Læsetid: 4 min.

Tjetjeniens lange vej

Tjetjenien er ikke meget større end Sjælland. Før krigene havde landet godt en million indbyggere. Der er nu små 400.000 tilbage. Omkring 200.000 er dræbt og en lille halv million flygtet, først og fremmest til det øvrige Rusland. Men ved UNHCR's seneste opgørelse var tjetjenerne den største asylsøgergruppe i den vestlige verden. Det er de også i Danmark
31. august 2005

- Fra 1773. Rusland invaderer gentagne gange Nordkaukasus. De forskellige nordkaukasiske folkeslag (og der er mange) sætter sig til modværge under forskellige ledere.

- 1859-64. Rusland erobrer Nordkaukasus endegyldigt. Der er talrige små og større oprør i de følgende årtier.

- 1917-23. Den russiske revolution. En selvstændig kaukasisk republik oprettes og erstattes sidenhen af en sovjetrepublik. Der er stadige oprør, verden intet hører om.

- 23. februar 1944. Hele den tjetjenske befolkning (ca. 400.000 mennesker) læsses på uopvarmede togvogne og køres til Gulag i Kasakhstan. Omkring en fjerdedel af dem dør undervejs. Den tjetjenske autonome republik og dens stednavne sløjfes og alle mindesmærker, gravpladser osv ødelægges. Tjetjenerne er kun én ud af en snes deporterede nationer.

1- 957. Sovjetunionens ledelse undsiger stalintiden og nogle af dens forbrydelser, og de fordrevne folkeslag kan vende tilbage. Den tjetjenske republik genoprettes. Andre folk har bosat sig i deres land, mens de var fordrevet, og der er talrige mindre konflikter i kølvandet. Tjetjenerne vender tilbage i stort tal, men der bor stadig mange i Kasakhstan.

- 1991. Sovjetunionen bryder sammen og bliver til 15 formelt uafhængige lande. Den tjetjenske flyvergeneral Dudajev der har støttet den estiske frihedskamp, vender tilbage til Tjetjenien, bliver valgt som præsident og erklærer landet uafhængigt i september 1991 i kølvandet på det gammelkommunistiske kupforsøg. Det lykkes Dudajev at afværge både en borgerkrig og et halvhjertet militært angreb fra Rusland, men det er på bekostning af både parlamentet og pressefriheden. I tre år er Tjetjenien et selvstændigt ingenmandsland.

- Nytår 1994-95. Rusland iværksætter et storstilet angreb på Tjetjenien. Hovedstaden Grosnyj, som har over en halv million indbyggere, deraf titusindvis russere, tæppebombes a la Dresden i februar 1945, og står den dag i dag i ruiner. I den følgende krig lægges store dele af landet øde. Rusland har stadig pressefrihed og krigens gru forfærder tv-seere over hele verden.

- April 1996. Præsident Dudajev dræbes under fingerede fredsforhandlinger.

- 1996. Tjetjenerne generobrer hovedstaden. Den første store tjetjenske terroraktion fører til Ruslands endelige nederlag i krigen og fuldstændige tilbagetrækning. Tjetjenerne har taget over 1.000 gidsler på et hospital, og statsministeren Viktor Tjernomyrdin tvinges til at forhandle over live tv. Det russiske militær og statsapparat ydmyges og der er lagt op til hævn.

- 1997. Præsidentvalget i Tjetjenien godkendes af valgobservatører fra OSCE. Tjetjenernes militære leder, Aslan Maskhadov, vælges med over halvdelen af stemmerne. Shamil Basajev bliver nr. to med omkring en fjerdedel af stemmerne og udnævnes til vicepræsident. Akhmed Sakajev der blev tilbageholdt i Danmark i 2002, fik små 5 procent. Rusland skal betale en gigantisk krigsskadeerstatning, men pengene når aldrig frem til Tjetjenien. Landet falder hen i stadig større lovløshed og forskellige klaner og politiske grupperinger plyndrer landet og en veritabel kidnapningsindustri opstår.

- 1999. Boris Jeltsin går af som Ruslands præsident og udpeger Vladimir Putin, chefen for det politiske politi (tidligere KGB, nu FSB), som sin efterfølger.

Terrorbomber eksploderer i beboelsesejendomme i Moskva og flere andre russiske byer. Flere hundrede mennesker dør, og skylden bliver lagt på tjetjenerne. Mange indicier tyder på at bomberne var anlagt af FSB. Shamil Basajev som er blevet stadig mere islamiseret, trænger med sine folk ind i naborepublikken Dagestan for at hjælpe et lokalt oprør, og det bliver startskuddet til en ny russisk invasion af Tjetjenien. Den anden tjetjenienkrig er i gang, og Putin bliver valgt med overvældende majoritet.

- 2000. Rusland installer præsten Ahmed Kadyrov, der kæmpede mod russerne i den første tjetjenske krig, som leder af Tjetjenien.

- Oktober 2002. Tjetjenske terrorister under Shamil Basajevs kommando stormer et teater i Moskva og tager næsten 800 gidsler. De forlanger at krigen i Tjetjenien skal ophøre og Rusland trække sine tropper ud. Myndighederne stormer teatret og alle terroristerne og over 100 gidsler bliver dræbt af den gas, der bruges under angrebet. Tjetjeniens præsident, Aslan Maskhadov undsiger terror som våben i befrielseskampen, og erklærer at Basajev vil blive stillet for retten for krigbrydelser.

- 2002. Den tjetjenske verdenskongres i København. Den tjetjenske regerings talsmand i Europa, Ahmet Sakajev, arresteres på russisk anmodning, men må senere løslades, da de russiske anklager er åbenlyst fabrikerede. Han vender tilbage til London, hvor lignende anklager kendes grundløse af engelsk ret.

- Marts 2003. Der vedtages en ny forfatning, som igen gør Tjetjenien til en del af Rusland.

- September 2003. Ahmed Kadyrov vælges til præsident ved et yderst tvivlsomt valg.

- 9. maj 2004. Ahmed Kadyrov og mange andre bliver dræbt af en bombe som Shamil Basajev tager ansvaret for. Kadyrovs søn, Ramzan, som er en ren gangster, tager over, selv om Alu Alkhanov formelt vælges som præsident 29. august.

- September 2004. På Shamil Basajevs ordre besætter over 30 terrorister en skole i byen Beslan i Nordossetien, et par hundrede km fra Tjetjeniens hovedstad, og tager over 1.300 gidsler på skoleårets første dag. På tredjedagen angriber russiske tropper skolen med tanks, flammekastere og napalm, og mindst 330 gidsler dør, halvdelen af dem børn. Kun én terrorist overlever, og der føres i disse dage retssag mod ham.

- Marts 2005. Præsident Aslan Maskhadov bliver dræbt under mystiske omstrændigheder. Han afløses af den unge, ukendte præst, Abdul-Khalim Sadulajev.

- Aug 2005. Sadulajev udnævner en ny tjetjensk regering, med både moderate som Ousman Ferzaouli og terroristlederen Shamil Basajev som medlemmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her