Læsetid: 3 min.

To ekstra kloder til kineserne og inderne

Der er ikke plads til, at alle lever på europæernes og amerikanernes forbrugsniveau, siger miljøtænketank
13. januar 2006

Hvis de mere end to milliarder borgere i Kina og Indien om 25 år skal nyde samme materielle levestandard som f.eks. dagens japanere, så vil de tilsammen få brug for én ekstra jordklode. Hvis de skal op på amerikanernes niveau, kræver det to ekstra kloder.

Sådan lyder advarslen i årets udgave af rapporten State of the World fra den amerikanske miljøtænketank Worldwatch Institute.

Rapporten, netop offentliggjort i Washington, fastslår, at "klodens økologiske kapacitet simpelthen ikke er tilstrækkelig til på bæredygtig vis at tilfredsstille ambitionerne hos Kina, Indien, Japan, Europa og USA såvel som forhåbningerne i resten af verden."

Det er de to landes store befolkninger kombineret med deres høje økonomiske vækstrater, der bringer udviklingen på kollisionskurs med klodens bæreevne. Kina har f.eks. de seneste ti år bevæget sig fra at være næsten selvforsynende med olie til nu at være verdens næststørste olieimportør, mens Indien har fordoblet sit olieforbrug siden 1992. Parallelt hermed er Kina i dag verdens næststørste udleder af klimaforstyrrende CO2, mens Indien er nummer fire. Kina brugte sidste år 25 procent af verdens stål, 32 procent af verdens ris og hele 47 procent af den producerede cement.

Lokalt er presset på bl.a. vandressourcerne kritisk - Kina har f.eks. kun ni procent af de globale ferskvandsressourcer til at dække behovet hos en befolkning, der udgør 22 procent af den globale. Og utilstrækkelig teknologi og manglende tilsyn fører til forureningsulykker som det store kemiske udslip i Songhua-floden, der fem dage i november lukkede vandforsyningen til den nordkinesiske by Harbin med dens 3,8 mio. indbyggere.

"Miljømæssige ødelæggelser koster Kina næsten ni procent af dets årlige bruttonationalprodukt," oplyser Worldwatch-rapporten.

Vesten værst

Trods de alarmerende signaler fra de to folkerige vækst-økonomier er den enkelte kineser og inder fortsat langt fra de forbrugsniveauer, der præger den vestlige verden.

"USA forbruger stadig tre gange så meget korn pr. indbygger som Kina og fem gange så meget som Indien. De amerikanske CO2-udledninger pr. indbygger er seks gange det kinesiske niveau og 20 gange det indiske," hedder det.

"De rekordstore forbrugsniveauer i USA og Europa efterlader meget lidt rum til den forventede asiatiske vækst," siger Christopher Flavin, præsident for Worldwatch Institute.

"Kinas og Indiens vækst er et alarmsignal, der bør formå mennesker i USA og verden over til at tage det stærke behov for at skabe bæredygtige økonomier meget alvorligt."

Lederen af det indiske Centre for Science and Environment, Sunita Narain, konkluderer i rapportens forord, at "Syd - Indien, Kina og alle deres naboer - har ikke andet valg end at genopfinde, hvad udvikling vil sige."

Parallelt med massiv forbrugsvækst og miljøødelæggelse er der da ogå i begge nationer tegn på et begyndende bevidsthedsskred. Indiske græsrødder har de senere år vundet forståelse for husholdning med de sparsomme vandressourcer ved at opsamle regnvand, hvor det falder.

I Indiens fjerdestørste by, Chennai, er 70.000 bygninger nu udstyret med systemer til regnvandsopsamling. Indien har samtidig en officiel målsætning om at øge den vedvarende energis andel af elforsyningen fra fem til 20-25 procent. I dag er den indiske vindkraftindustri ifølge Worldwatch den fjerdestørste i verden

Kina har for nylig vedtaget, at elproduktion fra vedvarende energi skal fordobles fra nu syv procent til 15 procent i 2020. Kina er allerede verdens største producent og forbruger af solvarme. På disse områder kan Indien og Kina tjene som inspiratorer for USA og Europa.

Den gale vej

Men der er langt igen. I går afsluttede USA, Kina, Indien samt Japan, Australien og Sydkorea en officiel klimakonference i Sydney. Anført af USA vedtog landene en erklæring, der fastslår, at "fossile brændsler understøtter vore økonomier og vil være en varig realitet i vor levetid og længe efter."

Konferencen baserede sig på en rapport, der lægger op til en teknologisk indsats, som vil "reducere de globale (CO2)-udledninger med 23 procent i 2050, sammenlignet med hvad der ellers ville blive tilfældet."

Catherine Fitzpatrick, kampagneleder hos Greenpeace International, ser det amerikansk-ledede initiativ som et forsøg på at sabotere Kyoto-processen og påpeger, at konferencen ikke taler om absolutte CO2-reduktioner i forhold til dagens niveau.

"Det betyder, at aftalen i virkeligheden vil føre til en fordobling af klimabelastningen i 2050, mens forskere fortæller os, at vi er nødt til at reducere belastningen med mindst 60 procent," siger Fitzpatrick.

"Kina har allerede en af verdens mest avancerde politikker for vedvarende energi. Det er tydeligt, at de tager klimaforandringerne alvorligt, men det afspejles ikke af udtalelsen fra denne konference," siger Greenpeace-repræsentanten fra Sydney.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu