Læsetid: 3 min.

Tipsroderiet

17. januar 1997

TIPS ER en herlig sport, den fattige mands casino-spil, men udover de penge, man kun alt for sjældent vinder, er der store penge i tipseriet samt - nok så meget - i det senere tilkomne lottospil samt spil på skrabelodder. Årligt omsættes for ca. 5,5 mia. kr. i Dansk Tipstjeneste, hvoraf en god portion - ialt 1,3 mia. - udloddes til såkaldt gode formål. Adskillige af de kroner, Jytte Hilden skaffede ekstra til kulturelle projekter, hentede hun fra tipsmidlerne, hvor enhver har lov at henvende sig med en ansøgning om penge til et eller andet nærmere defineret formål. Langt de fleste penge er dog øremærkede til organisationer som idrætsforbundene (broderparten), handicaporganisationer og oplysningsforbund.

Et mere beskedent beløb går til humanitære hjælpeorganisationer. Disse penge har den nye kulturminister, Ebbe Lundgaard, kig på. De bør i højere grad gå til humanitære formål, mener han. Det har vakt begejstring i Dansk Røde Kors, hvis generalsekretær, Jørgen Poulsen, fornemmer morgenluft. Hvilket man ikke kan fortænke ham i. Da Lottospillet blev indført, fik Dansk Tipstjeneste eneret på at drive det - for næsen af bl.a. Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og andre, som så det nye spil som en konkurrent til deres private lotterier. Og mens idrætsorganisationerne har fået deres indtægter mere end fordoblet - til 428 mio. - er tipsmidlerne til Røde Kors faldet fra 10 til 3,5 mio. kr. Det stikker gevaldigt i øjnene, og umiddelbart forekommer kulturministerens hurtige initiativ derfor sympatisk. Det er dog ikke mere hurtigt, end at det skal rundt om skatte- og undervisningsministerierne, før et lovforslag om en ændret fordeling kan forelægges i sommeren 1998. Man kan forvente et større slagsmål med idrættens organisationer, som har magtfulde lobbyister, og som næppe frivilligt vil afstå fra de sædvanlige indtægter.

PÅ ÉT PUNKT tager Jørgen Poulsen imidlertid fejl, nemlig når han til Ritzaus Bureau i går udtalte, at det jo ikke var sikkert, at Dansk Tipstjeneste har nået toppen af sin omsætning. Det tyder de seneste regnskabstal nemlig på, at tipstjenesten har. Seneste årsregnskab, der blev præsenteret i november, viste for første gang i en årrække en nedadgående tendens, ialt 3%, sammenholdt med tallene fra året før. I rede penge svarer det til, at der er 100 mio. kr. mindre til uddeling. Hvad der vil få "hestene" til at nappes endnu mere omkring krybben.
Det er især salget af skrabelodder, der er faldet. Hvad der kan skyldes, at folk er blevet trætte af, at de aldrig vinder - eller at de kun vinder den tyver tilbage, som de har satset. Men mere sandsynligt skyldes det den stigende konkurrence fra de mange skrabespil, som både frokostblade, ugeblade og de humanitære organisationer har udbudt. For mens de ikke må lave lottospil, må de inderligt gerne udbyde skrabespil.
Her er vi ved pudlens kerne - og ved den kendsgerning, der alligevel reducerer kulturminister Lundgaards tanker til et temmelig begrænset fremskridt.

NÅR idrætsorganisationerne scorer så relativt stor en del af kagen, har det historiske årsager. Da tipsspillet blev indført, fandt man det naturligt at favorisere sporten, når det nu var fodboldkampe, man skulle sætte sine kryds ved.
Det argument er ikke for det første ikke indlysende. Noget skulle der stå på kuponerne, men man kunne ligeså godt have valgt et andet emne for gætterierne. Nu blev det altså fodbold. I de senere år er den gode, gamle fodboldtipning tilmed blev nedkonkurreret og reduceret voldsomt i omfang, hvorved argumentet yderligere svækkes. Samtidig er der sket en benhård kommercialisering af sporten. Fodboldklubberne er blevet sponsorerede forretninger, big business, og gamle tiders opfattelse af idræt som ren ungdomssundhed og idealisme har fået sig et ordentligt skud for boven.
Læg hertil, at bejleriet til tipsmidlerne har udviklet sig til en ulækker og uværdig dans med grobund for alskens handlerier og lobbyisme, ofte med socialdemokratisk dominans.
Uværdigt er det vel i sin inderste substans, at det humantære hjælpearbejde skal være afhængigt af ludomaners og småspilleres trang til ørkesløst skraberi på gader og stræder.

TIDEN ER i den grad løbet fra den særlige form for uddeling af halvoffentlige penge, som fordelingen af tipsmidlerne repræsenterer. At kulturministeren kaster sit nyslåede lys på området er fint, men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud: Afskaffe den særlige kasse for disse midler og dermed de mere eller mindre tilfældige fordelingsprincipper? Lade overskuddet indgå i statskassen og lade de dertil indrettede ministerier tage stilling til hvem og hvad, der bør nyde støtte efter relevant vurdering.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu