Læsetid: 3 min.

Tilstå!

3. september 1999

Knap en halv mia. kr. til TV3, 3+ og TvDanmark. Det var det umiddelbare resultat af Kabel-tv-afstemningen, som blev offentliggjort i forgårs af Tele Danmarks direktør Henning Dyremose, hvis største problem i forbindelse med hele proceduren tilsyneladende er, at "man har beskyldt Tele Danmark for at føre kulturpolitik."
Stakkels Dyremose. En anklage for kulturpolitik er ikke rar at have siddende på sig. Dyremose erklærer dog, at "vi har lært af det her", og at Tele Danmark vil forsøge at undgå en lignende afstemning i fremtiden.
Man må håbe for de danske brugere af kabel-tv, som efter afstemningen kan vente prisstigninger på mellem 50 og 100 pct, at det lykkes. Og samtidig kan man sende anklagen om at føre kulturpolitik videre til Forskningsministeriet, som nok vil prøve at krybe udenom, men før eller siden må bryde sammen og tilstå: "Okay okay, vi førte kulturpolitik. Men det var ikke med vilje!"

Bevisbyrden er tung, og alle indicier peger på, at der er begået kulturpolitik af groveste art. Som beskrevet af medieforsker Frands Mortensen i Information i går, har misdåden været under opsejling længe. Det var Forskningsministeriet, der i al ubemærkethed udstedte den bekendtgørelse, der førte til den første brugerafstemning i november 1997. Selv om de demokratiske hensigter - at lade brugerne selv bestemme hvad de vil se - måske var reelle nok, endte afstemningen som et bedre Jerry Springer-show. De private kabel-selskaber havde ingen indflydelse på indholdet efter valget, der var bindende, og derfor var der ingen garanti for, at brugerne fik kvalitets-tv. TV3 benyttede den bindende afstemning til med ét slag at hæve prisen fra 0 kr. 8,75 kr. pr. måned pr. hustand. Det gav stationen en ekstra årsindtægt på 100 mio. kr., og de penge er naturligvis gået ubeskåret til at fyre op under krisen hos konkurrenten TV 2, der tidligere i år måtte fyre 50 medarbejdere og love nye boller på suppen efter slemt svigtende annoncesalg.
Efter afstemningen 99 bliver det endnu sværere at være dansk public service station. TvDanmark (ejet af mediekoncernen SBS Group) får en ekstraindtægt årligt på ca. 125 mio. kr., TV3, og 3+ (MTG Modern Time Group) får ca. 320 mio. kr. Penge, der vil gøre livet nemmere for Stripperkongens Piger, Jerry Springer og de lykkeriddere, der skal lægge ryg til kommende generationer af Robinson-ekspeditioner og ørken- guld-jagter. Med overraskelsen TV6/Playboy tv bliver der formentlig også lidt dansk kulturstøtte til
Hugh Hefner.
Med den tekniske udvikling, der er i gang, ville det være hul i hovedet at prøve at dæmme op for sensations-, pop- og pat-tv. Endestationen i medieudviklingen er frit valg på alle hylder. Når Tele Danmarks
Selector bliver tilstrækkelig udbredt (og bemærk at 'stakkels' Tele Danmark har brugt og bruger kabel-afstemningen som led i et markedsfremstød for Selectoren) bliver vi allesammen vores egen lille Julius Bomholt foran skærmen. Og hvis Selectoren ikke har det, så kommer det på snart på en internetskærm nær dig.

Situationen kalder ikke så meget på kulturpolitisk regulering, og da slet ikke på kulturpolitisk selvmord, som der i grunden er tale om, når et ministerium lemper en halv milliard ned i de kommercielle stationers lommer. De digitale hestekræfter flyr enhver regulering og på mange områder endda lovgivning. Uanset om man opfatter teknologien som en dåse småkager eller Pandoras æske, er låget røget af og fløjet væk, og demokratiske, kulturelle og øvrige ikke-kommercielle interesser får trange kår, medmindre der føres en aktivt skabende, udfarende og koordineret politik på området.
Det er ikke sket her, og man kan frygte, at statens apparater simpelt hen er for gumpetunge (eller underbemandede) til at modsvare de tekniske realite-ter.
Grænsen mellem IT, teleområdet og kulturinteresserne bliver smallere år for år. Det viser brugerafstemningens resultat tydeligt, men det gælder ikke bare for tv/kabel-tv, men også for langt mere komplicerede tekniske forhold vedrørende computere og netværk. Det siges, at Telestyrelsen er ved at kollapse under vægten af tunge udredninger om mobiltelefoni og lignende, der vælter ind fra EU og andre. De berørte ministre må vågne op af embeds-døsen og enten erkende deres afmagt eller se at få bragt deres apparatur på omgangshøjde med IT/medie-racerbilen. Birte Weiss må til en begyndelse krybe til korset og erkende sig medskyldig i, at Dyremose er skyldig i kulturpolitik, og i Kulturministeriet - der faktisk en overgang var involveret i brugerafstemningen via et tværministerielt samarbejde - var det oplagt at følge Frands Mortensen og andres råd om at tage hånd om de kære kabler og ikke mindst den kulturpolitik, der skal puttes i dem, før hele medie-arenaen drukner i Playboy og Stripperkongens patter. jake

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her