Læsetid: 1 min.

Tilsyn undersøger magtmisbrug i Venstre

Tilsynsmyndighederne undersøger, om Venstre i Ribe Amt har misbrugt amtets embedsmænd til politisk propaganda på amtets hjemmeside
2. juni 2006

Venstres amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs, beskyldes for magtmisbrug, fordi embedsmænd i amtet har sendt en pressemeddelelse ud, der roser Venstre og giver partiet æren for et forslag, som alle partier står bag. Tilsynet for Ribe Amt (det tidligere Tilsynsråd) skal nu undersøge sagen.

Efter et sundhedsudvalgs-møde tidligere på ugen om den fremtidige hjerte-behandling i regionen sendte embedsmænd i Ribe Amt en officiel pressemeddelelse ud på amtets hjemmeside, der roser et forslag fra Venstre om at lade sydvestdanske hjertepatienter behandle på privathospital.

Pressemeddelelsen fra embedsmændene i Ribe Amt, hvor Venstre er det dominerende parti, giver Venstre hele æren og siger intet om, at sagen netop var vedtaget af et enigt sundhedsudvalg med støtte fra både V, K, S og SF.

Amtsborgmester Laurits Tørnæs erkender, at pressemeddelelsen er en fejl. Alligevel vil Tilsynet for Ribe Amt nu undersøge sagen nærmere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her