Læsetid: 3 min.

Tillykke til tante

8. januar 1999

"Siden sin udgivelse har Berlingske Tidende været danske annoncørers foretrukne medie. Annoncer er også information og et udtryk for ytringsfriheden."
Chefredaktør Peter Wivel i Berlingskes jubilæumsavis

BOGTRYKKER Ernst Henrich Berling vidste et og andet om, hvor afgørende det var at have gode forbindelser ved hoffet. Kongen spillede en afgørende rolle i den proces, der i begyndelsen af januar 1749 gjorde det muligt for Berling at sende første udgave af Kiøbenhavnske Danske Posttidender på gaden. Og den nye bladejer kvitterede på forsiden af første nummer med et langt hyldestdigt til Kongen i særdeleshed og den royale familie i almindelighed.
Når Hendes Majestæt Dronningen i dag - et kvart årtusind senere - bivåner festligholdelsen af det enestående jubilæum, fremstår avisen som en solid institution i det danske samfund. Ganske godt skuldret i betragtning af at bladhuset så sent som i 1982 var truet af en lukning, der kun blev afværget takket være et solidt kapitalindskud fra en række store koncerner.
Berlingskes rekonstruktion er en af de seneste årtiers største succes-historier i dansk erhvervsliv. Fra en position på afgrundens rand har Berlingske-koncernen over de sidste sytten år vokset sig så stor og så stærk, at den helt suverænt er den rigeste og stærkeste i dagbladsbranchen. Sammen med sine datterblade og nærmeste samarbejdspartnere kontrollerer koncernen i dag et godt stykke over halvdelen af det danske avisoplag.

BEVIDST eller ubevidst har det overbevisende comeback kunnet hente inspiration hos den gamle hofbogtrykker.
E.H.Berling vidste, at det var vigtigt med de rigtige erhvervsalliancer og han havde et skarpt blik for, at bladets udvikling kunne bygges på et godt og tæt forhold til annoncørerne. En af Berlings genistreger var at give to postdirektører et tilbud, de ikke kunne sige nej til. De fik hele overskuddet ved salget af de aviser, postrytterne bragte rundt i landet. Til gengæld fik Berlings avis en monopolstilling.
Trods de begrænsede bladsalgsindtægter, der var tilbage, når postdirektørerne havde fået deres del, kom det hele til at løbe rundt. Ernst Henrich havde set, at bladets udbredelse kunne være nøglen til væsentlige annonceindtægter. Her var det helt afgørende, at det takket være den kongelige bevilling var i Berlings avis, at borgerne skulle indrykke officielle meddelelser.
Når nutidens Berlingske Tidende - og hele den koncern bladet har været udgangspunkt for - i dag står så stærkt, skyldes det ikke mindst, at man med de bedste relationer til landets økonomiske magtcentre professionelt har forsvaret en dominerende stilling på de mest lukrative annoncemarkeder. Dominansen på jobmarkedet - i kraft af både private og offentlige annoncer - er således en økonomisk livsnerve for bladhuset.

BERLINGSKE henter ikke længere styrke i kongelige bevillinger. Men kombinationen af kapitalstærke venner, givtige annoncemarkeder og et på mange måder gedigent redaktionelt indhold har gjort bladgruppen stærk. Efter at der igen kom styr på økonomien i årene efter 1982, har en del af kræfterne været brugt på opkøb af betydende aktieposter i en lang række aviser landet over. I dag er Sjællandske Tidende, JyskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Jydske Tidende, De Bergske Blade, Randers Amtsavis m.fl. i praksis en del af koncernen. Og den strategiske alliance med de to andre stiftstidender er veludbygget.
I mange andre lande ville en sådan opkøbsbølge havde skabt udbredt politisk bekymring over en markante bladkoncentration. Men det hører med til Berlingskes styrke, at koncernen har manøvreret klogt politisk - helt i den gamle hofbogtrykkers ånd. Han slap godt fra at købe konkurrenten Ekstraordinaire Relationer af grundlæggerens enke. Efterfølgerne har drevet det videre.
I det berlingske jubilæumsinterview med statsministeren, kan der ikke spores så meget som et tilløb til en løftet pegefinger overfor bladhusets dominans. Denne udeladelse er måske en af de mest værdsatte jubilæumsgaver.

BERLING knoklede med sit projekt og døde mindre end to år efter avisens start. Hans efterkommere arbejder i et mindre belastende tempo, men trods alle styrkepositionerne er bladhusets fortsatte succes ikke en given ting. De afgørende rubrikannoncer er på lang sigt truet af hele den elektroniske verden og hårde konjunkturer kan ramme andre annoncer.
Men på kortere sigt er opgaven at fastholde førerstillingen uden at blive beskyldt for at misbruge den. Det handler om forretningsmæssig etik og redaktionel hæderlighed. Det bliver spændende at se, om den del af arven også kan udvikles kreativt og succesfyldt. mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu