Læsetid: 4 min.

To kristne kvinder

29. december 1997

Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.
Jesus

TIL DEN UDSØGTE fornøjelse at gå i den evangelisk-lutherske folkekirke i Danmark i julen hører hvert andet år specielt gudstjenesten anden juledag. Det betragtes vist nok som særligt fromt at møde op hele to dage efter den kulinariske og kommercielle kulmination juleaften i familiens skød, skønt det netop er den dag, at præsterne efter anden tekstrække (som i år) er sat til at prædike over den salve, der citeres ovenfor!
Særlig from kan salven vist ikke kaldes efter den målestok, som både fromme og ugudelige mestendels anlægger.
Til gengæld ramler det lille Jesusbarn i sin voksne alder lige ind i alle de familiære spændinger og konflikter, som julen ofte på tvetydig vis gør nærværende: "Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd," fortsætter Jesus - til overraskende befrielse for dem, der på andendagen efter juletræet simpelt hen har fået nok af den kære familie...
Se, det er fordelen ved at være et fromt menneske og gå i kirke anden juledag.
Den udsøgte fromhed får dog en brat ende ved Jesus' efterfølgende udsagn:
"Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.
Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det."

REDDET sig et godt liv har vel enhver, som mener at have noget at rose sig af. Men selvgodheden får altid et kors at trækkes med, når Jesus selv kommer til orde.
Det er værd at huske i disse tider, da religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed synes at komme på mode igen.
Viggo Hørups gamle, kulturradikale avis, der stadig bærer navnet Politiken, har i julen indledt en energisk konkurrencekamp med Kristeligt Dagblad - eller er det katolikkerne især, markedsfremstødet er rettet imod: Et kæmpe farvebillede på forsiden viser den ene dag paven hensunket i dyb bøn. "Paven beder for fred," lyder den sensationale overskrift. Den anden dag præges forsiden af et stort farvebillede af "dansk nonne på Oliebjerget" (magister Kirsten Stoffregen Pedersen, som kalder sig søster Abraham). Inde i bladet forklarer en artikel, at "børnene har brug for Gud".
"Gud vender tilbage", slår Berlingske Tidende simpelt hen fast i en artikel med udgangspunkt i, at "kristendommen er på massiv fremmarch i Kina."
I Aktuelt lufter selveste chefredaktøren Lisbeth Knudsen sin "bibelkyndighed og basisviden om den kirkelige verden" med følgende pålæg:
"Kun ved at gennembryde lydmuren til aktiv deltagelse i det omgivende samfund bliver kirken andet og mere end en træt institution uden appel. Og der er nok af opgaver af etisk og følelsesmæssig karakter at tage fat på for kirken."
Chefredaktøren for det socialdemokratiske og LO-finansierede organ mener, at "når folkekirken - uden for højtider som julen - i ganske alvorlig grad mangler kunder i butikken, kunne det jo være, fordi folkekirken savner holdninger. Fordi præstestanden mangler personligheder, der tør skille sig ud fra mængden. Fordi præstegerningen ikke længere er et kald men et job."

OG NÆPPE var hendes avis på gaden juleaften, før hun fik sit ønske opfyldt. Af netop en, der ikke har præstegerningen som job. "Mor til to erobrede prædikestolen for øjnene af 2 mill. tv-seere: JULE-HYKLERE," meddelte Ekstra Bladet på sin forside anden juledag.
25-årige studerende Cecilia Brynskov havde juleaftensdag klokken femten erobret prædikestolen i Helligåndskirken i den vestlige udkant af Århus under tv-transmissionen med dette budskab:
"Hvorfor sidder vi her på bænkene og bag skærmene og plejer vores pseudo-samvittighed - blot fordi det er jul - mens forståelse og gæstfrihed nedbrydes af fed, dansk overflod og selvtilstrækkelig egoisme hele året rundt."
Her er det så, at hele kristenheden kan rette ryggen i bevidstheden om, at vi kristne skam er de gode.
Indtil Information udkommer i weekenden med Pia Fris Jensens interview med Pia Kjærsgaard og hendes bekendelse til - kristendommen!
Er du selv kristen? spørger Informations Pia.
Dansk Folkepartis Pia svarer - sgu - : "Ja".
Aktiv?
"Nej. Men jeg er medlem af Folkekirken".
Du tror på Gud?
"Ja, det gør jeg bestemt. Men jeg synes ikke, at kristne er bedre end muslimer, det er bare er problem, hvis der kommer for mange muslimer til et kristent land."
Her er det så, at netop Pia Kjærsgaards modstandere hævder det modsatte - i også kristendommens navn. Pia Kjærsgaard vil forsvare kristendommen mod islam, Cecilia Brynskov vil ikke lade spørgsmålet om kristendom eller islam være afgørende.
Hvad mener Jesus?
Han kan ikke holde selvgodheden ud, hverken i den ene eller den anden udgave af kristendom.
Derimod er det vanskeligt at komme fri af den forestilling, at han ønskede en selvhengivelse til næsten for næstens egen skyld - uden at påberåbe sig at være i besiddelse af en særlig guddommelig godhed.el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her