Læsetid: 4 min.

Tilfældets musik

Roskilderotten Lynggaard anbefaler publikum at lade tilfældet råde på turen gennem Roskilde, selv om hans alter ego Kloge-Åge hårdt presset anbefaler et par koncerter
29. juni 2005

Så lokker Smatten atter med sine løfter om et musikalsk Slaraffenland uden sidestykke, og publikum kan hengive sig til generelt fuldstændig urealistiske drømme om al den musik, det mener at have kapacitet for at indtage i løbet af de fire dage, Roskilde Festival varer.

Med mindre selvfølgelig begejstringen er så stor, at der allerede blev slået telt op søndag nat, og de medbragte penge for længst er brugt på øl, narko og rock'n'roll. Fred med det, thi der findes vitterligt dem, som aldrig forlader campingområdet for at bevæge sig ind på selve pladsen, hvor musikken spiller.

Ja, denne signatur husker såmænd en festival i 80'erne, hvor han knap nok kom ud af teltet grundet en hed kærlighedsaffære med adskillige flasker tequila og en stribe stedse mere ulovlige stimulanser. Hvilket alt sammen betød, at blot det at komme op og sidde var forbundet med astronomiske vanskeligheder. Det var måske ikke ligefrem tider, men ikke desto mindre faktum. Til eventuelt svage sjæle skal dette ikke opfattes som en opfordring, blot et tåget minde, vi iler med at påføre den sagesløse læser.

Lad tilfældet råde

Nuvel, i embeds medfør er der ikke tid til den slags selvdestruktivt pjat, og det stærkeste denne korrespondent nu om stunder indtager, mens han strider fra scene til scene, er lidt chili til at slå smagen af, hvad der nu indtages, ihjel. Og dette er den officielle partilinje, som end ikke en Sandy Brink vil kunne få os til at fravige.

Det sagt bringer vi her en varm anbefaling til dem, der ikke er bundet op på forhåndsaftaler og deadlines - prøv at lade tilfældet råde. Daf ind i et tilfældigt musiktelt og slå ørerne ud, for selv om der ikke skal kimses af genkendelsens glæde herfra, kan det være de pludselige fald ud eller ind i det ukendte, som ind i mellem kan have den kolossaleste effekt på ens videre færd gennem det musikalske landskab.

Nogle af de største oplevelser denne signatur har haft på festivalpladsen, stod bestemt ikke at læse i den hjemmefra medbragte køreplan. Som det i parentes bemærket selvfølgelig også er burlesk at kreere, thi ifølge den kan man alt, på nær selvfølgelig sove, spise, elske og forrette nødtørft!

Kloge-Åges bud

Nuvel, skal vi alligevel spille Kloge-Åge og give vort bud på noget musik, der rækker ud over MTV-komaet og de stedse mere playlistede og dødsenstriste danske radiostationer, må der i første omgang rettes en stor strittende pegefinger i retning af fænomenet Mike Patton, den tidligere forsanger i det ret så fabelagtige, men for længst hedengangne Faith No More.

Denne utrættelige frontkæmper stiller nemlig op i fire forskellige konstellationer, fordelt over tre dage. Første gang man kan møde Patton er i forbindelse med støjterroristerne Maldoror, der stiller op fredag nat på Odeon.

Drivkraften i Maldoror er den japanske noise-konge Masami Akita aka Merzbow og lægger man øre til duoens foreløbigt eneste album, She, er det en god i de at have et par panodiler inden for rækkevidde, thi det er ekstremt ondskabsfuld, men utroligt veltilrettelagt støj, man der udsættes for.

Koncerten vil dog nok tidligere på aftenen få en konkurrent, hvad angår sonisk terror, når de amerikanske støjkonger Sonic Youth kl. 22 på Odeon præsenterer deres Other Side Of-show, hvor de forhåbentlig vil gå til yderligheder, når de skal præsentere deres mere skumle sider, som de bl.a. kommer til udtryk gennem udgivelserne på deres eget pladeselskab, SYR. Vil man 'bare' høre Sonic Youth i rockhjørnet - det kan såmænd være hjernefræsende nok - stiller de op torsdag kl. 20:30 på Arena.

Man Patton, altså; lørdag er han at træffe to gange. Første konsultation finder sted kl. 16 på Arena, hvor hans uforudsigelige og stilistisk mildest talt slingrende avantgarde-orkester - inklusiv opera, electronica, jazz, grindcore og meget mere - Fantômas trykker den maks af med lige dele præcision og koncentration. Det ligger i kortene, at dette kan gå hen og blive en af festivalens vildeste og mest uforglemmelige seancer, så mød op og få et klangligt chok. Du kan altid drikke dig fuld bagefter.

Samme aften kl. 23 stiller Patton så op på Odeon i selskab med det tidligere The Roots-medlem Rahzel, en mundlydsekvilibrist af Guds nåde; de medvirkede i øvrigt begge på Björks Medulla-projekt, der stort set gav den alt, hvad den kunne trække, hvad angår den menneskelige stemmes spændvidde og klangpotentialer. Det bliver næppe kedeligt.

Endelig er Patton på spil søndag, hvor han på Pavilion kl. 20:30 spiller op til det tætteste han kommer på chill out i selskab med norske John Erik Kaada, kendt fra bandet Cloroform. Sammen udsendte duoen tidligere på året det atmosfæremættede album Romances, der indikerer, at koncerten givetvis vil matche festivalgæsternes generelt noget derangerede tilstand, når vi når så langt hen i programmet.

Men husk, der er 160 navne at vælge i mellem på fire dage, så åbn dit sind og dine ører, og så kan det jo være, du ligefrem får en glædelig overraskelse. Mere husk: Festivalens lækreste piger er at finde på Ballroom, hvor verdensmusikken huserer. Og det var så erfaringens stemme, der fremhostede dette, det nok bedste tip af dem alle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her