Læsetid: 4 min.

Tingenes herre

28. december 2001

FOR ALLE, DER i disse dage gør regnskabet op for det overståede julegilde – om ikke andet så for at se, hvad der er tilbage til det forestående nytårsbrag
– står det klart, at der er røget en hel del flere penge op af lommen og ned i kasseapparaterne end normalt. Og for rigtig mange røg der nok også flere den vej end beregnet. For skal der være fest, så lad der være fest, som man siger.
Bagefter er der intet, der er så let som at skose sig selv, og ikke mindst andre, for de umådeholdne indkøb, der fandt sted i ly af decembermørket. Vi taler om det – og skriver avisledere om det. Det er så nemt at gøre grin med manden med de 17 poser fra Fætter MagailluH&M. Og at rynke på næsen af de bugnende diske med fedt, parfume og sovedyr i hidtil usete kombinationer. Og vi elsker – sådan rigtig flagellant-agtigt – at udstille vores egne svagheder: »Ja, det er jo tosset, men de ønskede sig det sådan, ungerne.« Eller: »Ja, det var dyrt, men det smager jo godt.« Og skal der være fest...
Og når man så sidder der, den 24. om aftenen med andefedtet drivende ud af armhulerne og har det ligesom Kommandusen i Emil fra Lønneberg, efter hun har spist al den fede julemad, som Emils mor ellers har lavet til fattiglemmerne, så kan man føle lede ved hele foretagendet – et kort øjeblik, i hvert fald.
En lede, der blusser op, hvis dansen om træet bliver for ilter, så rødkål, sovs og vin står og skvulper omkring drøbelen. Og som momentant kan vise sit lyseslukkerfjæs, når det står klart, at gaverne er så mange og store, at de ikke kan presses ind under træet, selvom man har trimmet de nederste grene. Men den går over igen, leden, for skal der være fest...
Og fest var der sørme i de forløbne uger – så stor og dyr en fest, at selv den salgsambitøse detailhandel var slagen af forbløffelse: Det ser ud til, at julehandlen bliver fem procent højere end sidste år, og hvis det holder stik, så vil danskerne have købt julegaver for en milliard kroner mere op til denne jul end i rekordåret 1999.
Fik De den? Fem procent er lig med over 1.000.000.000 kr. Skal der være fest...

MEN DET ER IKKE kun op til jul, vi rydder hylderne. Som det fremgik af torsdagens avis, så viser et simpelt regnestykke ud fra 50 års-oversigten fra Danmarks Statistik, at danskernes privatforbrug på fem årtier er tredoblet, mens det offentlige ditto er femdoblet. En langt større stigning end i forbrugerkulturens eget land, USA. Således er alkoholforbruget i Danmark tredoblet siden Anden Verdenskrig, og bare i 1990’erne steg forbruget af sodavand fra 72,3 liter per dansker til 99,7 liter – altså lige ca. 40 procent oveni glasset.
Det sidste regnestykke med sodavands-vanerne er en meget god illustration af, hvordan forbruget ikke bare er steget, men også har ændret psykologisk profil: Den markante stigning kom med introduktionen af 1,5 liters plastflaskerne som afløsning for 1 liters glasflaskerne: 1,5 liter vejer mindre end 1 liter gjorde. Og når først, der er taget hul på flasken, så drikker man da op. Høflig – eller snotdumt vanedyr – som man er.
Vi bruger mere, ikke fordi vi har brug for det, men fordi det bliver stillet foran os. Hunden er angiveligt menneskets bedste ven, og med den deler vi tilsyneladende også den livsindstilling, at vi æder, til der ikke er mere i skålen.

I SIDSTE HALVDEL af det 20. århundrede bevægede de fleste danskere sig – langsomt og for nogle umærkeligt og ubevidst – fra spørgsmålet: »Har jeg råd til den her vare?« til det langt mere komplicerede »Har jeg brug for den her vare?«. Og det svar er vi mange, der ikke lige kan komme på, når vi står dernede i butikken.
Ja, for hvad har man brug for? Man har brug for god, sund og varieret kost, kunne et oplagt svar lyde. Men det bruger vi færre og færre penge på: Hvor en femtedel af familiens indkomst i efterkrigsårene gik til at få noget i skrutten, er det nu boligudgifterne, der sluger de 20 procent, mens den andel, vi bruger på fødevarer, er tilsvarende mindre. Og det stigende antal fejl-ernærede danskere tyder ikke på, at maden på middagsborde og i madpakker er blevet sundere.
Det er godt nok lyseslukker-agtigt, men der er ingen vej uden om konstateringen af, at vi har købt og forbrugt os til dels en række velfærdssygdomme, dels – Lomborg eller ej – til en række ressourceproblemer. Derudover har vi med vores forbrugsmønster et langt stykke henad vejen fastlåst formuefordelingen mellem den rige og den fattige verden. Osv.
Det stigende forbrug er på den måde ikke et tegn på stigende kontrol over omgivelserne. Tværtimod. Det gør os ikke til tingenes herre. Og måske i stigende grad til det modsatte.
Og således fortsatte den lyseslukkeragtige tone helt ned til slutningen af denne leder. Men bare rolig. I disse dage starter udsalget, og om et år er det jul igen. Og skal der være fest...

jn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu