Læsetid: 3 min.

Tjubang Thorkild

26. august 1998

"Hvad jeg tidligere har ment, er ligegyldigt i dag."
Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) til Aktuelt i mandags.

TJUBANG! THORKILD SLÅR til igen. Denne gang er det ikke Danmarks internationale anseelse, indenrigsministeren tilføjer drøje hug. Det er partifæller. Og i den større sammenhæng: Rigets hovedstad.
Mandag lod ministeren gennem Aktuelt meddele:
"Regeringen har ikke nogen muligheder for at imødekomme ønsket om et storamt. Derfor bliver udgangspunktet det lille amt."
Som tidligere, når Simonsen har langet ud, efterlader han undren over, hvem han forinden har rådført sig med. Meget tyder på, at bærende kræfter i hans eget parti er ramt uforberedte:
"Højst ejendommeligt!" siger Simonsens forgænger i embedet - og formentligt snarligt kommende minister - Birte Weiss.
"Jeg føler mig målløs," siger Københavns socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen.
"Fuldstændigt tåbeligt!" siger formanden for LO i København, Peter Kay Mortensen.
Ministerens udtalelser "bør mødes med et massivt nej," siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Claus Larsen-Jensen.

BEMÆRKELSESVÆRDIG bedrift af en minister at skabe så heftig skærmydsel i sit eget parti.
Til uforsonligheden i Socialdemokratiet bidrager det utvivlsomt, at Simonsen på skift har indtaget alle de standpunkter, det er muligt at have til stridsemnet en hovedstadsreform.
Oprindeligt var Simonsen på linje med Birte Weiss og partiets flertal ved at gå ind for 'det store storamt'. Altså en fælles folkevalgt myndighed for planlægning, trafik, miljø- og naturbeskyttelse og sundhedsvæsen for hele HT-området, det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter og den amtslige del af opgaverne i Københavns og Frederiksberg Kommune.
En sådan myndighed har området - næsten - haft. Nemlig det hovedstadsråd, der blev oprettet i 1974 efter talrige kommissioners påpegning af bitre erfaringer om manglende sammenhæng i hovedstadens udvikling. Lokalt magtfnidder fik dog Folketinget til at ryste på hånden: Det lod områdets amter bestå som konkurrerende myndigheder, og Hovedstadsrådet fik aldrig direkte folkevalgte medlemmer og selvstændig ret til at udskrive skat.
Disse indbyggede skavanker sled Hovedstadsrådet op. Det gav i 1989 den daværende VKR-regering påskud til at nedlægge rådet og kalde det "en forenkling".
Nyrup-regeringen nedsatte i 1993 endnu en kommission om hovedstadens forhold. Med kommissionens betænkning som afsæt søgte Birte Weiss i 1996 at bane vej for et nyt hovedstadsråd uden indbyggede dødsårsager. De radikale var tøvende, Venstre var imod, og Nyrup tabte modet. For at dølge fiaskoen nedsatte regeringen en ny kommission, denne gang om opgavefordelingen i hele landet. Denne opgavekommission afgiver sin betænkning ved årsskiftet.

OG SÅ MÅ MAN jo vente på den. Det var i hvert fald, hvad Thorkild Simonsen lovede. I en tale så sent som den 26. april i år sagde han:
"Regeringen meddelte allerede for at par år siden, at drøftelserne om en ændret amtskommunal struktur i hovedstadsområdet ville blive genoptaget, når Opgavekommissionen har afsluttet sit arbejde. Det tilsagn står vi ved."
Sådan lød ordene. Simonsens partifæller blev derfor overrumplede, da Information få dage efter kunne citere Opgavekommissionens formand, fhv. departementchef Johannes Due, for ordene:
"En anden administrativ struktur i hovedstaden er slet ikke noget, vi tager os af."
Det står der nemlig ikke noget om i kommissions opgavebeskrivelse, forklarede formanden - og henviste til statsministeren, der har givet opdraget.
"Det bestemmer formanden ikke," vrissede Socialdemokratiets kommunalpolitiske ordfører Klaus Hække-rup til dette blad. Hækkerup henviste til: "Der er tale om en aftale mellem de politiske partier."
Nogen forvirring, men dog en slags fælles linje mellem indenrigsministeren og hans ordfører.
Den linje holdt kun en måned. Så gik regeringen med til i økonomiforhandlingerne med Amtsrådsforeningen at overveje en garanti for 'det lille storamt'.
Amtsrådsforeningens adkomst til at rode disse emner sammen kan forekomme tvivlsom. Men det var lykkedes Simonsen at gøre de jyske amtspolitikere kulrede ved at udtale:
"Hvis der bliver tale om det store hovedstadsamt, kan det få konsekvenser for det øvrige land. Så kan det være at tallet på 14 amter ikke længere skal være så helligt."
Seks-syv ville snarere være det rigtige tal, fik Simonsen sagt.
Og så var fanden løs på de jyske amtsgårde. Studehandlen kom ikke i hus, men prangeriet skabte indtryk af en useriøs regering.
Det indtryk bestyrker Simonsen nu med usvækket energi. Sit pludselige hastværk med det lille storamt begrunder han med, at regeringen hurtigt vil have Hovedstadens Sygehusfællesskab lagt sammen med Københavns Amtssygehusvæsen.
Stop, stop! Hospitalssagen er i sig selv bandsat indviklet. Og den kan ikke begrunde, at regeringen foregriber en løsning på hovedstadens andre sørgeligt åbenbare ledelsesproblemer.
I fortvivlelse fristes man til at foreslå... en ny kommission om hovedstadens forhold. Derved vindes i det mindste tiden til, at indenrigsministerposten er bestykket til at magte opgaverne. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her