicedirektør, Lisbeth Kohls, efter at have set optagelser fra en af koncernens underleverandører.

Hun lovede samme dag at kontakte de ansvarlige. Indiskas direktør forsikrer, at virksomheden har opsagt samarbejdet med den pågældende underleverandør. Fra Dansk Supermarked må journalisten og vi andre nøjes med den kryptiske besked:

"Det er ikke fordi, vi ikke ønsker at udtale os. Vi skal bare lige afgøre, om vi vil og hvordan vi gør det."

Forbrugeransvar

Men filmen sparker også bolden over til forbrugerne.

"Forbrugeren må fortælle både myndigheder og producenter, at de ikke vil købe produkterne, medmindre de bliver fremstillet under ligeså gode forhold som i Danmark," siger Ravi Akawal fra miljøorganisationen Toxic Links.

Hans Henrik Knudsen, kalder det "en tragedie" at de danske forbrugere ikke har indsigt i hvordan varerne fremstilles, men han mener også, at vi må have hovedet med i indkøbsvognen: "Kan man købe tre håndklæder for 100 kroner, skal man være på vagt. Man burde kunne sige sig selv, at de er lavet under katastrofale forhold."

Dokumentarfilmen 'Når tilbud dræber' er lavet af journalist Tom Heinemann. Den vises på DR 1 i aften kl. 21.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu